Peter Heise

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Peter Heise
Født11. feb. 1830[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
København
Død12. sep. 1879[1][2][3][4]Rediger på Wikidata (49 år)
Taarbæk
BeskjeftigelseKomponist Rediger på Wikidata
NasjonalitetDanmark
GravlagtHolmens kirkegård
Musikalsk karriere
SjangerOpera
InstrumentPipeorgel
Peter Heise på Commons

Peter Arnold Heise (født 11. februar 1830, død 12. september 1879) var en dansk romantisk komponist og organist. Han er mest kjent for å ha skrevet musikk til kjente og populære sanger fra Højskolesangbogen, en rekke romanser for sang og klaver, samt operaen «Drot og marsk».

«Drot og marsk» er tatt opp i Kulturkanonen under partiturmusikk.[5]

Peter Heise tok filosofikum, men begynte ikke som planlagt på jusstudiet. I stedet studerte han musikkteori hos A.P. Berggreen, som kom til å prege Heises verker med sine tanker om den danske folkevisen som basis for å komponere musikk i en nasjonal ånd. Han fulgte dette opp med et studieopphold i Leipzig i 1852, hvor den tyske nasjonalromantikken var fremherskende.

Umiddelbart etter studenteksamen ble han medlem av Studenterforeningen og bevarte nær kontakt med dette miljøet hele livet. I årene 1854–1857 var han hjelpedirigent i Studentersangforeningen. I disse årene skrev han også musikk til mange sanger i Jens Christian Hostrups komedier og vaudeviller. Deretter ble han ansatt ved Sorø Akademi hvor han fungerte som organist og musikklærer i perioden 1857–1865.

I 1859 giftet han seg med Vilhelmine Hage, datter av storkjøpmannen Alfred Hage og kunne derfor leve sitt liv uten økonomiske bekymringer. Familien flyttet i 1865 tilbake til København hvor Heise resten av sitt liv konsentrerte seg om å komponere musikk.

Han var i stand til å foreta hyppige og lange reiser til Italia i 1861–1862, 1867, 1868–1869 og 1879 og var også i Paris på vårparten i 1865. I Italia møtte han bl.a. den norske dikteren Bjørnstjerne Bjørnson. Heise benyttet ofte Bjørnsons tekster.

I Roma traff han også flere italienske musikere, bl.a. komponisten og pianisten Giovanni Sgambati, som inspirerte ham til å skrive en rekke kammermusikkverker.

Musikken[rediger | rediger kilde]

Byster av Peter og Ville Heise på Holmens kirkegård i København

Heise var en av de store navn i 1800-tallets danske musikk. Hans innsats var markant på 2 områder: romansen og den store opera. Selv om hans operaproduksjon var begrenset ble hans hovedverk «Drot og marsk» omtalt som «Den bedste danske opera i 1800-tallet». Den ble lunkent mottatt fra starten, men ble siden mer populær og spilles stadig. Hans sanger og romanser var derimot tallrike.

Heise debuterte som komponist i 1848 med en studenterforeningskantate og skrev deretter en lang rekke romanser. Han skrev også klavermusikk, kammermusikk og en symfoni samt scenemusikk m.m. Klaverkvintetten fra 1869 nevnes som det beste danske eksempel i sjangeren. Dertil kommer en klavertrio i Eb-dur, 6 strykekvartetter, noen stykker for cello og klaver og en fiolinsonate. Hans største enkeltbedrift er imidlertid operaen «Drot og marsk» med libretto av Christian Richardt som ble uroppført på Det kongelige Teater 25. september 1878.

Etter Heises død utkom 3 bind med Romancer og Sange. Bøkene inneholder i alt 187 sanger og romanser, men hvis man teller med de som stammer fra diverse skuespill, kommer man opp i ca. 300.

Den musikalske inspirasjonen kom fra blant annet Ludwig van Beethoven, Felix Mendelssohn og Robert Schumann. Stilmessig startet han i klassisismen, men endte i en mere ekspressiv og dramatisk romantikk.

Sanger med årstall[rediger | rediger kilde]

(Samlinger og enkeltstående) – ikke komplett

  • Min skat (ca. 1850)
  • Viser til Hostrups Stykker (f.eks. Soldaterløjer 1850)
  • Fire Digte (Christian Winther og Adam Oehlenschlæger 1852: )
  • Lauras sange (Carsten Hauch 1853: Når svanen drømmende – )
  • Fire Folkeviser (Carl Ploug 1854: Husker du i Høst – )
  • Vi er en liden, men modig Hær (mannskor 1854)
  • Det er Efteraar (mannskor 1855)
  • Tre sange for en dyp stemme (Christian Winther 1855: En sommernat – Højt over Bøgens Top -)
  • Kærlighedssange (Chr. Winther 1855: Vårsang i høst -)
  • Digte af Carsten Hauch (1856: )
  • Hvor tindrer nu min Stjerne (1856)
  • En Sangkreds (Christian Winther 1857: Vildt flyver Høg – )
  • Havfruens sange (B. S. Ingemann 1857: )
  • To Sange for Børn (1858: )
  • Tre Katte (mannskor 1858)
  • Fire sanger av Bjørnsons Arne (1859: Arnes sang -)
  • Sex Sange for en dybere Stemme (Oehlenschlager og Fr. Paludan-Miillers 1859: Aladdins Vuggevise – Nu er Vintrens kolde Tid – Glenten -)
  • Aldrig fra de grønne Sale (1859)
  • Jylland mellem tvende Have (mannskvartet 1860)
  • Sov mit Barn, sov længe (1862)
  • Seks Krigssange (1864: Det var paa Isted Hede – )
  • 5 sange til tekster af Lenau (1864: Drüben geht die Sonne – Trübe wird's – Auf geheimen Waldespfade – Sonnenuntergang – Auf dem Teich)
  • Genoveva (1865)
  • Verner og Malin (Christian Winther 1866: )
  • Den vilde Hingst jeg tumler (1866)
  • Romancer og sange af Blicher (1866: Den unge lærkes forårssang – )
  • Hun sad og vented stille (1867)
  • Sange af Shakespeare (1868: Dengang jeg var ung og elskovfuld – Dengang jeg kun var så stor som så – Der var en svend med sin pigelil – )
  • Det kom til Kamp (1868)
  • Trætter dig Livets Strøm (1869)
  • Bergmandens og Solveigs sange (Henrik Ibsen 1870: )
  • Tre sanger av Claus Groth (1870 )
  • Gudruns sorg (sange 1871: )
  • Sommervise (1871)
  • Samson (1871)
  • Naar Rugen alt bølger (1871)
  • Sig, hvor fødes Elskovs Lyst (1873)
  • Finske Sange (1874: )
  • Sydlandske Sange (B.S. Ingemann 1874: Aften paa Log¬giaen )
  • Digte fra Middelalderen (1875: )
  • Digte fra det Engelske (1877: )
  • Kærlighedens filosofi (1877)
  • Torneroses drømme (1878)
  • Farlige drømme (sange 1878: )
  • Erotiske digte af Aarestrup (1878: Til en veninde – Ved huset – Henrykkelse – Skovensomhed – Advarsel – )
  • Dyvekes sange (1879: Skal altid fæste mit hår – Ak hvem der havde en hue – Hvad vil den mand – Vildt, vildt, vildt – Næppe tør jeg tale – Det stiger – Se, nu er sommeren kommen -)
  • Romancer og Sange I-III (1879-80: )
  • Sol deroppe ganger under Lide (1891)
  • Se, nu er Sommeren kommen (1895)
  • Fire efterladte Sange (1968: )

Sanger uten årstall[rediger | rediger kilde]

Ikke komplett

  • Blæs, blæs, du Vintervind
  • Dans, ropte Felen (mannskvartett)
  • De smukke (mannskvartett)
  • Din fader skal ikke skænde
  • Duggen er falden
  • Du min Flicka
  • En Nat Mellem Fjeldene
  • En Sanger er som en Fugl
  • Foraar og Sommer (mannskor)
  • Gulnares aftensang
  • Himlen smiler, Solen iler
  • Hjertelig mig nu længes (orgel)
  • Hurra, Kammerater (mannskvartett)
  • Hvi skjuler jeg mig her
  • Hvo ikkun lader Herren råde (orgel)
  • I hjemmet
  • Ingen blomst i verdens lande
  • Ingen nat er for mørk
  • I Skyggen vi vanke
  • Jomfru! Du maa ikke sove
  • Kong Hakes Ligfærd (mandskor)
  • Med Diademet paa min Pande
  • Med Havets brusende Vande
  • Mens din Fod den zefyrlette
  • Natten var mild og kær
  • Nu hviler mark og enge (orgel)
  • Når svanen drømmende
  • Skovbækken (mannskor)
  • Skøn er våren
  • Sol deroppe
  • Sol er oppe, den klare Dag
  • Som et Rov for Stormens Horde
  • Stjerneblomsten
  • Studenten sang saa
  • Saa mangen Kvæld jeg stod
  • Til hende stod mine Tanker
  • Træet og jenten (sang)
  • Vi Lærker under Himlens blaa
  • Vågn af din slummer (sang)

Andre verker[rediger | rediger kilde]

Ikke komplett

  • Indvielseskantate tilegnet Konferensraad Holm (1851)
  • Andante for cello og klaver (ca. 1851)
  • Ruskantate (1854)
  • Marsk Stig ouverture (1856)
  • Violinsonate (ca. 1857)
  • Efterårsstormen (soli, kor og orkester – 1860)
  • Bergliot (solo og orkester – 1862)
  • Klavertrio i Eb-dur (1863)
  • Paschaens datter (syngestykke/opera – 1869)
  • Cellosonate i a-mol (1867)
  • Palnatoke (skuespil af Oehlenschlager – 1867)
  • Symfoni i d-mol (før 1868)
  • Volmerslaget (mannskor og blåseorkester -1868)
  • Klaverkvintet F-dur (1869)
  • Cort Adeler (ballet – oppført 1870)
  • Bertran de Born (skuespill – 1873)
  • Fjældsøen (skuespill – 1875)
  • Tornerose (soli, kor og orkester – 1873)
  • Fata Morgana (skuespill av Johan Ludvig Heiberg 1876)
  • Drot og marsk (opera – før 1878)
  • Afskedskantaten til Hostrup
  • Fantasistykker for cello og klaver (2)
  • Kongsemnerne (skuespill)
  • strygekvartetter (6)
  • 4 stykker (cello og klaver)
  • Bergmanden (skuespill)

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b Gemeinsame Normdatei, besøkt 12. mai 2014[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b Social Networks and Archival Context, «Peter Arnold Heise», SNAC Ark-ID w6gf1nv3[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ a b Autorités BnF, data.bnf.fr, besøkt 10. oktober 2015[Hentet fra Wikidata]
  4. ^ a b Musicalics, oppført som Peter Arnold Heise, Musicalics komponist-ID 79843[Hentet fra Wikidata]
  5. ^ «Musik / Drot og marsk» (PDF) (dansk). Kulturministeriet. s. 147. Arkivert fra originalen (PDF) 23. oktober 2013. Besøkt 6. mars 2020. 

Litteratur[rediger | rediger kilde]

  • Dansk biografisk leksikon, 3.udg., Kbh.1980 (Niels Martin Jensen)
  • Hetsch: Peter Heise (København, 1926)
  • Dan Fog: Heise-Katalog: Verzeichnis der gedruckten Kompositionen von Peter Heise (1830–1879) (København 1991)

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]


Hentet fra «https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Peter_Heise&oldid=20320998»