Wikipedia:Ukens danske artikkel/2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk



Uke 1
Sanders i marts 2020

Bernard "Bernie" Sanders (født 1941 i Brooklyn) er en amerikansk senator og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat i 2016 og 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres.

Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. Sanders sad som medlem af Repræsentanternes Hus i otte perioder, indtil januar 2007, hvor han blev senator. Sanders valgte at stille op som partiuafhængig kandidat til Senatet i 2006 og blev valgt med 65% af stemmerne. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 2
Lithium

Lithium er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det er et blødt, sølv-hvidt metal tilhørende gruppen af alkalimetaller i det periodiske system. Ved standardbetingelser er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst massefylde.

Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i mineralolie. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk glans, men ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen. Lithium forekommer i en række pegmatitiske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra saltlager og ler. På kommercielt niveau isoleres lithium elektrolytisk fra en blanding af lithiumklorid og kaliumklorid. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 3
Mary Poppins

Mary Poppins er en filmmusical fra 1964 produceret af Disney-studierne. Den er baseret på en bogserie af P.L. Travers og blev instrueret af Robert Stevenson. Filmen er lavet i en speciel musical-tegnefilm-stil (som Stevenson gentog syv år senere i Hokus Pokus Kosteskaft). Filmen fik en strålende modtagelse og fik i alt 13 Oscar-nomineringer, hvilket er rekorden for en Disney-film.

Mary Poppins er en barnepige med magiske evner, som kommer til en dysfunktionel familie i London og bruger sine evner til at give familien nye kræfter. Hovedrollerne spilles af Julie Andrews og Dick Van Dyke. Filmen blev optaget i Walt Disney Studier i Californien. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 4
Fordelingen af tektoniske plader i dag.

Pladetektonik er en geologisk teori om, at Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, idet pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie.

Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang. Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 5
Kong Hans på tegning av Joseph Brecheisen, fra 1700-tallet.

Hans (1455–1513) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501.

Skønt Hans' far Christian 1. havde sørget for, at sønnen allerede som barn var blev udpeget til tronfølger på møder, der repræsenterede de tre nordiske riger, så var det efter Christian 1.'s død i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det først efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme år blev han også hyldet i hertugdømmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongeværdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og først da svenskerne blev trætte af rigsforstanderen Sten Sture den ældre i 1497 så Hans en mulighed for at slå til. Efter at Hans' styrker havde nedkæmpet den bevæbnede bondehær i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 6
Siden 1991 har Albanien været et demokratisk land.

Albanien er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er en parlamentarisk republik. Landets hovedstad, Tirana, er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på næsten 800.000 ud af omkring 2,9 millioner albanere.

Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest. Landet er mindre end 72 kilometer fra Italien over Otrantostrædet, som forbinder Adriaterhavet til det Ioniske Hav. Det moderne 28.748 km2 store Albanien var en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 7
Dyrkede kartoffelplanter

Kartoffel (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt, der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.

Kartoflen er en énårig urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Kartoffelplantens knolde sidder på de underjordiske stængler. .

Kartoflen stammer fra Sydamerika, og spanierne bragte dem med til Europa i 1400-tallet, hvorfra de langsomt blev udbredt over hele verdensdelen samt i Orienten. Den kom først til Danmark med de franske huegenotter og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet. I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.

På Hofmansgave på Fyn ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 8
Dnepr i Kijev

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr) er en flod i det østlige Europa. Dnepr udspringer på de sydlige skråninger af Valdajhøjderne i Smolensk oblast, Rusland, og udmunder i Dnepr-Buh flodmundingen ved Sortehavet.

Områder i tre stater indgår i Dneprs afvandingsområde, den største del i Ukraine. Dnerpflodsystemet et et af de største afvandingsområder i Europa og er den tredje længste flod i Europa. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 9
Marge og Homer

Marge Simpson er en fiktiv hovedperson i den animerede tv-serie The Simpsons. Marge er den velmenende og yderst tålmodige moder i Simpson-familien, som serien handler om. Skuespilleren Julie Kavner lægger stemme til hende.

Figuren blev skabt af tegneren Matt Groening, mens han ventede i lobbyen på James L. Brooks' kontor. Groening blev bedt om et udkast til en række kortfilm baseret på hans tegneserie Life in Hell, men i stedet besluttede han sig for en hel række tegneseriefigurer. Han navngav Marge efter sin mor, Margaret Groening. Efter at Familien Simpson havde medvirket på The Tracey Ullman Show i tre år, fik de deres egen serie på FOX, som fik premiere 17. december 1989. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 10
Agnes Slott-Møller, 1900. Fotograf: Frederik Riise

Agnes Slott-Møller (1862–1937) var en dansk kunstmaler og billedhugger, som var påvirket af italiensk kunst før renæssancen, prærafaelitterne og den engelske Arts and Crafts-bevægelse i sin billedbehandling og stil. Motivkredsen fandt hun i danske folkeviser, dansk middelalderhistorie og nyere historie. Hun var aktiv i kvindepolitiske, nationale og kunstneriske organisationer. Med sin mand, maleren Harald Slott-Møller, fik hun to børn, hvoraf det ene døde i sit første leveår.

Agnes Slott-Møller havde en stor overbevisning om vigtigheden af sit kunstneriske virke. Hendes overbevisning gjorde at hun aldrig gik på kompromis, og at hun kastede sig ud i adskillige opslidende debatter, der efterfølgende medførte at hun efter 1900 levede en mere afsondret tilværelse på den danske kunstscene. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 11
Central line-tog på Lancaster Gate

London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.

De tidlige dybtliggende baner, der var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af 1900-tallet og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 12
Janus la Cour, Fritz' fotografiske Atelier

Janus la Cour (1837–1909) var en dansk landskabsmaler. Ifølge kunsthistoriker Poul Anker Bech overgik La Cour de klassiske guldaldermalere, når det angik teknisk naturalisme. Det er kendetegnet for la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. La Cour var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. La Cour er kendt som "stilhedens maler".

La Cours talent blev opdaget tidligt, og efter at have fået privatundervisning i en periode i Aarhus kom han på Kunstakademiet i 1857. Allerede i 1855 udstillede han første gang på Forårsudstillingen. Han boede i perioden 1861-1888 hos P.C. Skovgaard og havde atelier hos denne, hvilket sammen med en række rejser, særligt til Italien og Schweiz, påvirkede hans kunst.

Han blev anerkendt i sin tid og efterlod sig 871 registrerede malerier. Flere af dem er i de senere år solgt for pæne priser. Han er udstillet på en række museer i Danmark. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 13
Linje 250S på Rosenørns Allé.

Linje 250S er en buslinje i København, der kører mellem Bagsværd St. og Dragør Stationsplads. I 2019 havde den ca. 2,2 mio. passagerer.

Linje 250S blev oprettet mellem Buddinge St. og Københavns Lufthavn 25. september 1994. De første konkrete planer til det, der ville blive til S-busnettet, fremkom i Kollektiv Trafikplan 1989, hvor det blev foreslået at oprette syv såkaldte "superbuslinjer".

Fra 2001 til 2012 blev linjen betjent af dobbeltdækkerbusser. De kørte også på enkelte andre linjer i Hovedstadsområdet, men linje 250S blev både den første og sidste linje til at have dem. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 14
Peter AG Nielsen i 2009

Gnags er en dansk rockgruppe, som har eksisteret siden 1966. Gruppen har gennem tiden haft flere udskiftninger af musikere (besætningen var dog fast 1981-96), men i hovedparten af bandets eksistens har Peter A.G. Nielsen været forsanger og tekstforfatter.

Gnags har gennemgået en del stilskift siden starten, fra kopimusik i 1960'erne over folkemusikpræget rock med politisk indhold i 1970'erne, punk- og new wave-inspiration i slut-1970'erne og de tidlige 1980'ere til en meget rytmisk funderet og lettere reggae- og verdensmusik-inspireret musikstil, der har været karakteristisk for bandets sound siden begyndelsen af 1980'erne. Gnags er kendt for sange som "Under bøgen" (1978), "Rytmehans" (1980), "Slingrer ned ad Vestergade" (1983), "Vilde kaniner" (1984), "Danmark" (1986) og "Mr. Swing King" (1989), med flere. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 15
Operahuset i Sydney er Jørn Utzons mest berømte værk.

Jørn Utzon (1918–2008) var en dansk arkitekt. Han er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der opnåede denne ære i levende live.

Utzon opdagede funktionalismen, da han i 1930 med sin familie besøgte Stockholmudstillingen, som gjorde et stort indtryk på ham. 1937-1942 blev han uddannet arkitekt, og kort efter rejste han til Stockholm, der var centrum for skandinavisk arkitektur. Her mødte han andre unge talenter som Arne Jacobsen, Tobias Faber, Alvar Aalto og Arne Korsmo.

Udover Operahuset tegnede han også andre store projekter. I Danmark var et af hans største projekter Bagsværd Kirke, der stod færdig i 1982. Han tegnede også flere enfamilieshuse, og hans overordnede mål var at bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til parlamentsbygninger, kirker, musik, kultur, eller boliger som almindelige mennesker kunne bo i. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 16
Sylvanus G. Morley omkring 1912, ved mayaruinerne i Copán, Honduras

Sylvanus Morley (1883−1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.

Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza. Han udgav også afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.

Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 17
Yngre husmand og hustru, omkring 1915

En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn. De fleste husmænd var fæstehusmænd eller lejehusmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere. Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmænd. Her lejede husmændene statsejet jord, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg.

I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af dem. De fleste husmænd måtte arbejde som daglejere (landarbejdere). Andre var fiskere eller håndværkere (fx smede). Læreren (degnen) var også husmand: han drev et lille landbrug, der var ejet af sognet. .Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 18
Margrete 1.

Margrete 1. (1353–1412) tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, efter at hun gennem ambitiøse politiske bestræbelser fik etableret Kalmarunionen, der kom til at holde i over hundrede år.

Margrete var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat, men havde høje forventninger og en stærk vilje om at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet. Margrete blev efterfulgt av mindre kompetente monarker trods hendes forsøg på at uddanne sin arving. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 19
På dansk heder den Musvit, på svensk Talgoxe og på norsk Kjøttmeis

Musvitten (Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den er Danmarks femtemest almindelige fugl og er også almindelig som træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, og dele af Asien og Nordafrika.

Tidligere blev en række underarter anset for at høre til musvit-arten, men nylige DNA-undersøgelser har vist, at disse andre underarter er anderledes end musvitten. Musvitten er dog klart den talmæssigt mest udbredte art i parus-slægten. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 20
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin-istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (olmekerne, maya, zapotekere) og Sydamerika (caral supe, norte chico, chavín). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændige skriftformer, matematik og skabte monumental arkitektur.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 21
Dette stik med en indisk krigselefant blev bragt i The Illustrated London News. Elefantens tykke hud beskyttede den mod pile og slagvåben. Rytterens høje placering gav ham et godt overblik og beskyttelse mod nærkampvåben, men han var et meget synligt mål for afstandsvåben.

En krigselefant var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i Indien, og brugen af dem spredte sig derpå til Sydøstasien og senere mod vest til Middelhavet. De mest berømte felttog med krigselefanter i Middelhavsområdet var den græske kong Pyrrhus af Epirus og feltherrerne fra Karthago (heriblandt Hannibal) i deres krige mod romerne.

I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af kanoner, der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 22
Titelbladet til Kongens Fald (1913-udgaven).

Kongens Fald er en modernistisk og tilsyneladende historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2.. Bogen blev udgivet i tre dele i årene 1900–01.

Den beskrevne periode strækker sig fra slutningen af ​​det 15. århundrede til midten af ​​det 16. århundrede, og begivenhederne er domineret af grevens fejde og Det Stockholmske Blodbad.

Som noget særligt er sproget i romanen ofte blevet fremhævet. Den er blevet omtalt som en "bog med et fuldstændig fascinerende billedsprog" og tillige "et uovertruffet sanseligt sprog". Kongens fald er inkluderet i Danmarks kulturkanon. Læserne af Politiken og Berlingske kårede i 1999 bogen til det 20. århundredes bedste roman. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 23
Depression

Depression er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje. I folkemunde bruges ordet depression til tider også om almindelig tristhed. Derfor kan udtrykket klinisk depression bruges, for at understrege, at der er tale om en egentlig depression.

En depression er som regel behandlingskrævende. Kernesymptomerne er enorm tristhed, tab af lyst og interesse samt nedsat energi og øget træthed. Ud over følelsesmæssige symptomer dækker depressionsbegrebet også over kropslige/adfærdsmæssige symptomer. Kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.

I Danmark diagnosticeres depressioner ud fra WHOs ICD-10 kriterier. Op mod 15 % af alle danskere får på et tidspunkt en depression, og ca. 3 % af danskerne har depression. Mellem 200.000 og 300.000 skønnes at have en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 24
Eksempel på en ligninstruktur

Lignin af latin lignum = "træstof", "ved". Lignin virker – populært sagt – som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ligninerne danner en gruppe af fenoliske makromolekyler, der er sammensat af forskellige monomere byggestene. Det drejer sig om faste biopolymerer, som bliver indlejret i planternes cellevæg, hvor de fremkalder forvedningen af cellen (lignificering). Ca. 20-30 % af tørstoffet i forveddede planter består af lignin, og dermed er stoffet ved siden af cellulose og kitin de mest almindeligt forekommende, organiske forbindelser på jorden. Den totale produktion af lignin antages at være på ca. 20 milliarder tons pr. år.

Da ligninerne er væsentlige for plantevævenes styrke, er udviklingen af de landlevende planter og især træerne meget nøje forbundet med dannelsen af lignin. Kun med lignin kan planterne danne styrkeelementer, som giver større plantedele stabilitet udenfor vandet – i vandet sørger opdriften for den nødvendige stabilitett. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 25
Canis lupus

Ulven (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.

Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom. Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr.

Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 26
Vilhelm Lundstrøm

Vilhelm Lundstrøm (1893–1950) var kunstner og en central skikkelse indenfor den tidlige danske eksperimenterende kunst i perioden 1917-1950.

Lundstrøm begyndte på kunstakademiet i 1913, men han gennemførte ikke uddannelsen. I 1917 introducerede han collagen i Danmark. I 1918 udstillede han fem værker på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillings Bygning i Østre Anlæg i København. Disse "pakkassebilleder" vakte stor opstandelse, for sådanne billeder havde man ikke set før i Danmark. I 1933-38 udførte han mosaikudsmykninger til Frederiksberg Svømmehal. Mosaikkerne blev en succes, men ikke desto mindre blev dette den eneste større udsmykningsopgave, som Lundstrøm udførte.

I maj 1944 blev Lundstrøm udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København. Han er kendt for sine stramt forenklede, monumentale opstillinger med hverdagsting. Igennem hele sin produktion lagde han mere vægt på form, komposition, orden og ligevægt end på en naturalistisk gengivelse af virkeligheden.Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 27
Hans Egede (portræt malet af Johan Hörner)

Hans Egede (1686–1758) var en dansk-norsk præst, også kaldet Grønlands apostel, på grund af hans virke som præst og kristen missionær i Grønland.

Hans Egede var præst på Lofoten i Norge, da han læste om Grønland som en fjern og forsømt del af det norske rige, som man ikke havde haft kontakt med siden 1400-tallet. I 1721 blev han udnævnt til missionær på Grønland af Frederik 4. Hans mål var at genkristne befolkningen og geninddrage Grønland i det dansk-norske imperium. Efter en kort periode med en udstationeret guvernør blev Hans Egede, hans familie og nogle få frivillige tilbage, mens den nye konge, Christian 6., overvejede situationen. Han genoptog aktiviteterne i 1733, men efter en koppeepidemi, valgte Hans Egede at forlade Grønland i 1736. Hjemme i København udsendte han to bøger om Grønland: En missionsberetning (1738) og en beskrivelse af Grønland (1741). Han udsendte også de to første bøger trykt på grønlandsk: en stor ABC (1739) og en katekismus (1742). Han grundlagde det grønlandske seminarium (1737), der uddannede kateketer og missionærer. I 1740 blev Egede udnævnt til biskop over den grønlandske mission. Han trak sig tilbage i 1747.

I nutiden er holdningerne til Hans Egede blandede, men hans missionsarbejde har sandsynligvis bidraget til, at langt størstedelen af grønlænderne i dag er kristne. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 28
Nyfødte spædbørn flyder naturligt og holder selv vejret, når de er neddykkede. Begge disse opfattes som akvatiske tilpasninger af fortalere for vandabe-hypotesen.

Vandabe-hypotesen er en grænseteori om menneskets evolution, der postulerer, at en række af menneskets bygningstræk er tilpasset en semiakvatisk tilværelse med oprindelse i Afrika. Den britiske biolog og oceanograf sir Alister Hardy fremlagde i en artikel i 1960 den idé, at artens evolutionshistorie kunne være nært knyttet til vand. Siden har den britiske forfatter Elaine Morgan videreudviklet og populariseret idéen i en række artikler og bøger.

Hypotesen nyder kun ringe anseelse indenfor antropologien, hvor konsensus peger på, at menneskets evolution foregik på savanne og i skov. Derudover kritiseres Morgan for sin popularistiske stil og manglende naturvidenskabelige baggrund. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 29
Vladislav 2. Jagiello, fra et triptykon i Wawelkatedralen i Kraków.

Vladislav 2. Jagiełło (født 1352 eller 1362, død 1434) var storhertug af Litauen (1377-1434) og konge af Polen (1386-1434).

Han arvede storhertugdømmet, da hans far Algirdas døde i 1777. Vladislav var oprindeligt ikke kristen, men da han i 1386 skulle giftes med Jadwiga, der var regent af Polen siden 1384, blev han katolsk døbt. Med giftermålet blev Vladislav konge af Polen, og han indførte året efter kristendommen i Litauen. Da Jadwiga i 1399 døde kort efter fødslen af parrets første barn, blev Vladislav enehersker over Polen.

Hans lange regeringsperiode i Polen og Litauen grundlagde Jagiello-dynastiet, der regerede begge stater frem til 1572. I begyndelsen af 1400-tallet udkæmpede Den Tyske Orden og Polen-Litauen Den Store Krig, og efter slaget ved Tannenberg, som Vladislavs side vandt, blev de polske og litauiske grænser sikret. Dette blev startskuddet for den polsk-litauiske alliances storhedstid.

Vladislav havde yderligere tre hustruer, som fødte ham yderligere fire børn. Sønnen Vladislav 3. arvede den polske trone, mens sønnen Kasimir arvede storhertugdømmet Litauen. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 30
Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript Le champion des dames fra 1451.

«Heks» er en betegnelse på en udøver af trolddom ("hekseri"). Heksen praktiserer, eller siges at praktisere, magi. Hun kan have kendskab til planternes og krystallers påståede egenskaber, naturånder, dæmoner, spådomskunst og andet fra den okkulte verden. I eventyr er heksen en personifikation af det onde. I dag findes der hekse indenfor bevægelser som Wicca.

Heksetro er meget gammel, og heksekunst forbydes i 2. Mosebog 22:17: En troldkvinde må du ikke lade blive i live. Tegnene på en påstået forhekselse var, at man blev ramt af alvorlige uheld eller alvorlig sygdom uden påviselig årsag. Amuletter og diverse ritualer blev anvendt som beskyttelse.

Til sankthans brændes i Danmark traditionelt en dukke, forestillende en heks på bålet. Symbolsk sendes hun tilbage til Bloksbjerg. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 31
Depression

Selvom Færøerne under 1. verdenskrig var neutrale, som resten af Kongeriget Danmark, mærkede man også krigens virkninger. Øgruppen fik sine forsynings- og kommunikationslinjer over Nordsøen afskåret eller forstyrret af krigshandlingerne. Krigen fik stor indflydelse på det økonomiske og politiske liv på Færøerne, som havde omkring 20.000 indbyggere.

I 1917 indledte Tyskland sin uindskrænkede ubådskrig, som også ramte fiskeriet på fiskebankerne sydvest for Færøerne. Storbritannien håndhævede sin blokade af Tyskland strengt, og pålagde skibe, som sejlede mellem Færøerne og Danmark, at anløbe Orkneyøerne, som lå indenfor ubådskrigszonen. Nogen færøske fartøjer blev sænkede under krigen, men ingen søfolk omkom. I lighed med Island, som også var en del af Kongeriget Danmark, ønskede Færøerne en sikker handelsrute mod vest til Nordamerika. Da over 3.000 færinger skrev under på en "adresse" til den britiske regering om en vestvendt handelsrute i 1917, udløste det en politisk krise i forholdet til Danmark, den såkaldte adressesag.

Imperiernes fald og dannelsen af nye nationalstater i Europa efter 1. verdenskrig skulle også påvirke Færøernes statsretslige stilling og den færøske selvstyrebevægelse. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 32
Selvportræt, 1790

Élisabeth Vigée Le Brun (1755–1842) var en fransk maler, der malede talrige portrætter af europæiske adelige. Hendes værker hører stilmæssigt til klassicismen.

1783 blev Vigée Le Brun medlem af Académie de peinture et de sculpture med et værk i genren historisk allegori. Samme dag blev også Adélaïde Labille-Guiard (1749-1803) optaget som medlem. De mandlige ansvarlige var ganske vist imod optagelsen af Vigée Le Brun, men blev tvunget til det af Ludvig den 16., der handlede på sin kones opfordring. I august udstillede hun for første gang sine værker i en af akademiets parisiske saloner. I sommeren 1785 udstillede hun en række malerier på Académie Royale, der i det store og hele fik en positiv modtagelse. Også senere udstillinger blev vel modtaget. I 1788 organiserede hun souper grec, der var en af de selskabelige begivenheder i Ludvig den 16's regeringsperiode.

Der er bevaret 660 portrætter og 200 landskabsbilleder af Élisabeth Vigée-Le Brun dels i private samlinger, dels på flere store europæiske og amerikanske Museer. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 33
Egeskov slot på Fyn

En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods. Senere fik gods en bredere betydning og betegner nu enhver gård af en størrelse over 24 tønder hartkorn.

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 34
Før-romersk jernalder i Nordeuropa (5. årh. – 1. årh f.v.t.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen

Førromersk jernalder eller keltisk jernalder betegner perioden fra ca. 500 f.v.t. til ca. 1 e.v.t. og omfatter den ældste del af jernalderen i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene i området nord for Rhinen. I hele dette område er der gjort arkæologiske fund, der viser at overgangen fra yngre bronzealder skete uden et afgørende kulturelt brud, men også at indflydelsen fra de keltiske Hallstatt og La Tène kulturer i Centraleuropa var meget stærk.

Adskillelsen af den tidlige jernalder i en før-romersk og romersk periode blev første gang foreslået af arkæologen Emil Vedel. I 1866 gjorde han en række fund på Bornholm, der i modsætning til fund fra de første århundreder e.v.t. ikke bar præg af en stærk romersk indflydelse. På det grundlag konkluderede han at dele af Nordeuropa endnu ikke var kommet i kontakt med Romerriget i begyndelsen af jernalderen. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 35
De nye rekonstruktioner af guldhornene

Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Oehlenschlägers digt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger blev der i 1860 lavet et sæt rekonstruktioner som blev udstillet på Nationalmuseet. Efter at det i 1940'erne blev påpeget, at det første sæt rekonstruktioner ikke var korrekte, blev der både i 1945 og 1979 fremstillet nye sæt, som begge var snoede og mere korrekte i forhold til de originale tegninger. Rekonstruktionerne fra 1860 og 1979 er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 36
Sophie Magdalene Grams monogram ( S.M.G.) på dåbshimmel i Halsted Kirke

Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind (1734–1810) var en dansk adelsdame, der i sin tid var landets største jordbesidder.

Hun var datter af overjægermester Carl Christian von Gram. Viet i 1752 til baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge på Lolland. Efter sin mands død i 1776 videreførte Sophie Magdalene Baroniet Juellinge og Stamhuset Stensballegaard. Ved arv i 1799 af Grevskabet Frijsenborg blev hun landets største jordbesidder. Hun var i sit vinterpalæ på Kongens Nytorv salonværtinde for landets mest indflydelsesrige kredse samt for de udenlandske ambassadører, og da hun stod hoffet nær, var hun en personlighed, hvis kontakter og udsagn blev tillagt politisk vægt og indflydelse. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 37
The Corrs til en koncert.

The Corrs er et irsk folkrockband, der kombinerer poprock med traditionel keltisk musik. Bandet består af fire søskende fra Dundalk i County Louth.

The Corrs har udgivet seks studiealbums og adskillige singler, som har nået platincertificering i flere lande. Talk on Corners, deres indtil videre mest succesfulde album, nåede multi-platinstatus i Australien og i Storbritannien var det det bedst sælgende album i 1998. Bandet er et af blot en håndfuld kunstnere, der har haft to positioner i toppen af UK album charts, med Talk on Corners som nummer et og Forgiven, Not Forgotten som nummer to. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 38
Kranium af neandertaler.

Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien. De opfattes enten som en egen art, Homo neanderthalensis, eller som en underart af Homo sapiens.

Arten anses for opstået for omkring 250.000 år siden og eksisterede frem til for ca. 25.000-30.000 år siden. Dele af neandertalernes genom lever dog videre i nutidens Homo sapiens.

Fra 1856 er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder. Evolutionsmæssigt var neandertalerne menneskets nærmeste slægtninge. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 39
Vinterberg ved Filmfestivalen i Berlin i 2010

Thomas Vinterberg (født 1969) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i København i 1993, hvor han dimitterede med kortfilmen Sidste omgang og han har siden instrueret flere store filmsuccesser såsom De største helte (1996), Festen (1998), Submarino (2010), Jagten (2012) og Druk (2020), hvilket har indbragt ham Oscar-, Golden Globe-, BAFTA, Cannes-, Bodil- og Robert-nomineringer og priser. Druk (2020) er den indtil videre største succes, da filmen modtog stor international anerkendelse, og i 2021 indbragte Vinterberg sin første Oscar for bedste internationale film samt en nominering for "Bedste instruktør" som den første dansker nogensinde. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 40
Nicolas Winding Refn

Pusher er en dansk gangsterfilm fra 1996 af Nicolas Winding Refn. Filmen følger narkohandleren Frank, der bliver taget af politiet under en heroinhandel og kommer i stor gæld til jugoslaven Milo. Filmen følger Frank i hans desperate forsøg på at skaffe de penge, han skylder, mens presset på ham vokser.

Pusher er Refns debutfilm. Manuskriptet er skrevet af Refn i samarbejde med Jens Dahl. Hovedrollerne er spillet af Kim Bodnia, Zlatko Burić, Laura Drasbæk, Mads Mikkelsen og Slavko Labović. Filmen er anset som den første dansksprogede gangsterfilm. Den blev et gennembrud for Refn og flere af de medvirkende skuespillere, herunder Mikkelsen og Burić. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 41
Rolls-Royce Merlin

Rolls-Royce Merlin er en britisk vandkølet 12-cylindret V-motor med 27 liter slagvolumen til anvendelse i fly. Rolls-Royce startede den første prototype i 1933. Den blev kaldt Merlin ("dværgfalk"), eftersom alle firmaets stempel-flymotorer var opkaldt efter rovfugle.

Den første produktionsudgave af motoren var klar i 1936. De første operative fly, der trådte i tjeneste med en Merlin var Fairey Battle, Hawker Hurricane og Supermarine Spitfire. Der blev produceret flere Merlins til det tunge firemotors bombefly Avro Lancaster end til noget andet fly; ikke desto mindre bliver Merlin hovedsageligt associeret med Spitfire.

Merlinen var en af de mest succesfulde flymotorer fra 2. verdenskrig, men blev efter krigen fortrængt af Rolls-Royce Griffon. Produktionen blev indstillet i 1950, efter at der var leveret i alt 160.000 motorer. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 42
Owain Glyndŵrs segl

Owain Glyndŵr (ca. 1359–1414) var en walisisk leder og den sidste indfødte waliser med titlen prins af Wales. Han indledte et voldeligt og langtrukkent oprør mod England om herredømmet i Wales, hvilket mislykkedes.

Den 16. september 1400 indledte Owain et walisisk oprør mod Henrik 4. af England. Han fik hurtigt kontrol over en stor del af Wales og erobrede flere store borge. Oprøret kom dog under pres og. blev til sidst slået ned af den engelske overmagt. Owain blev drevet på flugt fra sine fæstninger i 1409. To gange afslog han tilbud om benådning fra den nye konge Henrik 5. af England, og på trods af en stor dusør blev Owain aldrig forrådt til englænderne.

Glyndwr bliver portrætteret i Shakespeares skuespil Henry IV, Part 1 som Owen Glendower, en vild eksotisk mand, der bliver styret af magi og følelser.

Ved sin død fik Owain en mytisk status som en helt, der venter på at vende tilbage for at befri sit folk. I 1800-tallet genskabte Cymru Fydd-bevægelsen ham som fader til walisisk nationalisme. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 43
Ruiner i den gamle hovedstad Ayutthaya.

Thailands historie adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den japanske besættelse under 2. verdenskrig, har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet.

Det første thai-rige, Sukhothai, blev dannet 1238 af indvandrere fra det sydlige Kina. Under kong Ramkamhaeng blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion. Et nyt rige, Ayutthaya, opstod i 1300-tallet og overtog efterhånden magten i området. I 1500-tallet begyndte europæerne at lave handelsaftaler med Ayutthaya. Efterhånden blev dette og andre små bystater for svage, og et samlet Thailand blev dannet i 1782.

Thailand har siden overgang til konstitutionelt monarki i 1932 afholdt en række demokratiske valg, fået ny forfatning og oplevet statskup, begge omkring en snes gange. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 44
Noomi Rapace spiller Lisbeth Salander i filmatiseringen af Mænd der hader kvinder.

Mænd der hader kvinder (originaltitel: Män som hatar kvinnor) er en kriminalroman skrevet af den svenske journalist og forfatter Stieg Larsson. Ved sin død i november 2004 efterlod Larsson tre ikke hidtil udgivne kriminalromaner, som blev til Millennium-serien. Mænd der hader kvinder er første bind i denne serie; en kriminaltrilogi om makkerparret Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Romanen udkom i Danmark 2006.

Historien begynder i Stockholm, hvor Mikael Blomkvist påtager sig opgaven at skrive den velhavende familien Vangers historie, men ender i et ondskabsfuldt familiedrama, der involverer en seriemorder. Under opklaringen af mysteriet får Blomkvist assistance af hackeren Lisbeth Salander, der også har sit eget mål.

I Danmark har trilogien solgt over en million eksemplarer, mens den i Skandinavien har solgt over tre millioner eksemplarer. I 2006 modtog romanen Glasnøglen for "Nordens bedste kriminalroman". Bogen er i lighed med resten af Millennium-serien filmatiseret med Michael Nyqvist og Noomi Rapace i hovedrollerne. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 45

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 46

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 47

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 48

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 49

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 50

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 51

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 52

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2021
Vis - HistorikkSe dansk