«Udsigter fra Ulriken»

«Udsigter fra Ulriken» er Bergens bysang. Den er også kjent under navnene «Bergenssangen», «Jeg tok min nystemte» og på folkemunne bare «Nystemten». Teksten er skrevet ca 1790 av den trønderske presten, politikeren og dikteren Johan Nordahl Brun da han var sokneprest ved Korskirken i Bergen (han ble senere biskop i Bjørgvin). Melodien er fra en gammel fransk menuett, muligens av komponisten Jean Baptiste Lully. Sangen har ni vers, de hyppigst fremførte er 1., 5. og 9. vers.

Den norske komponisten Johan Halvorsen har laget variasjoner over denne menuetten, og kalte komposisjonen «Bergensiana». Når den spilles i Bergen, reiser publikum seg og synger med ved finalen av musikkstykket.

Teksten

Sang til Bergen Av Johan Nordahl Brun (Udsigter fra Ulriken) Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde; Sorgen forgik mig pa Ulrikens Top. Tænkte paa Bauner, om de skulde Brænde, og byde Mandskab mot Fienden op; følede Freden, blev glad i min Aand, og greb til min Cithar med legende Haand. Værdige , gamle, graaskallede Bierge, I, som omgierde min Fædrene-Bye, I, som saa mangen en Torden afværge, og sønderbryde electriske Skye! Yndig er dalen, I hegne mig ind, og Foraar og Dalen oplive mit Sind. Herfra fortryllende Syner jeg skuer, Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa, Nyegaards Alleens løvkronede Buer, derunder prydede Skiønne at gaae, deromkring Markens dens festlige Dragt, det Guld i det Grønne den blomstrende Pragt! Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette, Kongeborg fordum og brugbar til Strid, skiøn af Naturen, om Fortrin vil trette med selve Nyegaard, som prunker med Flid, der løb fra Svartedig skummende Aae, der saae jeg Møllehiul flittig at gaae. Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde, strækkende Arme om seilbare Vaag. Derhen høifarmede Jægter med Glæde rustes hver Sommer til dobbelte Tog; derfra gaae Skibe saa vide om Land; der kiøber, der sælger, der handler hver Mand. Der seer jeg Skoven af Masterne høie, handlende Stuers bredvaiende Flag; Vippebom seer jeg sig flittig at bøie, flittig at hæve. – Tagenternes Slag paa dette Handels-Claveer gav Musik, og Vare af Skuderne dandsende gik. Nu tog jeg Vand af den springende Kilde. herudaf Oldtidens Kiempeslægt drak. Naar de lykønske sit Fædreland vilde, Sverdet af Skeden tillige de trak. Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og, den Nidding, som Sverd imot Fødeland drog. Freden, o! Bergen! din Rede beskierme, Sommeren krone hver Ager med Brød! Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme, Havet dig aapne sit frugtbare Skiød! Da mellem Biergene syv skal du staae, naar nybaget Kiøbstad i Luften maa gaae. Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skienkte, drikker den samme, I, som have Viin! Hver, som oprigtig mod Fødeby tænkte; Lod denne Munterheds Skaal være sin. Held for vort Bergen, for Fødeland Held! Gid alting maa blomstre fra Fiere til Field!

Innspillinger (i utvalg)

• Bjarne Buntz med orkester, dir. Arvid Fladmoe. Innspilt 17. mars 1963. Utgitt på EP-platen Utsikt fra Fløien (Odeon GEON 69).

Melodien

• Youtube

Eksterne lenker

• Dokumentasjonsprosjektet