Wikipedia:Ukens danske artikkel/2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk
Ukens artikkel. Arkiv danske: 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019 · 2020 · 2021



Uke 1
Sanders i marts 2020

Bernard "Bernie" Sanders (født 1941 i Brooklyn) er en amerikansk senator og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat i 2016 og 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres.

Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. Sanders sad som medlem af Repræsentanternes Hus i otte perioder, indtil januar 2007, hvor han blev senator. Sanders valgte at stille op som partiuafhængig kandidat til Senatet i 2006 og blev valgt med 65% af stemmerne. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 2
Lithium

Lithium er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det er et blødt, sølv-hvidt metal tilhørende gruppen af alkalimetaller i det periodiske system. Ved standardbetingelser er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst massefylde.

Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i mineralolie. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk glans, men ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen. Lithium forekommer i en række pegmatitiske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra saltlager og ler. På kommercielt niveau isoleres lithium elektrolytisk fra en blanding af lithiumklorid og kaliumklorid. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 3
Mary Poppins

Mary Poppins er en filmmusical fra 1964 produceret af Disney-studierne. Den er baseret på en bogserie af P.L. Travers og blev instrueret af Robert Stevenson. Filmen er lavet i en speciel musical-tegnefilm-stil (som Stevenson gentog syv år senere i Hokus Pokus Kosteskaft). Filmen fik en strålende modtagelse og fik i alt 13 Oscar-nomineringer, hvilket er rekorden for en Disney-film.

Mary Poppins er en barnepige med magiske evner, som kommer til en dysfunktionel familie i London og bruger sine evner til at give familien nye kræfter. Hovedrollerne spilles af Julie Andrews og Dick Van Dyke. Filmen blev optaget i Walt Disney Studier i Californien. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 4
Fordelingen af tektoniske plader i dag.

Pladetektonik er en geologisk teori om, at Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, idet pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie.

Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang. Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 5
Kong Hans på tegning av Joseph Brecheisen, fra 1700-tallet.

Hans (1455–1513) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501.

Skønt Hans' far Christian 1. havde sørget for, at sønnen allerede som barn var blev udpeget til tronfølger på møder, der repræsenterede de tre nordiske riger, så var det efter Christian 1.'s død i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det først efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme år blev han også hyldet i hertugdømmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongeværdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og først da svenskerne blev trætte af rigsforstanderen Sten Sture den ældre i 1497 så Hans en mulighed for at slå til. Efter at Hans' styrker havde nedkæmpet den bevæbnede bondehær i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 6
Siden 1991 har Albanien været et demokratisk land.

Albanien er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er en parlamentarisk republik. Landets hovedstad, Tirana, er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på næsten 800.000 ud af omkring 2,9 millioner albanere.

Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest. Landet er mindre end 72 kilometer fra Italien over Otrantostrædet, som forbinder Adriaterhavet til det Ioniske Hav. Det moderne 28.748 km2 store Albanien var en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 7
Dyrkede kartoffelplanter

Kartoffel (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt, der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.

Kartoflen er en énårig urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Kartoffelplantens knolde sidder på de underjordiske stængler. .

Kartoflen stammer fra Sydamerika, og spanierne bragte dem med til Europa i 1400-tallet, hvorfra de langsomt blev udbredt over hele verdensdelen samt i Orienten. Den kom først til Danmark med de franske huegenotter og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet. I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.

På Hofmansgave på Fyn ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 8
Dnepr i Kijev

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr) er en flod i det østlige Europa. Dnepr udspringer på de sydlige skråninger af Valdajhøjderne i Smolensk oblast, Rusland, og udmunder i Dnepr-Buh flodmundingen ved Sortehavet.

Områder i tre stater indgår i Dneprs afvandingsområde, den største del i Ukraine. Dnerpflodsystemet et et af de største afvandingsområder i Europa og er den tredje længste flod i Europa. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 9
Marge og Homer

Marge Simpson er en fiktiv hovedperson i den animerede tv-serie The Simpsons. Marge er den velmenende og yderst tålmodige moder i Simpson-familien, som serien handler om. Skuespilleren Julie Kavner lægger stemme til hende.

Figuren blev skabt af tegneren Matt Groening, mens han ventede i lobbyen på James L. Brooks' kontor. Groening blev bedt om et udkast til en række kortfilm baseret på hans tegneserie Life in Hell, men i stedet besluttede han sig for en hel række tegneseriefigurer. Han navngav Marge efter sin mor, Margaret Groening. Efter at Familien Simpson havde medvirket på The Tracey Ullman Show i tre år, fik de deres egen serie på FOX, som fik premiere 17. december 1989. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 10
Agnes Slott-Møller, 1900. Fotograf: Frederik Riise

Agnes Slott-Møller (1862–1937) var en dansk kunstmaler og billedhugger, som var påvirket af italiensk kunst før renæssancen, prærafaelitterne og den engelske Arts and Crafts-bevægelse i sin billedbehandling og stil. Motivkredsen fandt hun i danske folkeviser, dansk middelalderhistorie og nyere historie. Hun var aktiv i kvindepolitiske, nationale og kunstneriske organisationer. Med sin mand, maleren Harald Slott-Møller, fik hun to børn, hvoraf det ene døde i sit første leveår.

Agnes Slott-Møller havde en stor overbevisning om vigtigheden af sit kunstneriske virke. Hendes overbevisning gjorde at hun aldrig gik på kompromis, og at hun kastede sig ud i adskillige opslidende debatter, der efterfølgende medførte at hun efter 1900 levede en mere afsondret tilværelse på den danske kunstscene. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 11
Central line-tog på Lancaster Gate

London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.

De tidlige dybtliggende baner, der var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af 1900-tallet og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 12
Janus la Cour, Fritz' fotografiske Atelier

Janus la Cour (1837–1909) var en dansk landskabsmaler. Ifølge kunsthistoriker Poul Anker Bech overgik La Cour de klassiske guldaldermalere, når det angik teknisk naturalisme. Det er kendetegnet for la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. La Cour var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. La Cour er kendt som "stilhedens maler".

La Cours talent blev opdaget tidligt, og efter at have fået privatundervisning i en periode i Aarhus kom han på Kunstakademiet i 1857. Allerede i 1855 udstillede han første gang på Forårsudstillingen. Han boede i perioden 1861-1888 hos P.C. Skovgaard og havde atelier hos denne, hvilket sammen med en række rejser, særligt til Italien og Schweiz, påvirkede hans kunst.

Han blev anerkendt i sin tid og efterlod sig 871 registrerede malerier. Flere af dem er i de senere år solgt for pæne priser. Han er udstillet på en række museer i Danmark. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 13
Linje 250S på Rosenørns Allé.

Linje 250S er en buslinje i København, der kører mellem Bagsværd St. og Dragør Stationsplads. I 2019 havde den ca. 2,2 mio. passagerer.

Linje 250S blev oprettet mellem Buddinge St. og Københavns Lufthavn 25. september 1994. De første konkrete planer til det, der ville blive til S-busnettet, fremkom i Kollektiv Trafikplan 1989, hvor det blev foreslået at oprette syv såkaldte "superbuslinjer".

Fra 2001 til 2012 blev linjen betjent af dobbeltdækkerbusser. De kørte også på enkelte andre linjer i Hovedstadsområdet, men linje 250S blev både den første og sidste linje til at have dem. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 14
Peter AG Nielsen i 2009

Gnags er en dansk rockgruppe, som har eksisteret siden 1966. Gruppen har gennem tiden haft flere udskiftninger af musikere (besætningen var dog fast 1981-96), men i hovedparten af bandets eksistens har Peter A.G. Nielsen været forsanger og tekstforfatter.

Gnags har gennemgået en del stilskift siden starten, fra kopimusik i 1960'erne over folkemusikpræget rock med politisk indhold i 1970'erne, punk- og new wave-inspiration i slut-1970'erne og de tidlige 1980'ere til en meget rytmisk funderet og lettere reggae- og verdensmusik-inspireret musikstil, der har været karakteristisk for bandets sound siden begyndelsen af 1980'erne. Gnags er kendt for sange som "Under bøgen" (1978), "Rytmehans" (1980), "Slingrer ned ad Vestergade" (1983), "Vilde kaniner" (1984), "Danmark" (1986) og "Mr. Swing King" (1989), med flere. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 15
Operahuset i Sydney er Jørn Utzons mest berømte værk.

Jørn Utzon (1918–2008) var en dansk arkitekt. Han er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der opnåede denne ære i levende live.

Utzon opdagede funktionalismen, da han i 1930 med sin familie besøgte Stockholmudstillingen, som gjorde et stort indtryk på ham. 1937-1942 blev han uddannet arkitekt, og kort efter rejste han til Stockholm, der var centrum for skandinavisk arkitektur. Her mødte han andre unge talenter som Arne Jacobsen, Tobias Faber, Alvar Aalto og Arne Korsmo.

Udover Operahuset tegnede han også andre store projekter. I Danmark var et af hans største projekter Bagsværd Kirke, der stod færdig i 1982. Han tegnede også flere enfamilieshuse, og hans overordnede mål var at bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til parlamentsbygninger, kirker, musik, kultur, eller boliger som almindelige mennesker kunne bo i. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 16
Sylvanus G. Morley omkring 1912, ved mayaruinerne i Copán, Honduras

Sylvanus Morley (1883−1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.

Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza. Han udgav også afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.

Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 17
Yngre husmand og hustru, omkring 1915

En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn. De fleste husmænd var fæstehusmænd eller lejehusmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere. Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmænd. Her lejede husmændene statsejet jord, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg.

I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af dem. De fleste husmænd måtte arbejde som daglejere (landarbejdere). Andre var fiskere eller håndværkere (fx smede). Læreren (degnen) var også husmand: han drev et lille landbrug, der var ejet af sognet. .Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 18
Margrete 1.

Margrete 1. (1353–1412) tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, efter at hun gennem ambitiøse politiske bestræbelser fik etableret Kalmarunionen, der kom til at holde i over hundrede år.

Margrete var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat, men havde høje forventninger og en stærk vilje om at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet. Margrete blev efterfulgt av mindre kompetente monarker trods hendes forsøg på at uddanne sin arving. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 19
På dansk heder den Musvit, på svensk Talgoxe og på norsk Kjøttmeis

Musvitten (Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den er Danmarks femtemest almindelige fugl og er også almindelig som træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, og dele af Asien og Nordafrika.

Tidligere blev en række underarter anset for at høre til musvit-arten, men nylige DNA-undersøgelser har vist, at disse andre underarter er anderledes end musvitten. Musvitten er dog klart den talmæssigt mest udbredte art i parus-slægten. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 20
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin-istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (olmekerne, maya, zapotekere) og Sydamerika (caral supe, norte chico, chavín). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændige skriftformer, matematik og skabte monumental arkitektur.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 21
Dette stik med en indisk krigselefant blev bragt i The Illustrated London News. Elefantens tykke hud beskyttede den mod pile og slagvåben. Rytterens høje placering gav ham et godt overblik og beskyttelse mod nærkampvåben, men han var et meget synligt mål for afstandsvåben.

En krigselefant var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i Indien, og brugen af dem spredte sig derpå til Sydøstasien og senere mod vest til Middelhavet. De mest berømte felttog med krigselefanter i Middelhavsområdet var den græske kong Pyrrhus af Epirus og feltherrerne fra Karthago (heriblandt Hannibal) i deres krige mod romerne.

I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af kanoner, der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr. Læs mere
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 22

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 22, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 23

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 23, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 24

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 24, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 25

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 25, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 26

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 26, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 27

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 27, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 28

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 29

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 29, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 30

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 30, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 31

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 31, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 32

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 32, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 33

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 34

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 34, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 35

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 36

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 37

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 37, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 38

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 39

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 39, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 40

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 40, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 41

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 42

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 42, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 43

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 43, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 44

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 45

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 46

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 47

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 48

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 49

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 50

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 51

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Uke 52

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2021
Vis - HistorikkSe dansk


Ukens artikkel. Arkiv danske: 2005 · 2006 · 2007 · 2008 · 2009 · 2010 · 2011 · 2012 · 2013 · 2014 · 2015 · 2016 · 2017 · 2018 · 2019 · 2020 · 2021