Mathias Bonsach Krogh

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk
Mathias Bonsach Krogh
Belsvåg gård, Nord-Norges første bispegård

Mathias Bonsach Krogh (født i Vadsø den 4. oktober 1754, død i Alstahaug den 2. september 1828) var en norsk geistlig og politiker. Han studerte i København, der han oppnådde teologisk embetseksamen i 1779. Han var sogneprest i Lenvik (ordinert i 1781), i Vågan (1788) samt i Ørland (1798), før han 6. januar 1804 ble utnevnt til den første biskop over Nordlandene og Finmarken, basert i Alstahaug, der han året etter ble utnevnt til sogneprest og således virket i to embeder frem til 1812. Dette året kjøpte han Belsvåg gård og etablerte den første nord-norske bispegård, der han ble boende frem til sin død. Etter hans bortgang ble bispesetet flyttet til Tromsø. Han forestod etableringen av et av landets første bibliotek (1811).

Politisk engasjement[rediger | rediger kilde]

Krogh var også nord-norsk politiker, og satt på Stortinget 18151816, der han arbeidet for det første brudd på Bergenskjøpmennenes monopol i Nordlandshandelen, da det ble gitt kjøpstadsrettigheter til Hundholmen (1816), som senere ble Bodø by. Han forfektet også et nord-norsk landvern. For sitt samfunnsengasjement, spesielt for fattigvesen og skolevesen, ble han tildelt den svenske Nordstjerneordenen (1815). Bonsak Krogh var også mottaker av Dannebrogordenen (1812). På Alstahaug kirkegård står støtten hans med inskripsjonen «..han efterlader sig verken Riigdom eller Uvenner». En byste av ham ble reist på gården Belsvåg i 1999, avduket av kongen og dronningen.

Bonsak Kroghs brev av 1815[rediger | rediger kilde]

I 1815 Skrev biskopen dette brevet ad etableringen av Hundholmen:

Sitat Forslag til Kiøbstad Anlæggelse i Nordlandene.

Nordlandenes Produktion, formentlig af Fiskeriene, er for nærværende Tid meget betydelig, og under gunstigere Omstændigheder kan den vorde end betydeligere. Skulde det da ikke synes at være et (...) savn for denne Provinds, at den på sin lange og vidt utstrakte Kyst ei eier en Kiøbstad. Dette finder man dog paa et meget kortere Strøg hyppigt i Norges sydligere egne. Til ubergneligt Tab for denne Provinds og maaske for hele Landet have den Indbyggere gjennom Århundrende seet sig nødt til med ubeqvemme Fartøyer under en Langsom indenskiærs Fart at beseile fjærne Kiæbstæder. Tør den ikke haabe at blive engang Løst fra denne Tvang, og at det lenge forgiæves ytrede Ønske om nu inden dens egne Grændser anlagt Kiøbstad ikke for mig skal tilbakestødes? (1) at Nordlandenes aarlige Tab ved summen deraf (2) af de betydelige Fordele, der ved at erholde samme tør lønne sig Og nok et Spørsmaal: Bør man giøre Begyndelse med dette Kiøbstads Anlæg, forinden det er blevet almindelig kundgjort i Riget, at dens riktelig skal anlægges, og hvor? Jeg ved ikke, om dette er skjedd med detunder forrige Regjerings udtædte Kongl. (...), at paa Hundholmen i Bodø fjerding i Saltens Fogderi skal dette Anlæg tage sin begyndelse, og hvor efter Grunden skal være udmaalt.
Ogsaa kan man vel ønske for saadan Kiøbstads virkelige Opkomst i fremtiden, at man ikke, som det skjedde ved Tromsøe, tilsæder enhver unden Forskud, Bønder, Skriverkarle, Kræmmere, Drenge o.a. at nedsætte sig som Kjøbmænd, Til ..., naar Kiøbstaden engang begynder at reise sig, saadanne bosætte sig, men ei til Kiøbmænd.
Paa Grund af overanførte indstiller da følgende Forslag: (1) At den kongelige Befaling, der byder at en Kiøbstad i Nordlandene skal anlægges, maa s'ttes i fuld Kraft, og denne Provinds altsaa ei saaledes som hidentil tivinges at handle alene eller formennleig paa Bergen. (2) Men førend dette skjer, Nordlandenes Gield til bergen opiøres paa den Maade som Retfærdighet og Billighed byder. (3) At saasnart dette er skjedd, samme offentlig kundgjiøres i riget, paa det at Lysthavere i denne Kiøbstad kan nedsette sig.

(4) Skulde det i Fremtiden findes gavnligt at flere saadanne Kiøbsteder i denne Provinds bleve anlagde, dette da maate bevilges paa de stæder, hvor mand fandt det beleiligt.
Sitat
– CHRISTIANIA 16DE SEPTEMBER 1815 KROGH

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]


Forgjenger:
 Ingen 
Biskop i Nordlandene og Finmarken
(1804–1828)
Etterfølger:
 Peder Christian Hersleb Kjerschow