Trøndelag

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Trøndelag
Trööndelage
VåpenKart
Basisdata
FylkeshovedstederSteinkjer (fylkeskommunen og statsforvalterembetet)
Trondheim (fylkesordføreren)
StatsforvalterembeteTrøndelag
Største byTrondheim
Areal
 – Totalt
 – Land
 – Vann

42 201,89 km²[1]
39 493,47 km²[2]
2 708,42 km²[2]
Befolkning482 956[a]
NettsideNettside
FylkesordførerTomas Iver Hallem (Sp) (2023)
StatsforvalterFrank Jenssen
Kart
Trøndelag
63°25′37″N 10°23′35″Ø

a^ SSB: Befolkningsstatistikk (1. januar 2024)
b^ Vertikale streker markerer grenseendringer. Kilde: SSB 

Trøndelag (sørsamisk: Trööndelage[3]) er et fylke og en historisk landsdel i Norge. Trøndelag utgjør den nordligste delen av Sør-Norge.[4][5] Fylket utgjør en stor del av Midt-Norge, som ikke er klart definert.[6] Trøndelag fylke grenser til fylkene Nordland i nord, Møre og Romsdal i sørvest og Innlandet i sør. I øst grenser Trøndelag til Jämtlands län i Sverige, og i vest ligger kysten mot Norskehavet.

Trøndelags største by er Trondheim, som er landets tredje mest folkerike kommune. Trøndelag er Norges tredje største fylke i areal og det femte største i folketall med over 450 000 innbyggere. Innbyggerne i Trøndelag kalles «trøndere».

Navnet Trøndelag kommer fra norrønt Þrǿndalǫg, «trøndernes lovområde». Frostatinget kan trolig spores tilbake til eldre jernalder. Nidaros bispedømme regnes som ett av Norges fem historiske bispedømmer fra kristningen av landet. Olav den helliges grav i Nidaros domkirke ble et pilegrimsmål, og erkebispesetet i Nidaros ble landets mektigste kirkeinstitusjon. Nidaros bispedømme omfattet opprinnelig hele Norge nord for Dovre, men tilsvarer i dag Trøndelag fylke. Det verdslige motstykket var Trondhjems len og senere Trondhjems stiftamt. I 1804 ble amtet delt i Søndre og Nordre Trondhjems amt, fra 1919 kalt Sør- og Nord-Trøndelag fylker. I 2018 ble de to fylkene slått sammen igjen.

Trøndelag er et viktig jordbruks- og skogbruksfylke. Trøndelag har en stor vann- og vindkraftproduksjon, som understøtter kraftkrevende treforedlings- og smelteverksindustri. Havbruket står for halvparten av Trøndelags eksportverdi. Olje- og gassutvinningen utenfor Trøndelagskysten er også betydelig. Trondheim har høyere utdannelses- og forskningsinstitusjoner som NTNU og SINTEF, som har avfødt en mengde teknologibedrifter.

Trøndelags hovedflyplass er Trondheim lufthavn, Værnes. Europavei 6, Nordlandsbanen og Dovrebanen krysser fylket nord–sør, mens Europavei 14 og Meråkerbanen går østover til Sverige.

Befolkning[rediger | rediger kilde]

8,6 % av Norges befolkning er bosatt i Trøndelag.[når?]

7,3 % av befolkningen er per 1. januar 2011 innvandrere eller født av to utenlandskfødte foreldre, noe som tilsvarer 31 321 mennesker. Disse utgjør 5,2 % av innvandrerbefolkningen i Norge. Til sammenligning bor 9,1 % av den etnisk norske delen av folket i landsdelen.[7]

60 % av innbyggerne i Trøndelag bor i Trondheimsregionen (279 234).

De største tettstedene i fylket er Trondheim (196 948[8]) innbyggere), Stjørdalshalsen (13 596), Steinkjer (12 929), Levanger (10 610), Namsos (8 280), Verdalsøra (8 601) og Orkanger (9 085).

Etymologi[rediger | rediger kilde]

Navnet Trøndelag, norrønt Þrǿndalǫg, betydde opprinnelig «trøndernes lovområde». Første ledd er genitiv flertall av folkenavnet þrǿndr, «trøndere», som er et gammelt presens partisipp av verbet þróask, «vokse» (med den samme roten som i «trives»),[9] og altså kan oversettes som «de sterke, fruktbare».[10]

Dialekt[rediger | rediger kilde]

Trøndersk, eller trøndsk, dialekt har noen særegne og gjenkjennelige trekk. Den karakteriseres blant annet av kutting av de fleste vokalendelser (apokope) i historiske langstavingsord. Trøndersk intonasjon eller tonefall kjennetegnes ved relativ balanse mellom trykktunge og trykklette stavelser, i motsetning til lavtonedialektene på Østlandet og høytonedialektene i Nord-Norge og på Vestlandet.[11]

I dette langstrakte fylket er det flere utpregede dialekter: namdalsdialekt, fosenmål, trondheimsmål, rørosing, innherredsbygg, gauldalsdialekt, orkdaling, snåsisk, dialekten i Sørli (sørlibygg) og andre. Utenfor dagens trøndelagsfylke inkluderer trønderdialektene nordmøring på Nordmøre i Møre og Romsdal, bindaling i Bindal kommune i Nordland fylke, frostviksmål i Strömsunds kommun i Jämtlands län og härjedalsmål i Härjedalens kommun i Jämtlands län. Elgå i Engerdal kommune i Innlandet har tradisjonelt rørosdialekt. Dialekten i Kvikne i Tynset kommune i Innlandet klassifiseres også oftest som trønder.[trenger referanse]

Trøndelags geografi[rediger | rediger kilde]

Namsos (2017)

Trøndelag består av fire geografiske områder[12]:

  1. Trondheimsfjorden, med dalene og elvene som sogner til fjorden
  2. Namsens nedbørsområde, som delvis tilsvarer det tidligere fogderiet Namdalen
  3. Trøndelagskysten og øyene utenfor, fra Trondheimsleia mellom Hemne og Hitra i sør til Vikna og Leka i nord.
  4. Fjellbygdene Røros, Oppdal og Rindal, som ligger i henholdsvis Glåmas, Drivas og Surnas nedbørfelt.

I Trøndelag finnes store skogområder og vassdrag. Orkla, Gaula, Stjørdalselva og Verdalselva renner alle ut i Trondheimsfjorden. Det største vassdraget, Namsen renner derimot rett ut i Namsenfjorden. Vassdragene har sitt utspring fra de høyereliggende fjellområder, og nedbørfeltene ligger opp mot 900 meter over havet. Elvene faller raskt ned mot lavlandet der de har slake, meandrerende elveløp.

De østlige delene mot svenskegrensen ligger fjellområdene i Sylene, og områdene i sør og vest bærer preg av fjell- og høyereliggende terreng i Trollheimen, Dovrefjell, Gauldalsvidda og Rørosvidda. Det er også større fjellområder på Fosenhalvøya, og mellom Gauldal og Selbu/Tydal er det ganske høye fjell.

Trøndelag er det området i Norge med mest myr, med 10,8 % av arealet som våtmark mot 5,3 % for landet som helhet og 3,8 % for Nordland og Møre og Romsdal fylker.[13] Det finnes store jernrike myrområder i de indre delene av landsdelen. Brede dalfører er spesielt karakteristiske for landsdelen. Disse finnes det flere av, de mektigste i sør er Gauldalen og Orkladalen og i nord Stjørdalen, Verdal, Ogndal, og Namdal. I områdene rundt Trondheimsfjorden fins noen av landets mest fruktbare jordbruksområder. Spesielt halvøya Frosta kan skryte av gunstig klima for jordbruk. Frosta er vel kjent for sin rike potet- og grønnsaksproduksjon.

Fra Røros i sør til Rørvik i nord er det 248 km i luftlinje, og kjøreavstanden mellom de to byene er 470 km.

Diverse fakta[rediger | rediger kilde]

Næringsliv[rediger | rediger kilde]

Historisk viktige næringsveier i Trøndelag har vært jordbruk, skogbruk, bergverk og fiskeri. Trøndelag har en betydelig vann- og vindkraftproduksjon som understøtter kraftkrevende industri som Norske Skog Skogn, Holla Metall, Elkem Thamshavn og Washington Mills. Havbruket står for halvparten av Trøndelags eksportverdi; de to største oppdrettsselskapene er SalMar og SinkabergHansen, og det finnes en stor service- og rederinæring. Olje- og gassnæringen er også betydelig med Statoils driftsadministrasjon i Stjørdal og forskningssenter på Rotvoll som største oppdragsgivere. Mye av verkstedindustrien i Trøndelag er rettet mot havbruk og offshore, fremfor alt på Verdalsøra og Orkanger.

Trondheim er et sentrum for høyere utdannelse og huser det største lærestedet på landets største universitet, NTNU, og forskningsstiftelsen SINTEF. Mange teknologibedrifter innen bransjer som IT, olje og gass, mekanisk produksjon og produktutvikling, energi og miljø, helse, martime og marine næringer, og teknisk konsulentvirksomhet har sitt utspring fra disse miljøene, hvorav rundt 170 fortsatt var aktive i Trondheimsregionen i 2018, blant dem Nordic Semiconductor, Autronica, Q-Free, Kongsberg Seatex og Powel. Til sammen var det rundt 750 teknologibedrifter med over 12 000 ansatte i Trondheimsregionen.[14]

Varehandel, med Reitangruppen som største aktør, og offentlig og privat tjenesteyting har stor betydning for sysselsettingen.

Militær aktivitet angår for en stor del Ørland flystasjon og Værnes garnison samt Luftkrigsskolen i Trondheim.

Trøndelag har en verdiskapning på 103 mrd kroner i året (2006),[15] 7,4 % av Norges totale verdiskapning.[16] Bruttonasjonalprodukt per innbygger i landsdelen er 284 986 kroner, litt under landsgjennomsnittet på 336 667 kroner (2006).[17]

Historie[rediger | rediger kilde]

Kart over fylkene i Trøndelag

I jernalderen var Trøndelag oppdelt i flere fylker, av norrønt «fylki» som har en dobbel betydning, folk og hær. Gjennom lang tid utviklet det seg et rettsfellesskap gjennom sameksistens, men sikkert også kamp. I vikingtiden (ca. 850–1050) var Trøndelag oppdelt i åtte fylker: Skøynafylke, Øynafylke, Verdølafylke, Sparbyggjafylke, Stiordølafylke, Strindafylke, Gauldølafylke og Orkdølafylke, som sammen med Nordmørafylke og Namdalen hadde én felles lov – Frostatingsloven og ett felles ting, Frostatinget.[18]

Tingene gav samfunnet et preg av å være statlig med indre landefred – i motsetning til rene ættesamfunn. Da Harald Hårfagre inntok Trøndelag, så var det uten annen kamp enn mord på en stormann, og når Olav Tryggvason fikk drept helten Jarnskjegge fra Ørlandet under «blotet på Mære», så brøt det ikke ut borgerkrig. Imidlertid ble konflikten løst som erstatningssak på tinget.[19] Hovedtinget i Trøndelag var Frostatinget, kalt slik fordi det hadde sete på «Loktu/Logtun» på Frosta.

I perioden etter Håkon Grjotgardsson (838900) ble Trøndelag kontrollert av ladejarlene. Med sete på Lade i det østlige Trondheim var ladejarlene en sentral maktfaktor i datidens politiske landskap frem til ca. 1030.

Nidarosdomen i Trondheim

Den romersk-katolske perioden[rediger | rediger kilde]

Embetet som erkebiskop i Nidaros ble opprettet i 1154. Han var direkte underlagt paven i Roma (Avignon 1303–1380). Nidaros katedralskole Schola Cathedralis Nidarosiensis ble grunnlagt samtidig i 1153/54.

Fransiskanerne fikk den opprinnelige Olavs-kirken, beliggende utgravd under det gamle rådhuset (Folkebiblioteket).

Det eldste klosteret er "Augustiner" Elgeseter-kloster. Benediktiner-ordenen var imidlertid også tidlig etablert på Nidarholm for munker, derav navnet Munkholmen. Bakke-kloster var nonnekloster for Benediktinerne.

Cistercienser-klosteret Tautra kloster på Frosta, "Monasterium sanctæ Mariæ de Tuta insula", klosteret etterfulgte Cistercienser klosteret Munkeby på Levanger.

Nidarosdomen sto ferdig[bør utdypes] i 1320.

Kalmarunionen; Slesvig-Holstein, Danmark, Norge og Sverige (1397–1523)[rediger | rediger kilde]

Kalmarunionen ble ledet av markgrever innenfor systemet til den tysk-romerske keisermakten. Margrete 1., Erik 1. av Pommern, og Christoffer 1. av Bayern var alle tre markgrever under den tysk-romerske keiseren.

Aslak Bolts jordebok opprettes ca. 1430 etter forbilde fra de Italienske bystater som register med rettslig troverdighet. Det betinget en stat el. som garantist, og det var Erkebispesetet i Nidaros. Derfor var det bla. maktpåliggende å ha aksept for egen mynt.

I 1444 gikk Erkebiskopen mot riksrådets flertall inn for "vinterligge" for Hanseatene i Bergen. Erkebispesetets skatteinntekter fra de nordlige landsdelene ble for en stor del betalt i fisk, og beslutningen medførte sikker inntekt i valuta. Beslutningen var ikke populær fordi Lybeckerne (Hanseatene) var oppfattet som selve arvefienden av oldenburgerne.

Utover 1400-tallet styrkes Danmarks stilling vesentlig og etter 1450 – konsolideres stillingen som den sterkere part i unionen. Den danske konge leder an først i kraft av status som markgreve vasall under den Tysk-Romerske keisermakten.

I 1534 er Steinvikholm slottsfestning på Skatval ferdigbygd. Den brukes som kanselli for riksrådet og etterhvert som tilfluktssted for Erkebiskopen frem til reformasjonen.

Reformasjonen i Trøndelag[rediger | rediger kilde]

Det oppsto en politisk maktkamp hvor adelen, med Inger Ottesdotter Rømer (fru Inger til Østrått) som en av frontfigurene, ble trukket over på kongemaktens side.

I 1537 ble Benediktinerklosteret på Munkholmen (Nidarholm) på direkte ordre fra general Johan Rantzau skutt i filler, av kanonene på de danske krigsskip som inntar Trondheimsfjorden. Dette innledet de videre krigshandlingene som etterhvert driver den katolske kirke ut av Trondheim for godt, og dermed hele landet. Alle klostre blir stengt. Den katolske kirke var nedkjempet, og makten kunne dermed plukkes som en overmoden frukt. Johan Rantzau hadde selv vært tilstede under Riksdagen i Worms og sett Martin Luther forsvare seg mot den tysk-romerske keiserens tiltale, kilde: "Danmark-Norges historie" bind III.

Den siste erkebiskopen, Olav Engelbrektson flyktet landet etter at eksiloppholdet på Steinvikholmen heller ikke ga trygghet lenger. Bispen hadde inntil det siste håpet på militær assistanse fra den tysk-romerske keiseren, men forgjeves.

Trøndelag i Danmark-Norge (1537–1660)[rediger | rediger kilde]

Steinvikholmen brenner i 1542, men blir gjenoppbygd og restaurert som rennessanseslott. Steinvikholmen blir sammen med Erkebispegården oppgradert til residensslott for Kongen og lensherren.

Jemtland og Herjedalen har i likhet med Hålogaland fra gammelt ligget i forbund med Trøndelag. Herjedalen hadde helt siden middelalderen ligget under Nidaros erkebispedømme, og frem til freden i Brømsebro vært en del av Trondhjems len. Jamtland hadde derimot en tid blitt kirkelig underlagt erkebiskopen i Uppsala.

Den Nordiske 7-årskrig (1563–1570) I 1564 under den nordiske syvårskrigen hadde den svenske kongen (Kong Erik XIV) for første gang nådd Trondheim via Jamtland under franskmannen Claude Collart s kommando. Steinvikholmen var under beleiring og svenskene behersket høydedraget over Singsaker ( omtrent der Kristiansten festning er i dag). Felttoget var ikke vellykket og resulterte ikke i noen varig makt. Ved freden i Stettin i 1570 var Jamtland igjen kirkelig underlagt Nidaros.[20]

I 1571 utnevner Fredrik II Ludvik Munk til lensherre over Trøndelag, Jamtland og Herjedalen. Han blir stattholder i 1577, men avsatt etter misnøye fra Trønderske bønder i 1583.

Kalmarkrigen (1611–13) I 1611 hadde riksråd Jens Bjelke iverksatt et felttog mot Jamtland. Felttoget var lite ærerikt for de trønderske styrkene. Troppene var dårlig organisert og det endte med tilbaketrekking.[20]

I 1613 beordret Christian IV at Steinvikholm slott skulle ødelegges.

En ny hærordning ble etablert i 1628. Trondhjemske regiment "De Nordenfjeldske Dragonregimenter", til offiserene ble det importert svenske halvblodshester, øvrige kavaleri ble forsynt med hester fra gårdene.[20]"Nordenfjeldske infanteri regiment"

Hannibalfeiden (1643–45) Trønderske soldater fra de Nordenfjeldske Dragonkompagnier inntok Frøsø skanse i 1644, og ble av jamtene mottatt som befriere. Danmark-Norge sin periode som den førende stormakt i Norden gikk mot slutten. Til tross for militær seier ble Jamtland og Herjedalen sammen med Halland, Gotland og Øsel avgitt til Sverige i 1645 ved freden i Brømsebro.[20]

Røros kobberverk ble etablert i 1644, året etter ble Røros grenseby (se ovenfor under freden i Brømsebro).

Bjelke/Krabbefeiden 1657–1660 Trønderske soldater erobret på nytt Jamtland og Herjedalen i 1657. Erobringen resulterte ikke i noen varig makt på tross av militære seire.

I 1658 ble Trøndelag avgitt til Sverige sammen med Nordmøre, Romsdal og Bohuslän som en følge av freden i Roskilde. Gjenerobringen av Trondhjems len fant sted i 1660, og freden i København stadfestet at regionen igjen var en del av Danmark-Norge.

En skal da huske at 2 000 menn helt ned i 15-årsalderen hadde blitt tvangsvervet til den svenske hæren, og sendt for å kjempe i svenskekongens kriger mot Polen og Brandenburg.

Kong Karl X Gustav hadde fryktet at trønderne skulle lykkes i å mobilisere mot den svenske okkupasjonen, og fant det derfor betimelig å holde en stor del av de stridbare mennene borte fra sine hjem. Det var bare rundt en tredjedel av de tjenestegjørende mennene som noensinne vendte tilbake hjem; noen av dem ble tvunget til å bosette seg i datidens svenskkontrollerte Estland, med bakgrunn i tankegangen om "splitt og hersk".

Et betydelig antall trønderske soldater tjenestegjorde allerede før freden i Roskilde i den dansk-norske hæren, som resultat av den svenske tvangsvervingen var et betydelig innhogg i den mannlige delen av befolkningen i landsdelen. Konsekvensene ble skrekkelige for den trønderske befolkningen; mange av gårdene hadde ikke nok folk til å gjennomføre høstingen, og hungersnød rammet flere steder. Hundrevis av mennesker sultet til døde, og langt flere ble rammet av sykdom.

Det tok mange år før Trøndelag igjen kunne reise seg fra tapene, og blant enkelte trønderske historikere er dette kjent som det trønderske folkemordet.[21]

En annen direkte effekt av at Trøndelag og Trondheim stadig var utsatt for krigshandlinger var minsket handel over Trondheim, og økt handel over Bergen. Fredrik III tok grep om handelspolitikken, og hanseatene fikk handelsforbud nord for Bergen. Kongemakten tok hånd om norgeshandelen og skatteinntektene herfra, og en betydelig andel ble igjen lagt over de Trondhjemske handelshus.

Skjønt det svenske styret var kortvarig (1658–1660), skulle det vise seg å ha stor betydning for den langsiktige utviklingen av Trøndelag. Det svenske styret hadde av flere grunner blitt oppfattet som ugunstig, bl.a. av en vesentlig skatteøkning. Okkupasjonen og gjenerobringen (1660) ble derfor også en slags svenneprøve på Trøndernes "nasjonale sinnelag" – dansk eller svensk.

Samme år som de Nordenfjeldske Dragonregimenter gjenerobret Trøndelag under Jørgen Bjelkes kommando, så gjorde Fredrik III statskupp og innførte kongelig enevelde.

Misnøyen med det svenskestyret i Trøndelag ble ved politisk kløkt utnyttet av Fredrik III, som forsto at trøndernes sinnelag var kritisk i forhold til konserveringen av den norske delen av den eneveldige unionsstaten.

Ove Bjelke deltok i kongehyllingen av Fredrik III i 1661. Begivenheten som er den andre i rekken, fant sted på nyutbygde Akershus festning.

Trøndelag i den eneveldige unionsstaten 1660–1814[rediger | rediger kilde]

I siste halvdel av 1600-tallet var det stor innvandring til Trøndelag, hovedsakelig fra Slesvig-Holsten. Innvandrerne rekrutterte gjerne handelsstanden i byene, men også til befolkning på bygda. En annen innvandring som skjedde omtrent samtidig var importert arbeidskraft til den tiltakende gruveindustrien i Trøndelag.

Sommeren 1718 hadde kong Carl XII lykkes med å sette opp en helt ny og angrepsklar hærstyrke bestående av styrker fra Viborg, Tavastehus, Åland, Norrbotten samt de Norrlandske og Jamtlandske regimenter; 7000 kavaleri og 3000 infanteri, til sammen 10 000 tropper under Carl Gustaf Armfeldts ledelse. Felttoget startet i Duved 21. august 1718, målet var å innta Trondheim i løpet av seks uker. Angrepet endte i et tilbaketog for svenskene hvor ca. 3 000 soldater døde i Tydalsfjellene.

Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (DKNVS) ble stiftet i Trondheim i 1760, først under navnet "det Throndhiemske selskab"

Trøndelag ble i 1804 delt opp i Søndre Trondhjems amt og Nordre Trondhjems amt.

Kultur[rediger | rediger kilde]

Adresseavisen utkommer i Trondheim, og er landets eldste dagsavis.

Fylket har to offentlige teaterhus, Trøndelag Teater i Trondheim og Turnéteatret i Trøndelag med base i Verdal. Andre teaterhus er Teaterhuset Avant Garden i Trondheim.

Studentersamfundet i Trondheim arrangerer kulturfestivalen UKA annethvert år ifra året 1917.

Olavsfestdagene i Trondheim og Norsk revyfestivalHøylandet er blant fylkets største kulturfestivaler.

Fylket er kjent for friluftsteatre eller spel med historiske motiv. Det mest kjente spelet er Spelet om Heilag Olav som framføres på Stiklestad hvert år siden 1954. Dette skildrer Olav Haraldsons siste dager. Andre friluftsspel er Korsvikaspelet som omhandler dramaet rundt Olav Tryggvasons ankomst og Håkon jarls død på Rimol. Olav Engelbrektsson er en friluftsopera-forestilling som spilles hvert år på Steinvikholmen og handler om dramatikken under reformasjonen. Elden som spilles på Røros handler om Karolinernes dødsmarsj i Trøndelag.

Mat og drikke[rediger | rediger kilde]

Sodd er ofte blitt kalt "nasjonalretten" i Trøndelag, og er en klar suppe med kjøttboller, poteter, gulrot og kjøtterninger. Til tilbehør serveres gjerne skjenning eller annet flatbrød og ingefærøl.

Musikk[rediger | rediger kilde]

Musikalske tradisjoner står sterkt i Trøndelag, og landsdelen kan skilte med en rekke kjente utøvere av både folkemusikk, rock, klassisk musikk, pop og jazzmusikk. Folkemusikktradisjonen kjennetegnes ved at musikken fra Trøndelag er litt mindre sentimental enn i andre deler av Norge. svært mange av Norges jazzmusikere er fostret på den verdenskjente jazzlinja på Musikkonservatoriet i Trondheim, og regionen har et unikt klassisk musikkmiljø som evner å samarbeide på tvers av sjangere.

Mest kjent er nok likevel trønderrock. Et særtrekk ved trønderske band er at de i mange tilfeller synger på sin lokale dialekt innenfor et tradisjonelt rammeverk av rock, fremfor å synge på engelsk eller normalnorsk.

Kjente pop og rockeartister fra Trøndelag inkluderer:

Det finnes en rekke større og mindre rockfestivaler i Trøndelag, blant dem er Namsos rockfestival, Råttistock, Risrock, Frøyafestivalen og Steinkjerfestivalen.

Det er også i Trøndelag det som sannsynligvis er verdens lengstlevende pop- og rock konkurranse arrangeres, Trøndersk mesterskap i pop og rock. Arrangementet har blitt holdt uavbrutt siden 1962, og feiret 50-årsjubileum i 2011.

I 2010 åpnet det nasjonale senteret for pop og rock, Rockheim på Brattøra i Trondheim. Det finnes også et trønderrockmuseum ved Rock City i Namsos.

Kjente trønderske klassiske utøvere og komponister inkluderer:

Transport[rediger | rediger kilde]

Politikk[rediger | rediger kilde]

Myndigheter[rediger | rediger kilde]

Trøndelag fylkeskommune har sete i Steinkjer, der rådmannsfunksjonen er lagt. Ordførerfunksjonen er lagt til Trondheim.[22]

Fylkestinget er fylkeskommunens øverste politiske organ. Etter valget i 2019 består fylkestinget av 59 representanter.

Fylkeskommunens administrative ledelse består av fylkesdirektør og syv fylkesdirektører som styrer hver sine fagavdelinger:[23]

  • Organisasjon, eiendom og tannhelse
  • Utdanning
  • Kultur og folkehelse
  • Plan, næring og kulturminner
  • Samferdsel
  • Veg
  • Økonomi og digitalisering

Sammenslåing av fylkene[rediger | rediger kilde]

27. april 2016 vedtok de to fylkestingene å søke om å slå de to fylkene Nord- og Sør-Trøndelag sammen til ett fylke.[24] Dette ble enstemmig vedtatt av Stortinget 8. juni 2016.[25] Trøndelag fylke ble etablert 1. januar 2018 og er Norges tredje største i areal og femte største i antall innbyggere.[26]

De 78 representantene som i 2015 ble innvalgt i de to fylkestingene ble automatisk overført til det nye fylkestinget fra januar 2018. Fra og med fylkestingsvalget i 2019 velges kun 59 medlemmer inn i fylkestinget.[27]

Rindal kommune ble overført fra Møre og Romsdal til Trøndelag i 2019, og i 2020 ble Halsa kommune overført fra samme fylke til Trøndelag, og inngår i nye Heim kommune.

Distrikter i Trøndelag[rediger | rediger kilde]

Byer og tettsteder[rediger | rediger kilde]

Trondheim
Røros
Melhus (2012)

Tettsteder i Trøndelag[rediger | rediger kilde]

Nedenfor angis de 21 tettstedene i Trøndelag med flere enn 1 500 innbyggere, rangert etter innbyggertall 1. januar 2023[8](kommune i parentes):

Byer i Trøndelag[rediger | rediger kilde]

Disse 10 stedene har bystatus, Røros har valgt å presentere seg som bergstad.

Kommuner i Trøndelag[rediger | rediger kilde]

Den 1. januar 2020 ble antall kommuner i Trøndelag redusert fra 48 til 38. De er:

Nr. Kart Navn Adm.senter Folketall[28] Flatemål
km²
Målform Valgdistrikt Distrikt
5001
Trondheim kommune
Trondheim kommune
 Trondheim Trondheim 214 565 528,62 Nøytral Sør-Trøndelag Trondheimsregionen
5006
Steinkjer kommune
Steinkjer kommune
 Steinkjer Steinkjer 24 032 2 122,06 Nøytral Nord-Trøndelag Innherred
5007
Namsos kommune
Namsos kommune
 Namsos Namsos 15 083 2 132,63 Nøytral Namdalen
5014
Frøya kommune
Frøya kommune
 Frøya Sistranda 5 453 241,18 Bokmål Sør-Trøndelag Orkdalsregionen
5020
Osen kommune
Osen kommune
 Osen Steinsdalen 898 387,33 Bokmål Fosen
5021
Oppdal kommune
Oppdal kommune
 Oppdal Oppdal 7 389 2 274,41 Nøytral Orkdalsregionen
5022
Rennebu kommune
Rennebu kommune
 Rennebu Berkåk 2 484 947,93 Nøytral Orkdalsregionen
5025
Røros kommune
Røros kommune
 Røros Røros 5 685 1 956,39 Nøytral Gauldalen
5026
Holtålen kommune
Holtålen kommune
 Holtålen Ålen 2 035 1 209,58 Nøytral Gauldalen
5027
Midtre Gauldal kommune
Midtre Gauldal kommune
 Midtre Gauldal Støren 6 140 1 860,56 Bokmål Gauldalen
5028
Melhus kommune
Melhus kommune
 Melhus Melhus 17 560 694,64 Nøytral Gauldalen
5029
Skaun kommune
Skaun kommune
 Skaun Børsa 8 484 224,15 Nøytral Trondheimsregionen
5031
Malvik kommune
Malvik kommune
 Malvik Hommelvik 14 783 168,55 Bokmål Stjørdalen
5032
Selbu kommune
Selbu kommune
 Selbu Mebond 4 216 1 234,87 Nøytral Stjørdalen
5033
Tydal kommune
Tydal kommune
 Tydal Tydal 773 1 329,12 Bokmål Stjørdalen
5034
Meråker kommune
Meråker kommune
 Meråker Midtbygda 2 454 1 273,59 Bokmål Nord-Trøndelag Stjørdalen
5035
Stjørdal kommune
Stjørdal kommune
 Stjørdal Stjørdalshalsen 24 717 937,96 Nøytral Stjørdalen
5036
Frosta kommune
Frosta kommune
 Frosta Frosta 2 645 76,34 Nøytral Stjørdalen
5037
Levanger kommune
Levanger kommune
 Levanger Levanger 20 574 645,56 Nøytral Innherred
5038
Verdal kommune
Verdal kommune
 Verdal Verdalsøra 15 193 1 547,65 Nøytral Innherred
5041
Snåsa kommune
Snåsa kommune
 Snåsa Snåsa 2 114 2 342,83 Nøytral Innherred
5042
Lierne kommune
Lierne kommune
 Lierne Nordli 1 301 2 961,58 Nøytral Namdalen
5043
Røyrvik kommune
Røyrvik kommune
 Røyrvik Røyrvik 423 1 584,77 Nøytral Namdalen
5044
Namsskogan kommune
Namsskogan kommune
 Namsskogan Namsskogan 810 1 417,13 Nøytral Namdalen
5045
Grong kommune
Grong kommune
 Grong Grong 2 322 1 136,21 Nøytral Namdalen
5046
Høylandet kommune
Høylandet kommune
 Høylandet Høylandet 1 222 754,40 Nøytral Namdalen
5047
Overhalla kommune
Overhalla kommune
 Overhalla Ranemsletta 3 924 729,78 Nøytral Namdalen
5049
Flatanger kommune
Flatanger kommune
 Flatanger Lauvsnes 1 116 459,29 Nøytral Namdalen
5052
Leka kommune
Leka kommune
 Leka Leknes 604 109,47 Nøytral Namdalen
5053
Inderøy kommune
Inderøy kommune
 Inderøy Straumen 6 938 379,62 Nøytral Innherred
5054
Indre Fosen kommune
Indre Fosen kommune
 Indre Fosen Årnset 10 023 1 095,98 Nøytral Sør-Trøndelag Fosen
5055
Heim kommune
Heim kommune
 Heim Kyrksæterøra 6 093 1 024,58 Nøytral Orkdalsregionen
5056
Hitra kommune
Hitra kommune
 Hitra Fillan 5 323 755,89 Nøytral Orkdalsregionen
5057
Ørland kommune
Ørland kommune
 Ørland Bjugn 10 522 457,29 Bokmål Fosen
5058
Åfjord kommune
Åfjord kommune
 Åfjord Årnes 4 339 1 330,34 Nøytral Fosen
5059
Orkland kommune
Orkland kommune
 Orkland Orkanger 18 793 1 906,26 Nøytral Orkdalsregionen
5060
Nærøysund kommune
Nærøysund kommune
 Nærøysund Kolvereid og Rørvik 9 968 1 346,16 Nøytral Nord-Trøndelag Namdalen
5061
Rindal kommune
Rindal kommune
 Rindal Rindal 1 958 631,84 Nøytral Sør-Trøndelag Orkdalsregionen
50
Trøndelag
Trøndelag
 Trøndelag Steinkjer 482 956 41 254,50 Nøytral Nord-/Sør-Trøndelag Trøndelag

Se også[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b c d «Arealstatistikk for Norge». Kartverket. 1. januar 2020. 
  2. ^ a b c d e f «09280: Areal (km²), etter region, arealtype, statistikkvariabel og år». Statistisk sentralbyrå. 1. januar 2020. 
  3. ^ moderniseringsdepartementet, Kommunal-og (6. april 2018). «Nye fylkesnavn». Regjeringen.no (norsk). Besøkt 15. juni 2020. 
  4. ^ Kortner 1980, s. 13.
  5. ^ Askheim, Svein (7. august 2023). «Sør-Norge». Store norske leksikon (norsk). Besøkt 18. november 2023. 
  6. ^ Thorsnæs, Geir (23. august 2023). «Midt-Norge». Store norske leksikon (norsk). Besøkt 18. november 2023. 
  7. ^ Statistisk sentralbyrå: Innvandrere og norskfødte med innvandrerfordeldre, etter landbakgrunn. Fylke. 1. januar 2011
  8. ^ a b «Tettsteders befolkning og areal». Statistisk sentralbyrå. 12. desember 2023. Besøkt 12. desember 2023. 
  9. ^ Peterson, Lena. 2007. Nordiskt runnamnslexikon. Femte, reviderade utgåvan. P. 237
  10. ^ Trondheim byleksikon Arkivert 22. desember 2015 hos Wayback Machine. /
  11. ^ Fintoft ... [et al.]: «Toneme patterns in Norwegian dialects», i Nordic prisody : papers from a symposium, Lund : Dept.of linguistics Lund Univ., 1978.
  12. ^ (no) «Trøndelag» i Store norske leksikon
  13. ^ «Arealbruk og arealressurser». ssb.no (norsk). 3. juni 2020. Besøkt 14. desember 2020. 
  14. ^ Bævre, Ann Iren (24. januar 2019). «Nærmer seg målet om 1000 teknoselskaper». Adresseavisen. Besøkt 3. mai 2019.  (Abonnement påkrevet)
  15. ^ «Bruttoprodukt etter fylke og næring/hovedkategori av næring/kategori av virksomhet 2006. Basisverdi. Millioner kroner (Rettet 17. mars 2009 kl. 1430)». Statistisk sentralbyrå. 17. mars 2009. Besøkt 16. september 2009. 
  16. ^ Andel av Norges totale verdiskapning, eksklusive "ekstrafylket".
  17. ^ «Hovedtall. Fylkesfordelt nasjonalregnskap 2006, per innbygger og per sysselsatt.». Statistisk sentralbyrå. 27. mars 2009. Besøkt 16. september 2009. 
  18. ^ Andersen 1977, s. 61.
  19. ^ kilde: Snorre; Harald Hårfagres saga og Olav Trygvasons saga.
  20. ^ a b c d kildemateriale fra Rustkammerets samling
  21. ^ Alsaker, Kinn; Sognnes, Kalle; Stenvik, Lars; Skevik, Olav & Røskaft, Merete (2005). Trøndelags historie; bind 2. 1350–1850. Tapir Akademisk Forlag. ISBN 8251920019. 
  22. ^ [1]
  23. ^ «Fylkesdirektør og direktører». www.trondelagfylke.no. Besøkt 27. juli 2023. 
  24. ^ Magnus Okstad. «Nå blir Trøndelag samlet til ett rike». www.fosna-folket.no. Besøkt 27. april 2016. 
  25. ^ «Nå er det vedtatt. Trøndelag er samlet.». Adresseavisen. 8. juni 2016. Besøkt 9. juni 2016. 
  26. ^ NRK. «Stortinget sier ja til ett Trøndelag». NRK. Besøkt 9. juni 2016. 
  27. ^ «Politisk ledelse - Trøndelag Fylkeskommune». Trøndelag Fylkeskommune. Besøkt 24. november 2017. 
  28. ^ Statistisk sentralbyrå (1. januar 2024). «07459: Befolkning, etter region, statistikkvariabel og år». 

Litteratur[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]