Wikipedia:Ukens danske artikkel/2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk
Wikipedia:Ukens artikkel. Dansk artikkelarkiv for 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019



Uke 1
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved flaring.

Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund. De første oliefelter i Nordsøen blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, og siden da har alle lande rundt om Nordsøen iværksat indvinding af de værdifulde råstoffer. Produktionen af olie toppede i 1999 med en dagsproduktion på over 1 mio m3, mens dagsproduktionen af gas nogle år senere nåede tæt på 1 mia m3. Siden da har produktionen været jævnt aftagende.

Nordsøens olie- og gasfelter udgør på verdensplan de største fund af kulbrinter siden anden verdenskrig. Dog ville Nordsøens reserver kun kunne dække verdens samlede forbrug i tre år. Nordsøen rummer størstedelen af Europas olie- og gasreserver og hører blandt de største producenter af olie uden for OPEC.

Nordsøolien har haft afgørende betydning for nationaløkonomi, energiforsyning og beskæftigelse i de berørte lande. I januar 2015 var Nordsøen verdens mest aktive område mht. offshore-boringer med 173 aktive borerigge. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 2
Europa-2

ELDO var en tidlig europæisk rumforskningsorganisation; forkortelsen står for European Launcher Development Organisation. ELDO blev oprettet den 29. marts 1962 av Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Storbritannien og Vesttyskland samt Australien.

Formålet var at bygge en europæisk løfteraket, ELDO-A. Raketten skulle affyres fra Woomera i Australien. Det var planen, at man i 1966 skulle være i stand til at sende 1.000-1.200 kg i kredsløb 500 km over Jordens overflade. Afprøvningen af første trin gik godt, men tidsplanen skred, og i 1966 blev det besluttet, at man i stedet skulle bygge en fire-trins raket, der kunne sende satellitter i geostationært kredsløb.

En serie mislykkede affyringer medførte, at Storbritannien og Italien forlod organisationen i 1969, og man opgav Europa-1 i 1970. I 1975 blev ELDO en del af ESA. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 3
Conwy Castle

Conwy Castle er en middelalderfæstning i Wales. Den blev bygget af Edvard 1. under hans erobring af Wales 1283–89. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige.

Conwy Castle blev et yndet motiv for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen en turistattraktion.

UNESCO har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten. Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 4
Folketingets segl.

Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen.

Ordningen fungerer ved, at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som gennemlæser det og offentliggør det, hvis det overholder visse regler. Herefter kan borgerne tilkendegive, om de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at sende en fysisk formular.

Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016, dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 5
Portræt af Adele Bloch-Bauer I af Klimt

Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt og det første af to portrætter, Klimt malede af Bloch-Bauer. Maleriet er 138×138 cm, og det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.

Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et vehavende medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt. Portrættet blev malet i Wien og blev bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.

Maleriet har ført en omskiftelig tilværelse, idet Adele Bloch-Bauer bad sin mand om at testamentere det til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død. Imidlertid måtte han flygte efter Nazi-Tysklands annektering af Østrig i 1938. Besættelsesmagten solgte billedet til det Østrigske Nationalgalleri. Der måtte en retssag til, før Bloch-Bauers niece Altmann i 2000 blev anerkendt som ejer af maleriet. I 2006 blev det solgt på auktion for en rekordsum på 135 millioner dollars. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 6
Ole Worms raritetskabinet.

Et raritetskabinet var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret, i renæssancen. Moderne terminologi ville katalogisere dem under naturhistorie, etnografi, arkæologi, religiøse eller historiske relikvier, kunstgenstande og antikviteter.

Kunstkammeret blev betragtet som et mikrokosmos eller teater for verden og et mindemuseum. Kunstkammeret viste på symbolsk vis ejerens kontrol over verden igennem den indendørs mikroskopiske genskabelse. Fra den engelske kong Karl 1.'s samling konkluderede Peter Thomas kortfattet at "Kunstkabinettet selv var en form for propaganda". Bortset fra de mest berømte og bedst dokumenterede raritetskabinetter skabte medlemmer af købmandsklassen og tidlige udøvere af naturvidenskab i Europa flere samlinger, der var forløberne for moderne museer. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 7
Tyve 2MW vindmøller på Middelgrunden ud for København

Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2013) for alle de tiltag rundt om i verden som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.

En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 8
Citroën XM

Citroën XM var en personbilsmodel bygget af den franske bilfabrikant Citroën 1989–2000. Combi coupéen ("Berline") blev bygget i Rennes, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion ("Break") blev bygget hos Heuliez. XM tilhørte enten den øvre mellemklasse eller luksusklassen – efter udtalelse fra den daværende Citroën-direktør Xavier Karcher.

Den tidligere kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.

Der blev produceret omkring 300.000 eksemplarer af XM. De franske præsidenter Mitterand og Chirac brugte begge Citroën XM som embedsbiler. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 9
USS Enterprise i brand efter japanske luftangreb under slaget øst for Salomonøerne.

Slaget øst for Salomonøerne var et søslag 24.-25. august 1942 nordøst for Australien. Det var det tredje hangarskibsslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig, og det var det andet store slag, som blev udkæmpet mellem USA og Japan under slaget om Guadalcanal. Som i slaget i Koralhavet og ved Midway kom skibene i de to flåder aldrig indenfor synsvidde af hinanden. I stedet blev alle angreb udført af fly fra hangarskibene eller fly fra flyvepladser i land.

Efter adskillige ødelæggende luftangreb trak begge sider sig tilbage fra kampområdet, uden at nogen af siderne havde opnået en klar sejr. På den anden side opnåede de vestallierede en klar taktisk og strategisk fordel. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 10
Hedelyng er en udbredt bevoksning på hederne i Stråsø Plantage.

Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland. Plantagen er en af de største af sin slags i Danmark med et areal på 3.300 hektar. Området er ejet af den danske stat og administreres under Naturstyrelsen. En stor del af plantagen, primært hedeområder, er fredet. Stråsø Plantage og Vind Hede blev i 2018 udpeget som en del af Danmarks Naturkanon.

I Stråsø Plantage findes man så forskellige naturtyper som kulturskov, naturskov, hede med indlandsklit, mose, eng og dyrket agerjord. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 11
Slaget ved Formigny (1450).

Hundredeårskrigen var en serie konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over England, og huset Valois, herskere af Frankrig om arveretten til den franske trone. Hver side trak mange allierede med ind i krigen. Det er en af de største og vigtigste konflikter i middelalderens Europa, hvor fem generationer af konger fra to rivaliserende dynastier kæmpede om tronen til det største kongerige i Vesteuropa.

Efter den Normanniske erobring af England var Englands konge vasal under den franske konge for rigets besiddelser i Frankrig. De franske konger bestræbte sig over århundrederne på at reducere disse besiddelser til kun området Gascogne var på engelske hænder.

Flere store engelske sejre i krigen - særligt ved Crécy, Poitiers og Agincourt - øgede udsigterne til en ultimativ engelsk triumf. Kongeriget Frankrigs store ressourcer udelukkede dog en total britisk erobring. De vigtige franske sejre ved Patay (1429), Formigny (1450) og Castillon (1453) afsluttede konflikten i fransk favør. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 12
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger.

Liberalisme er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution. Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.

Liberalisme er ikke noget entydigt begreb. Ofte skelnes mellem politisk liberalisme, som John Locke anses for at have stået fadder til, og økonomisk liberalisme, som startede med Adam Smith. Den økonomiske liberalisme betoner markedets frihed, mens den politiske liberalisme især interesserer sig for individets frihed og rettigheder.

I det hele taget har liberalismen udviklet sig meget forskelligt i forskellige lande og perioder, og der findes mange forskellige afskygninger, der betoner hver deres udlægning. Nogle temaer går dog igen hos de fleste liberale grupperinger:Troen på lige rettigheder og individuelle frihedsrettigheder (f.eks. tros- og ytringsfrihed), støtte til privat ejendomsret og en afgrænset konstitutionel statsmagt samt betydningen af beslægtede værdier som pluralisme, tolerance og folkets suverænitet. Andre liberale kendetegn er tilslutningen til de grundlæggende retsprincipper, markedsøkonomi, og civilsamfundets rolle. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 13
Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Nicolai Eigtved (1701–1754) var en dansk arkitekt og hofbygmester og manden, der indførte rokokostilen i Danmark.

Som skaberen af Frederiksstaden med de fire palæer, der senere blev slottet Amalienborg, nævnes han ofte i litteraturen som en af Danmarks betydeligste arkitekter nogen sinde. Hans hovedværk er optaget i Kulturkanonen. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 14
Stevie Wonder

Stevie Wonder (født 1950) er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller. Den blinde Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt vidunderbarn brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret "Fingertips", hvor han sang og spillede mundharmonika. Hans store stemmepragt, det indlevende sangforedrag og det karakteristiske mundharmonikaspil var fra starten Stevie Wonders kendemærke.

Samtidig viste han sig allerede i en tidlig alder som en af populærmusikkens allerstørste kompositoriske talenter. Stevie Wonder har skrevet en lang række hits som "Sir Duke", "Superstition", "Superwoman (Where Were You When I Needed You)", "Lately", "Happy Birthday", "You Are the Sunshine of My Life", "As", "Isn't She Lovely", "I Just Called to Say I Love You", "I Wish" og "So What the Fuss". Han var en af de kunstnere, der i 1970'erne var med til at sprænge skabelonen for sange i populærmusikken med numre på op til 7-8 minutter. Wonder har været en stor inspirator for adskillige musikere, og mange af hans numre er blevet genindspillet af andre sangere. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 15
Vaagen i Stavanger.

Stavanger er en by og kommune i Rogaland i det sydvestlige Norge. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.102 indbyggere og den tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i Nord-Jæren og udgør sammen med Sandnes, Sola og Randaberg landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere.

Stavanger regnes som centrum for Norges olieindustri og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har sit hovedkontor i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor universitetet er det største. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 16
Lene Kaaberbøl, forfatteren bag filmens romanforlæg med samme titel.

Skammerens datter er en dansk fantasyfilm fra 2015 baseret på Lene Kaaberbøls bog Skammerens datter fra 2000, der er blevet oversat til flere sprog og tidligere har været opført som musical. Manuskriptet er skrevet af den Oscarvindende danske manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. Hovedrollen som Dina blev spillet af den 12-årige Rebecca Emilie Sattrup, og rollen som Drakan af Peter Plaugborg. Af andre medvirkende kan nævnes Søren Malling, Jakob Oftebro, Maria Bonnevie og Stina Ekblad.

Filmen havde premiere 26. marts 2015, og den blev modtaget med gennemsnitlig til positiv respons fra anmelderne. Særligt effekterne blev fremhævet som gode, mens karakterernes manglende dybde blev kritiseret. Filmen blev nomineret til 11 Robertpriser og vandt de fem. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 17
Armeniens flag

Armenien er et bjergrigt land i Kaukasus i det østligste Europa. Armenien deltager aktivt i SNG-samarbejdet og er medlem bl.a. af Europarådet, WTO og OSCE. Landet har i århundreder været korsvejen mellem øst og vest.

Allerede fra omkring 570 f.Kr. fandtes et satrapi med navnet Armenien. Det blev senere afløst af et kongerige, der nåede sit højdepunkt under Tigranes den Store efter år 100 f.Kr., og senere blev riget det første, der gjorde kristendom til officiel religion år 301. Riget kom senere under osmannisk og persisk og russisk herredømme. Under første verdenskrig blev armenere i det traditionelle landområde udsat for folkedrab, og landet var efterfølgende med til at etablere Sovjetunionen. Den nuværende stat opstod ved Sovjetunionens opløsning i 1991.

Nationen er en republik med repræsentativt demokrati. Præsident Armen Sarkissian blev valgt i 2018. Landet har et indbyggertal på 2.924.816 (2016). Hovedstaden Jerevan er landet største by med over 1 million indbyggere. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 18

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 18, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 19

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 19, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 20

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 20, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 21

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 21, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 22

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 22, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 23

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 23, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 24

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 24, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 25

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 25, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 26

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 26, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 27

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 27, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 28

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 29

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 29, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 30

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 30, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 31

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 31, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 32

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 32, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 33

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 34

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 34, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 35

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 36

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 37

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 37, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 38

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 39

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 39, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 40

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 40, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 41

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 42

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 42, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 43

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 43, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 44

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 45

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 46

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 47

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 48

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 49

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 50

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 51

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 52

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2019
Vis - HistorikkSe dansk


Wikipedia:Ukens artikkel. Dansk artikkelarkiv for 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019