Henrik Pontoppidan

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan i 1908
Født 24. juli 1857
Fredericia
Død 21. august 1943 (86 år)
Ordrup
Yrke Forfatter
Nasjonalitet Dansk
Pseudonym Rusticus og Urbanus[1]
Periode Det moderne gjennombrudd
Debut Debut i bokform: Stækkede vinger (noveller)
Notable verk Lykke-Per
Nettsted http://www.henrikpontoppidan.dk/

Nobel prize medal.svg
Nobelprisen i litteratur
1917

Henrik Pontoppidan (latinisering av Broby) (født 24. juli 1857 i Fredericia, oppvokst i Randers, død 21. august 1943 i Ordrup) var en dansk forfatter. Forfatterskapet strekker seg over nærmere 60 år og omfatter noveller og romaner i tillegg til at han ga ut en selvbiografi. Han er en viktig representant for naturalismen i dansk litteratur.

Pontoppidan delte Nobelprisen i litteratur med Karl Adolph Gjellerup i 1917.[2]

Pontoppidan var bror av psykiateren Knud, kjent som modell for Hieronimus i Amalie Skrams romaner Professor Hieronimus og Paa Sct. Jørgen.

Forfatterskapet[rediger | rediger kilde]

Det mest betydningsfulle i forfatterskapet er de tre store romansyklusene Det forjættede land (1891–95), Lykke-Per (1898–1904) og De dødes rige (1912–15). Den første skildrer forhold og åndelige brytninger på landet, særlig i grundtvigske kretser; den andre er en livsskildring hvor det vises hvor vanskelig det er for et menneske å frigjøre seg fra sin bakgrunn og barndomshjemmets åndelige lenker; den tredje og svakeste gir et mismodig bilde av tidens voksende forråelse. Etter disse tidsbildene utgav han bare en enkelt større roman, den bitre Mands himmerig (1927). 1933–40 kom fire små erindringsbind, samlet under tittelen Undervejs til mig selv (1943).[3]

Verk[rediger | rediger kilde]

Årstallene gjelder førsteutgavene. Mange av verkene kom i nye utgaver, ofte kraftig omarbeidet av Pontoppidan selv.

  • Stækkede Vinger. Skitser (1881). (Efter Ballet. Tête à Tête. Et Endeligt. Kirkeskuden).
  • Sandinge Menighed. En Fortælling (1883).
  • Landsbybilleder. Fortællinger (1883). (En Kjærlighedshistorie, En Fiskerede, Bonde-Idyl, Vinterbillede, Arv.)
  • Ung Elskov. Idyl. Roman (1887)
  • Mimoser. Et Familjeliv. Roman (1886)
  • Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887). (Knokkelmanden, Naadsensbrød, Ane-mette, Et Grundskud, Hans og Trine, Vandreren.)
  • Isbjørnen. Et Portræt. Roman (1887).
  • Spøgelser. En Historie. Roman (1888).
  • Naadsensbrød. Novelle (1885).
  • Skyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage. Fra Tidsrummet 1885-1890 (1890). (Ilum Galgebakke, To Venner, To Gange mødt, Den første Gendarm, Tro til Døden, I Kongens Kjole, Et Offer)
  • Krøniker (1890). (Menneskenes Børn, Sct. Peders List, Den stærke Skrædder, Havfruens Sang, Præsten og Herremanden, Grete Gaasepige, Digterliv, Præstesækken, Ungdom, Forbandelsen, Svend Morgendug.)
  • Natur. To smaa Romaner (1890). (Vildt, En Bonde.)
  • Muld. Et Tidsbillede. Roman (1891).
  • Det forjættede Land. Et Tidsbillede. Roman (1892).
  • Minder. Roman (1893).
  • Ørneflugt. Eventyr (1894).
  • Nattevagt. Roman (1894).
  • Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej. Roman (1894).
  • Dommens Dag. Et Tidsbillede. Roman (1895).
  • Højsang'. Skildring fra Alfarvej. Roman (1896).
  • Det forjættede Land I-III (1898).
  • Lykke-Per. Hans Ungdom. Roman (1898).
  • Lykke-Per finder Skatten. Roman (1898).
  • Lykke-Per. Hans Kærlighed. Roman (1899).
  • Lykke-Per i det Fremmede. Roman (1899).
  • Lykke-Per. Hans store Værk. Roman (1901).
  • Lykke-Per og hans Kæreste. Roman (1902).
  • Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika. Roman (1903).
  • Lykke-Per. Hans sidste Kamp. Roman (1904).
  • Fortællinger I-II (1899).
  • Lille Rødhætte. Et Portræt. Roman (1900).
  • Det ideale Hjem. Roman (1900).
  • De vilde Fugle. Et Skuespil (1902).
  • Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt. Roman (1905).
  • Lykke Per. 2. udgave I-III (1905).
  • Asgaardsrejen. Et Skuespil (1906).
  • Det store Spøgelse. Roman (1907).
  • Hans Kvast og Melusine. Roman (1907).
  • Den kongelige Gæst. Roman (1908).
  • Torben og Jytte. En Fortællings-Kres. Roman (1912).
  • Storeholt. En Fortællings-Kres. Roman (1913).
  • Kirken og Dens Mænd. Et Foredrag (1914).
  • Toldere og Syndere. En Fortællings-Kres. Roman (1914).
  • Enslevs Død. En Fortællings-Kres. Roman (1915).
  • Favsingholm. En Fortællings-Kres. Roman (1916).
  • De Dødes Rige I-II (1917).
  • Et Kærlighedseventyr. Roman (1917).
  • En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade (1920).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 1. Bind (1922).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 2. Bind (1926).
  • Romaner og Fortællinger. Bind I-VII (1924-1926).
  • Mands Himmerig. Roman (1927).
  • Det ideale Hjem og andre Noveller og Skitser (1930). (Højsang. Af Magister Globs Papirer, Det ideale Hjem. Et Problem under Debat, Hans Kvast og Melusine (En Humoreske), En Vinterrejse, Dagbogsblade, Rabbinerens Datter, Et Kærlighedseventyr, Rejsen gennem Livet.)
  • Drengeaar (1933).
  • Hamskifte (1936).
  • Arv og Gæld (1938).
  • Familjeliv (1940).
  • Undervejs Til Mig Selv. Et Tilbageblik (1943).

Utmerkelser og priser[rediger | rediger kilde]

Pontoppidan kom på Finansloven første gang i 1889, mistet den igjen i 1892 på grunn av anklage for blasfemisk artikkel i Kjøbenhavns Børs-Tidende; en anmeldelse av Viggo Stuckenbergs roman Messias, men fikk støtten tilbake i 1893. Han mottok Det Anckerske Legat i 1890 og Otto Benzons Forfatterlegat i 1908. I 1918 ble han æresmedlem av Dansk Forfatterforening, i 1929 æresdoktor ved Lunds universitet og i 1933 utnevnt til æresborger i Randers.[4] I anledning Pontoppidans 80-års dag i 1937 innstiftet Dansk Forfatterforening Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat.[5] Pontoppidan mottok Holberg-medaljen i 1941.

Lykke-Per, åtte bind, 1898–1904, er tatt opp i den danske kulturkanonen.[6]

Ekteskap og barn[rediger | rediger kilde]

Pontoppidan var gift to ganger, første gang i 1881 med Mette Marie født Hansen. Med henne fikk han to døtre hvorav den ene døde som barn og en gutt.[1] Etter skilsmissen i 1892 giftet han seg med Antoinette Kofoed og fikk to barn med henne.[7]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b Iben Holk (20. oktober 2004). «Henrik Pontoppidan, biografi, del 6: Døden i Østby». Silkeborg Bibliotek. Besøkt 20. september 2014. 
  2. ^ «The Nobel Prize in Literature 1917». Nobelstiftelsen. Besøkt 21. september 2014. 
  3. ^ «Henrik Pontoppidan». Store norske leksikon. Besøkt 22. september 2014. 
  4. ^ «Henrik Pontoppidan». Litteraturpriser.dk. Besøkt 22. september 2014. 
  5. ^ Flemming Behrendt. «Tidstavle for Henrik Pontoppidan». Henrik Pontoppidan.dk. Besøkt 20. september 2014. 
  6. ^ Om Lykke-Per hos Kulturkanonen, side 122 (PDF)
  7. ^ Iben Holk (20. oktober 2004). «Henrik Pontoppidan, biografi, del 7: Antoinette». Silkeborg Bibliotek. Besøkt 20. september 2014.