Erik Pontoppidan

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk
Se også Erik Pontoppidan den eldre
Erik Pontoppidan (1698 - 1764)

Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngre (født 24. augustjul./ 3. september 1698greg. i Århus, død 20. desember 1764 i København) var en dansk teolog, professor, biskop, entomolog, ornitolog og forfatter. I 1745 var han biskop av Bergen. Han er i ettertid mest kjent for å ha gitt sin forklaring til Luthers katekisme som ble nyttet i kristendomsundervisningen i Norge til utpå 1900-tallet.

Hans far var stiftsprest, men Pontoppidans egen karriere var en demonstrasjon i sosial klatring: Han ble utdannet i Fredericia (17161718) og var deretter privatlærer i Norge før han studerte videre i Nederland, deretter i London og Oxford i England.

I 1721 ble han lærer hos Frederick Carl av Carlstein, den senere hertugen av Plön, og to år senere ble han gjort til slottsprest på Nordborg. Fra 1726 til 1734 var han prest i Hagenberg hvor han beskyttet pietistene, noe som førte til de tyskspråklige verkene Dialogus; oder Unterredung Severi, Sinceri, und Simplicis von der Religion and Reinheit der Lehre (1726) og Heller Glaubensspiegel (1727). I løpet av den samme perioden la han grunnlaget for sin senere topografiske og historiske verker i Memoria Hafniæ (1729); Theatrum Daniæ (1736) og Kurzgefasste Reformationshistorie der dänischen Kirche.

Pontoppidan ble en vellykket prest i Hillerød og så slottsprest ved Frederiksborg (1734) før han i 1735 ble hoffprest i København, noe som gjorde det mulig å bli professor i teologi i 1738 og medlem av styret i 1740, mens han samtidig skrev på sine verker Everriculum fermenti veteris (1736) og Böse Sprichwörter (1739).

Pontoppidan var en meget flittig forfatter, spesielt i historie og teologi. Selv hyllet han pietismen, men var likevel ingen tilhenger av religiøs tvang. I 1737 skrev han på kongelig anmodning sin Sannhet til gudfryktighet, også kjent som Pontoppidans forklaring til Luthers katekisme. Pontoppidans forklaring var i bruk i kristendomsundervising i Danmark fram til 1794, men Norge etter innføringen av lov om obligatorisk konfirmasjon i Norge i 1736 til ut på 1900-tallet. I 1740 utga han en ny salmebok som også var i bruk lenge. Både salmeboken som hans forklaring var en sterk støtte for pietismens stilling i Danmark og Norge.

I 17421743 utkom hans merkelige roman Menoza som handlet om en prins fra Asia som reiste rundt og søkte etter kristne. Romanen var en kritikk av de religiøse forholdene i Danmark og i andre land og fikk en stor spredning, nytt opplag i 1860, og ble oversatt til nederlandsk, tysk, fransk og svensk (17711773 og 18601861).

Erik Ludvigsen Pontoppidan

Han ble utpekt biskop i Bergen i 1745, og han skal ha innført en rekke reformer i skolevesenet i sin tid. I 1749 skrev han Glossarium Norvagicum, en norsk ordbok som var et av de aller første avhandlinger om det norsk språk. Han skrev også Forsøk til Norges naturlige historie, mens hans prekener dannet basisen for hans senere verk Collegium pastorale practicum (1757). I 1745 skrev Pontoppidan en avhandling om Det danske sprogs skjæbne i Sönderjylland som var det første forsøket på å hevde moderspråkets rett og han hadde allerede i 1740 i Schaubühne Dänemarks hevdet at de tre språkene i Norden var kun dialekter av et hovedspråk.

Av hans historiske skrifter kan Marmora danica nevnes, en samling skrifter om Danmark, utgitt i to bind i årene 1739-1741: Gesta et vestigia danorum extra Daniam i tre bind (17401741), Annales ecclesiæ danicæ i fire bind (17411752). Han skrev også en dansk kirkehistorie på tysk som førte til en tvist med Jacob Langebek. Han utga dessuten Origines Havnienses (1760) og Den danske atlas, et historisk-topografisk verk i syv bind over Danmark (17631781).

Oppholdet i Bergen var ikke uten stridigheter, og i 1754 følte han seg tvunget tilbake til København hvor han ble rektor ved Københavns universitet neste år. Her ble hans planer forhindret satt ut i livet av hans motstandere, og han ofret seg igjen til skrivningen. Han var også aktiv som en politisk økonom og var redaktør av Danmarks og Norges ökonomiske Magazin i 8 bind (17571764).

Noen verk[rediger | rediger kilde]

  • Theatrum Daniæ veteris et modernæ. Oder: Schau-Bühne des alten und jetzigen Dannemarcks, (Bremen 1730)
  • Kurzgefaßte Reformations-Historie der dänischen Kirche. (Lübeck 1734)
  • Kort Forestilling af de store Velgierninger. København 1736.
  • Fejekost til at udfeje den gamle Surdejg.. (1736)
  • Sandhed til Gudfrygtighed: udi en eenfoldig og efter Muelighed kort, dog tilstrekkelig Forklaring over Sal. Dr. Mort. Luthers Liden Cathechismo København 1737
  • Marmora Danica selectiora sive Inscriptionum, (Kjøbenhavn 173941)
  • Den Nye Psalme-Bog: udi hvilken findes ey allene de Psalmer, som udi den forordnede Kirke-Psalme-Bog af Doct. Kingo have været samlede, men endogsaa mange andre udvalte, deels nye, dels af det tydske Sprog oversatte Psalmer, (Kjøbenhavn 1740)
  • Gesta et vestigia Danorum extra Daniam.. (Leipzig, Kjøbenhavn 1740/41)
  • Annales ecclesiæ Danicæ diplomatici.. (Kjøbenhavn 174152)
  • Kort og eenfoldig Underviisning For Skoleholderne Om Den Maade, paa hvilken de best kunde lære Børn at læse i Bøger... (Bergen 1748, Kiøbenhavn 1763)
  • Ein paar erweckliche Predigten vom Elend des irdischen Lebens und wie demselben möge geholfen werden. (Kothert, Bergen 1749)
  • Glossarium norvagicum (Kothert, Bergen 1749)
  • Det første Forsøg paa Norges Naturlige Historie, ... (Kiøbenhavn 1752)
    • Erich Pontoppidans ... Versuch einer natürlichen Historie von Norwegen. Mumme, Kopenhagen, Flensburg 1753-69.
    • The Natural History of Norway, (London 1755)
  • D. Erich Pontoppidans Opvækkelige Hyrde-Breve, Aarlig forsendte til Præsteskabet i Bergens-Stift.. (1753)
  • Menoza (Kjøbenhavn 1754)
  • Uforgribelige Betænkninger over den naturlige Aarsag til de mange og store Jord-Skiælv, samt det usædvanlige Veirlig, som nu paa nogen Tid er fornummet, baade i og uden for Europa (Kiøbenhavn 1756)
  • Erich Pontoppidans unvorgreifliche Bedenken über die natürliche Ursache der vielen und starken Erdbeben und des ungewöhnlichen Wetters, welches man seit einiger Zeit sowohl in als außer Europa vernommen hat. Pelt, Kopenhagen 1757.
  • Collegium Pastorale Practicum.. (Kiøbenhavn 1757)
  • Danmarks og Norges Oeconomiske Magazin.. (Kjøbenhavn 175764)
  • Erich Pontoppidans Kraft der Wahrheit, den atheistischen und naturalistischen Unglauben zu besiegen. Pelt, Kopenhagen 1759.
  • Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance. Godiche, Kopenhagen 1759.
  • Menoza, welcher die Welt umhergezogen, Christen zu suchen. Kopenhagen 1759.
  • Sannleiki Gudhraedslunnar. 1759.
  • Origines Hafnienses eller den kongelige Residentz-Stad Kiøbenhavn, forestillet i sin oprindelige Tilstand.., (Kiøbenhavn 1760)
  • Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark, (Kiøbenhavn 176381)
  • Erich Pontoppidans kurzgefaßte Nachrichten, die Naturhistorie in Dänemark betreffend. Rothe & Profft, Kopenhagen 1765 (p.m.).
  • Erich Pondoppidans schrift- und vernunftmäßige Abhandlung von der Unsterblichkeit menschlicher Seelen, von deren Befinden in dem Tode, von deren Zustand gleich nach dem Tode, bis an das jüngste Gericht. Rothe, Kopenhagen 1766 (p.m.).

Litteratur[rediger | rediger kilde]

  • Møller, J.: Biskop og Procantsler Erik Pontoppidans Levnetsløb og Charakteristik, Tidsskrift for Kirke og Theologie, bind 4, 1834, sidene 58–273.
  • Hamre, H.: Erik Pontoppidan og hans Glossarium Norvagicum, i Årbok for Universitetet i Bergen. Bergen 1972.

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]

Commons-logo.svg Commons: Kategori:Erik Pontoppidan II – bilder, video eller lyd