Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 11, 2019
Hundredeårskrigen var en serie konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over England, og huset Valois, herskere af Frankrig om arveretten til den franske trone. Hver side trak mange allierede med ind i krigen. Det er en af de største og vigtigste konflikter i middelalderens Europa, hvor fem generationer af konger fra to rivaliserende dynastier kæmpede om tronen til det største kongerige i Vesteuropa.
Efter den Normanniske erobring af England var Englands konge vasal under den franske konge for rigets besiddelser i Frankrig. De franske konger bestræbte sig over århundrederne på at reducere disse besiddelser til kun området Gascogne var på engelske hænder.
Flere store engelske sejre i krigen - særligt ved Crécy, Poitiers og Agincourt - øgede udsigterne til en ultimativ engelsk triumf. Kongeriget Frankrigs store ressourcer udelukkede dog en total britisk erobring. De vigtige franske sejre ved Patay (1429), Formigny (1450) og Castillon (1453) afsluttede konflikten i fransk favør. ► Læs mere