Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 7, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Tyve 2MW vindmøller på Middelgrunden ud for København
Tyve 2MW vindmøller på Middelgrunden ud for København

Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2013) for alle de tiltag rundt om i verden som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.

En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden. ► Læs mere