Wikipedia:Ukens danske artikkel/2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk
Ukens danske artikkel. Arkiv: 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019 · 2020



Uke 1
Den kinesiske filosof Konfutse udtænkte tanken om at magt skulle have hjemmel i merit, hvilket dannede baggrunden for udviklingen af et meritokratisk embedssystem i Kina.

Meritokrati er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit. Man kan få magten i et sådant system ved at klare sig godt i eksaminationer og/eller ved at kunne demonstrere indsigt, kunnen, viden og erfaring inden for et relevant område.

Princippet er, at "dem der fortjener magten har magten", men det kan være vanskeligt at vurdere hvem, der har størst merit, idet der ikke nødvendigvis er fastlagt en metode, der fortæller hvordan man skal vurdere folk, og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. I dag er den mest almindelige form for vurdering af meritter universitetsuddannelsen, akademiske bedrifter og erhvervserfaring. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 2
Kongens Bryghus i 1888. Bryghuset var et af de første eksempler på, at Danmark var en del af den industrielle revolution.

Danmarks økonomiske historie er beretningen om økonomisk vækst – i de første mange århundreder langsom og præget af jævnlige tilbageslag, men i de sidste par hundrede år (fra omkring den industrielle revolution) kraftig og vedvarende. Undervejs har Danmark udviklet sig fra at være et landbrugssamfund, hvor langt det meste af befolkningen levede på subsistensniveau, til nutidens position som et af verdens rigeste lande med en kompleks og avanceret samfundsstruktur, hvor det meste af arbejdsstyrken er ansat i servicesektoren.

Danmark har længe været et af verdens rigeste lande. Ifølge den økonomiske historiker Angus Maddison var landet omkring 1600 verdens sjetterigeste land – nogenlunde som positionen i 2004, hvor det ifølge OECD havde den syvendehøjeste indkomst per capita. Den fordelagtige situation fra gammel tid kan tilskrives en række positive faktorer. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 3
Smørkklump og smørekniv

Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne fløde eller mælk. Kærningen separerer mælkefedtet fra kærnemælken. Det bruges som smørepålæg på brød, til at give grønsager smag og til madlavning som bagning, i sovs eller til pandestegning.

Det er mest almindeligt at fremstille smør fra komælk, men mælk fra bøfler, får, geder og yakokser kan også anvendes. 2% salt kan tilsættes både af hensyn til smagen og for at øge holdbarheden. Aromastoffer og konserveringsmidler bliver i nogle tilfælde også tilføjet. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 4
Sovende isbjørne

Søvn hos dyr kan defineres som en adfærdsmæssig og fysiologisk tilstand som er kendetegnet ved nedsat bevidsthed, lille eller ingen respons på stimuli fra omgivelserne, motorisk passivitet og at den er dagligt regelmæssig,

således at: unddragelse af søvnen fører til en kompensatorisk forøget, længere og dybere søvn efterfølgende, og at individet har en artstypisk kropsstilling under søvnen Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 5
Beersheba i 1917

Slaget om Beersheba blev udkæmpet den 31. oktober 1917, da det egyptiske ekspeditionskorps angreb og erobrede den osmanniske garnison i Beersheba, hvilket udgjorde starten på Sydlige Palæstina Offensiven under Felttoget i Sinai og Palæstina i 1. verdenskrig. Efter vellykkede begrænsede angreb om morgenen med infanteri fra 60. og 74. division af 20. korps fra sydvest, indledte den beredne Anzac division en række angreb. Disse angreb mod de stærke forsvarsstillinger, som dominerede den østlige side af Beersheba, resulterede til sidst i at de blev indtaget sidst på eftermiddagen. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 6
Rumæniens flag

Rumænien er et land i Sydøsteuropa. Landet er arealmæssigt det niendestørste EU-land. Hovedstaden Bukarest er den sjettestørste by i EU.

Geografisk er Rumænien præget af floden Donau, der har udløb i Sortehavet, samt bjergkæden Karpaterne, som krydser landet fra nord til sydvest med blandt andet den 2.544 m høje Moldoveanu.

Det moderne Rumænien opstod i 1859 som en personalunion af Moldavien og Valakiet. Kongeriget Rumænien blev dannet i 1877, efter at nationen blev løsrevet fra Det Osmanniske Rige. Efter første verdenskrig blev Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien indlemmet i Rumænien. Efter revolutionen i 1989 er Rumænien blevet et demokrati, der fungerer under kapitalistisk markedsøkonomi.

Størstedelen af Rumæniens befolkning taler rumænsk og tilhører den østligt-ortodokse kirke. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 7
Den ældste eksisterende dreadnought, USS Texas, blev søsat i 1912 og er nu museumsskib.

Dreadnoughten var den fremherskende type af slagskibe i det 20. århundrede. Det britiske slagskib HMS Dreadnought havde en så stor betydning for udviklingen af slagskibe, da den blev søsat i 1906, at slagskibe, som blev bygget efter dette blev omtalt som 'dreadnoughts', og ældre slagskibe blev så omtalt som præ-dreadnoughts. Skibets udformning indeholdt to revolutionerende fornyelser: Skibet var udelukkende bestykket med de størst mulige kanoner, og det var udstyret med dampturbiner. Ibrugtagningen af HMS Dreadnought satte gang i et fornyet våbenkapløb, fortrinsvis mellem Storbritannien og Det Tyske Kejserrige.

Den tekniske udvikling fortsatte hurtigt. Efterfølgende modeller blev større og benyttede sig af fremskridt i bevæbning, pansring og fremdrift. Inden for ti år gjorde nye slagskibe dreadnoughten forældet. Disse kraftigere skibe blev kendt som 'super-dreadnoughts'.

Selv om bygningen af dreadnoughts brugte store ressourcer i begyndelsen af det 20. århundrede, var der kun et enkelt slag mellem flåder af dreadnoughts. I søslaget ved Jylland i 1916 stødte de britiske og tyske kampflåder sammen. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 8
Marmorbuste af Aristoteles.

Aristoteles (384–322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tankemåde.

Aristoteles var af lægeslægt og kom til Athen for at tage en højere uddannelse. Her studerede han på Platons akadem gennem 20 år. Han anerkendte i modsætning til Platon den fysiske virkelighed og mente, at mennesket kan stole på sine sanser som primære kilder til viden. Han troede på at nærme sig naturen med åbent sind for at lære den at kende.

Han skrev omkring 200 værker, hvoraf dog kun 31 er bevaret. Han var i en periode lærer for den senere Alexander den Store, og efter dette oprettede han sin egen skole i Athen. Aristoteles' lære fik indflydelse i Europa. Efterhånden blev filosofi synonymt med undervisning i Aristoteles. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 9
Et komplekst tal kan illustreres med et punkt (sort prik) i et talplan, hvor realdelen afsættes ud af førsteaksen (Re) og imaginærdelen afsættes op ad andenaksen.

Et komplekst tal er i matematikken en størrelse , som kan skrives på formen

hvor og som angivet er vilkårlige reelle tal og hvor er en særligt konstrueret størrelse med egenskaben

En løs beskrivelse af forskellen på reelle og komplekse tal er at de reelle tal kan opfattes som punkter på en tallinje. Addition svarer til en parallelforskydning langs linjen, og multiplikation svarer til en strækning af linjen. De komplekse tal kan opfattes som punkter i et talplan. Addition svarer til en parallelforskydning af planets punkter, mens multiplikation svarer til en strækning i kombination med en rotation af planets punkter. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 10
Kristina af Sverige

Kristina af Sverige (1626–1689) var regerende dronning af Sverige 1632–1654. Hun var datter af og tronarving efter Gustaf 2. Adolf. Hun var under formynderstyre med Oxenstierna i spidsen fra 1632 og regerende dronning 1644–1654.

Kristina var en dygtig politiker, der fremskyndede den Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen. Da hun forblev ugift, sikrede hun tronen for sin fætter, Karl 10. Gustaf. Hun var interesseret i filosofi, kunst og videnskab.

Hun abdicerede i 1654, hvorefter hun forlod landet, gik over til katolicismen – der var fra 1617 dødsstraf i Sverige for at konvertere – og bosatte sig i Rom, hvor hun blev begravet i Peterskirken. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 11
Et Amtrak Acela Express-tog tæt på Old Saybrook i Connecticut.

Northeast Corridor er en elektrificeret jernbanestrækning blandt andre ejet af Amtrak, som betjener "megapolisområdet" i det nordøstlige USA, fra Boston i nord via New York City, til Washington D.C. i syd med forgreninger til andre byer. Strækningen anvendes af togene Acela Express og Northeast Regional mellem New York City og Washington D.C. foruden andre Amtrak-tog, pendlertog og godstog.

Strækningen, der for størstedelens vedkommende løber parallelt med motorvejen Interstate 95, er den travleste jernbanestrækning i USA målt på antal passagerer og antal tog. Acela, der kørte første gang i år 2000, og som er det eneste højhastighedstog i USA, kører op til 241 km/t på dele af strækningen, hvilket giver en rejsetid på 2:48 mellem New York og Washington; på store dele af strækningen er hastigheden dog begrænset til 161 km/t. Der er udarbejdet en plan for et projekt, som kan reducere rejsetiden. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 12

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 12, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 13

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 13, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 14

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 14, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 15

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 15, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 16

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 16, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 17

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 17, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 18

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 18, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 19

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 19, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 20

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 20, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 21

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 21, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 22

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 22, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 23

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 23, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 24

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 24, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 25

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 25, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 26

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 26, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 27

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 27, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 28

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 29

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 29, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 30

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 30, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 31

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 31, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 32

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 32, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 33

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 34

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 34, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 35

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 36

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 37

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 37, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 38

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 39

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 39, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 40

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 40, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 41

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 42

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 42, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 43

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 43, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 44

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 45

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 46

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 47

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 48

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 49

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 50

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 51

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 52

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2020
Vis - HistorikkSe dansk


Ukens danske artikkel. Arkiv: 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019 · 2020