Martin Andersen Nexø

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk
Martin Andersen Nexø
Martin Andersen Nexø2.jpg
FødtMartin Andersen
26. juni 1869[1][2][3][4]Rediger på Wikidata
København[5][6]Rediger på Wikidata
Død1. juni 1954[1][2][3][4]Rediger på Wikidata (84 år)
Dresden[7][6]Rediger på Wikidata
Gravlagt Assistens KirkegårdRediger på Wikidata
Beskjeftigelse Journalist, skribent[8], selvbiograf[8]Rediger på Wikidata
Parti Danmarks Kommunistiske PartiRediger på Wikidata
Nasjonalitet DanmarkRediger på Wikidata
SpråkDansk[9][10]
Utmerkelser DDRs nasjonalprisRediger på Wikidata
Sjangerroman
Debuterte1902
Aktive år1902
IMDbIMDb
Signatur
Martin Andersen Nexøs signatur

Medal of the USSR-1953. CPA 1717.jpg
Stalins fredspris

Martin Andersen Nexø (født 26. juni 1869 i København, død 1. juni 1954 i Dresden) var en dansk forfatter.

Liv og virke[rediger | rediger kilde]

Bakgrunn[rediger | rediger kilde]

Som sjuåring flyttet han med familien til Bornholm. Hans barndomshjem i Nexø er i dag innredet som museum. Han føyde navnet Nexø til etternavnet. En kuriøs forklaring er at han ikke ønsket at bøkene skulle stå øverst til venstre hos bokhandleren (under Andersen).

Karriere[rediger | rediger kilde]

Martin Andersen Nexø var i sin levetid kanskje mer anerkjent utenfor Danmarks grenser, idet hans bøker om fattige og undertrykte mennesker var spesielt etterspurt i Tyskland og Sovjetunionen.

Blant hovedverkene er Pelle Erobreren (1906–10) og Ditte Menneskebarn 1917-21. Begge disse romanene er filmatisert. Han er også kjent for sin biografi i fire bind:

  1. Et lille Kræ
  2. Under aaben Himmel
  3. For Lud og koldt Vand
  4. Vejs Ende
Martin Andersen Nexø

Politisk engasjement[rediger | rediger kilde]

Han var ikke bbare forfatter, men også politisk aktiv, fra 1910 som sosialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Han var fra 1937 til sin død medlem av DKPs sentralkomité.[11] Hans forbilde var Sovjetunionen som han så som virkeliggørelsen av den sosialistiske drøm.[12] Historikeren Bent Jensen har i boken Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle sitert ham således fra tidsskriftet Sovjet i Dag (juni 1936): Mal:Cquote

Ifølge Bent Jensen besvarte han i 1940 spørsmålet «Hvorfor er jeg ven af Sovjetunionen», der var stilt i tidsskriftet Nyt Land, således: Mal:Cquote

Martin Andersen Nexø er blitt kalt naiv og delvis politisk blind.[13] Han protesterte ikke mot de såkalte Moskvaprosessene i 1930-årene, selv om han var til stede i Moskva under den annen av disse skueprosesser i 1937. Her ble flere av Stalins politiske motstandere dømt til døden uten at alminnelige rettsstatslige prinsipper ble overholdt. Andersen Nexø mente at rettssaken var blitt avviklet «menneskelig» og med «absolutt talefrihet» for de anklagede. Han var imidlertid ikke alene om siyt synspunkt, også den amerikanske ambassadør talte positivt om rettssaken.[13]

Priser og utmerkelser (utvalg)[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b Encyclopædia Britannica Online, 9. okt. 2017, Martin Andersen Nexo, biography/Martin-Andersen-Nexo
  2. ^ a b Gemeinsame Normdatei, 27. apr. 2014
  3. ^ a b Autorités BnF, 10. okt. 2015, http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11994516f
  4. ^ a b Brockhaus Enzyklopädie, Martin Andersen Nexø, andersen-nexo-martin
  5. ^ Gemeinsame Normdatei, 11. des. 2014
  6. ^ a b Store sovjetiske encyklopedi (1969–1978), Андерсен-Нексё Мартин, 28. sep. 2015
  7. ^ Gemeinsame Normdatei, 31. des. 2014
  8. ^ a b Nouveau Dictionnaire des auteurs de tous les temps et de tous les pays, 90, 1
  9. ^ http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb11994516f; Autorités BnF; besøksdato: 10. oktober 2015; BNF-ID: 11994516f.
  10. ^ Nouveau Dictionnaire des auteurs de tous les temps et de tous les pays; side(r): 90; bind: 1.
  11. ^ Henrik Yde: Nexø, Martin Andersen (2/10 2005) i Leksikon for det 21. århundrede. Hentet 22. november 2018
  12. ^ Kirstine Marie Ersbøll (2005). Martin Andersen Nexø på forfatterweb.dk. Hentet 22. nov. 2018
  13. ^ a b Michael Kuttner (5. april 2004): En mand der så rødt på berlingske.dk. Anmeldelse av tyskspråklig biografi.

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]