Wikipedia:Ukens danske artikkel/2024

Uke 1

Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming". De ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.

Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.

Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én, to eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.

I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter: duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus). ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 2

Rolsø Kapel er en øde kirkegård i Mols Herred i det tidligere Randers Amt (nuværende Region Midtjylland), der daterer sig tilbage til 1700-tallet.

Kirkegården med de ofte forfaldne gravsteder tilhørte Rolsø Kirke. Det tilbageværende kapel med kirkegård ligger ved et ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig ud til Århus Bugt.

Historien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på Rolsøgård i 1695 fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Roelse (Rolsø). Tilbage blev herregården samt kirken, og efterhånden blev landsbyen Vrinners sognets hovedby, og i 1903 blev det besluttet at opføre en kirke her og nedlægge Rolsø Kirke. Den nye kirke var klar til brug i 1907. Rolsø Kirke blev revet ned året efter, bortset fra våbenhuset, der blev indrettet som kapel for kirkegården, der blev bevaret. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 3

Älvalek (Alfeleg) maleri fra 1866 af August Malmström. — *Älvalek* (*Alfeleg*) maleri fra 1866 af August Malmström.

Alf er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen. Det blev senere i folkloren til et kollektivnavn for en heterogen skare af eventyrlige og overnaturlige væsner.

I sin oprindelige før-kristne form blev alferne sandsynligvis opfattet som en personificering af det land og den natur, der omgav menneskene, dvs. den opdyrkede jord, gården og de naturressourcer, som hørte dertil. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene. Alferne var blot én gruppe af magter ud af mange i den nordiske mytologi, der udover de mægtigste aser og vaner også rummede bl.a. norner, dværge, jætter og valkyrier. De fleste af disse mindre magter var navnløse og kollektive, og kun enkelte rager op som navngivne skikkelser. Tilsyneladende blev alferne opdelt i to grupper, en lys og en mørk, men der er ikke enighed i forskningen om, hvordan man skelnede mellem de to grupper. Lysalferne har på deres side mange ligheder med vaner og aser, mens de mørke svartalfer har mange paralleller til dværgene.

Alferne mistede meget af deres religiøse betydning i forbindelse med religionsskiftet. I modsætning til de store navngivne guder gik udviklingen dog langsommere, og levn af alfekulten overlevede langt op i moderne tid. Opfattelsen af dem ændrede sig dog; i 1500-tallet skete der tilsyneladende en ændring, da de blev til de små skadefro ånder, de har været i folkloren indtil moderne tid. I 1800- og 1900-tallet er alferne blevet knyttet til feer, som oprindeligt stammer fra den engelske folklore. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 4

Kåring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse, hvor valget skete ved håndsoprækning. Kåring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man også indførte hemmelige skriftlige valg.

Folketingsvalgene indtil 1901 skete på offentlige valgmøder, typisk på torvet i valgkredsens største by. Ved valgmødet blev kandidaterne først præsenteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede på spørgsmål fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand. Herefter gik man til kåringen, som bestod i at de tilstedeværende ved håndsoprækning tilkendegav, hvem de stemte på. Efter kåringen var der 15 minutter til at gøre indsigelse. Hvis en anden kandidat end den kårede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 5

Carl Nielsens 5. symfoni blev komponeret 1920–1922, og blev første gang opført i København den 24. januar 1922 under ledelse af komponisten.

Den femte symfoni har en usædvanlig struktur, der består af to satser i stedet for de almindelige tre eller fire. Den er skrevet i et moderne musiksprog og trækker på temaet konflikt og modstand. Med kompositionstidspunktet kort efter første verdenskrig beskrives den også som indeholdende elementer af krigsførelse. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 6

Carl Th. Dreyer (1891-1945) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han debuterede som manuskriptforfatter til stumfilmen Bryggerens datter i 1912 og fik kontrakt med Nordisk Film året efter, i første omgang som manuskriptforfatter. I 1918 instruerede han sin første film, og frem til 1926 instruerede han otte film. Først med Jeanne d'Arcs lidelse og død (1928) lavede han en film, der ganske vist ikke blev en kommerciel succes, men blev rost af anmeldere og senere har opnået stor anerkendelse. I lighed med flere af hans senere film er den kendt for sin stramme billedkomposition og sit langsomme, statelige tempo.

Hyppige temaer i hans film er ideologiernes intolerance og ondskabens magt. Han huskes også for film som Vredens dag (1943), Ordet (1955) og Gertrud (1964). Dreyer anses af mange for at være dansk films første store instruktør. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 7

Meyer Lansky (1902-1983), også kendt som "The Mob's Accountant", var en polsk-født amerikansk gangster, der sammen med Charles "Lucky" Luciano var en central skikkelse i udviklingen af den amerikanske gangsterorganisation National Crime Syndicate.

Lansky var en del af den amerikanske jødiske mafia og udviklede et spilleimperium, der havde aktiviteter i flere lande. Det formodes, at han modtog andele af spilleaktiviteterne fra kasinoer i Las Vegas, Cuba, Bahamas og London. Selvom han var en del af den jødiske mafia, havde han tætte forbindelser til den italiensk-amerikanske mafia, og han spillede en stor rolle i konsolideringen af den kriminelle underverden. Det præcise omfang af hans rolle er omdiskuteret, og Lansky selv afviste mange af de fremsatte beskyldninger mod ham.

På trods af at Lansky i mere end 50 år var tilknyttet mafiaen, blev han aldrig dømt skyldig i andet end ulovlig spilleaktivitet. Han har et eftermæle som en af de økonomisk mest succesfulde gangstere i amerikansk historie. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 8

Pantelåneren (The Pawnbroker) er en amerikansk dramafilm fra 1964 instrueret af Sidney Lumet. Filmen er baseret på Edward Lewis Wallants roman, The Pawnbroker.

Filmen var den første helt amerikanske film, der beskæftigede sig med Holocaust set fra en overlevendes synspunkt. Den opnåede international anerkendelse for Rod Steiger, der spillede filmens hovedrolle, og lancerede hans karriere som topskuespiller. Filmen var også blandt de første amerikanske film med en homoseksuel karakter og nøgenhed under den amerikanske "Motion Picture Production Code".

Pantelåneren blev i 2008 udvalgt til opbevarering i det amerikanske National Film Registry. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 9

En filibuster er en politisk procedure, hvor et eller flere parlamentsmedlemmer debatterer (typisk i form af en meget lang tale) over et givet lovforslag, med det formål for øje at forsinke eller helt forhindre, at der træffes en beslutning om det pågældende forslag. Denne form for politisk obstruktion har sin oprindelse i det Det antikke Rom, hvor det blandt andet vides, at Cato den Yngre gjorde brug af proceduren. Eftersom det oftest er en forudsætning for en vellykket filibuster, at man taler i ekstremt lang tid, sker det jævnligt, at taleren – efter at have udtømt det oprindelige emne – begynder at afvige fra emnet og taler om andre ting.

Den hidtil længste filibuster-tale i det amerikanske Senat blev holdt af Strom Thurmond i 1957, da han talte mod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 10

Malaysia Airlines Flight 370 (MH370) var en international flyvning med et Boeing 777-200ER-fly tilhørende Malaysia Airlines med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord, der forsvandt den 8. marts 2014. Årsagen til flyets pludselige forsvinden er aldrig fastslået. Malaysias premierminister Najib Razak meddelte 24. marts 2014, at flyet uden for "enhver rimelig tvivl" var styrtet ned i det Indiske Ocean, og at passagerer og besætning er omkommet.

En omfattende international eftersøgningsaktion blev iværksat og pågik i knap tre år til 2017. Oprindeligt blev det antaget, at flyet var styrtet ned i det Sydkinesiske Hav, men senere koncentrerede efterforskningen sig alene om det Indiske Ocean og til sidst om et område vest for Australien. Under eftersøgningen blev der opfanget signaler, der sandsynligvis stammede fra flyets sorte boks. Der blev senere fundet vragdele skyllet op i primært Østafrika og på Madagaskar, heriblandt en del af flyets vinge.

På grundlag af data fra radar og satellitkommunikation har efterforskere konkluderet, at nogen ombord på flyet slukkede for flyets kommunikationssystemer, og at flyet herefter forlod den fastlagte rute mod Beijing for at styrte ned ca. 2.200 km vest for Australiens kyst. Eftersøgningen gav misvisende og indbyrdes modstridende oplysninger, hvilket har ført til konspirationsteorier om flyets skæbne. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 11

Deutschland var en tysk undervandsbåd, der blev udviklet og benyttet under 1. verdenskrig med det formål af fragte varer gennem entetemagternes søblokade af Tyskland. Ubådens udvikling var finansieret af det private rederi Norddeutscher Lloyd. Hun var den første i ubådsklassen U-151 og én ud af to ubåde i klassen, der blev benyttet som ubevæbnet lastbåd.

Efter to rejser til USA (der var neutral under denne krig) som ubevæbnet handelsskib blev hun overtaget af den tyske Kaiserliche Marine den 19. februar 1917 og ombygget til U-155, bevæbnet med seks torpedorør og to kanoner på dækket. Som U-155 blev hun fra juni 1917 anvendt til angreb mod handelsskibe, hvor hun indtil 1. verdenskrigs afslutning sænkede 42 skibe. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 12

Sozialistischer Deutscher Studentenbund (SDS) var en vesttysk politisk studentersammenslutning fra 1946 til 1970.

SDS var fra stiftelsen knyttet til Vesttysklands socialdemokratiske parti SPD. Efter uenigheder om blandt andet Tysklands genoprustning og atombevæbning afbrød SPD i 1960 tilknytningen, og i 1961 blev alle medlemmer af SDS ekskluderet af SPD. Fra 1962 og frem til forbundets opløsning i 1970 var studenterforbundet partipolitisk uafhængigt, men så sig selv som tilhørende den internationale bevægelse Nye Venstre. Efter 1966 indgik studenterforbundet i den vesttyske udenomsparlamentariske opposition (APO).

Organisationen havde væsentlig indflydelse i den tyske studenterbevægelse i 1960'erne, og særligt efter mordforsøget på studenterlederen Rudi Dutschke den 11. april 1968, hvor organisationen opdelte sig i forskellige venstreorienterede og indbyrdes stærkt uenige fraktioner. Enkelte medlemmer videreførte det politiske engagement i egentlige terrorgrupper, såsom Andreas Baader, Ulrike Meinhof og Jan-Carl Raspe, der alle blev tilknyttet terrorgruppen Rote Armee Fraktion. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 13

Anne Boleyn (ca. 1501–1536) var dronning af England 1533–36 som hustru til kong Henrik 8. Hun efterfulgte dronning Katharina af Aragonien som Henriks anden dronning.

Anne voksede op i på Hever Castle i Kent. Efter en periode ved det franske hof blev Anne hofdame for dronning Katharina, hvor Henrik blev forelsket i hende. Kong Henriks ønske om at bryde ud af sit første ægteskab for at gifte sig med Anne førte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundlæggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.

Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og fødte i september samme år den senere dronning Eliabeth 1. På baggrund af anklager om ægteskabsbrud, blodskam og højforræderi blev hun henrettet i Tower of London. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 14

Sokrates (469–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen i oldtidens Grækenland, som anses for at være grundlæggeren af den vestlige filosofi og blandt de første moralske filosoffer inden for den etiske tænkningstradition. Hans indflydelse, formidlet gennem hans elev Platon, er blevet så skelsættende, at han er en af de mest kendte og respekterede tænkere.

Sokrates skrev ingen tekster og er hovedsageligt kendt gennem de posthume beretninger fra klassiske forfattere, især hans elever Platon og Xenophon. Disse beretninger er skrevet som dialoger, hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger et emne i stil med spørgsmål og svar; de gav anledning til den litterære genre kendt som den sokratiske dialog. Modstridende beretninger om Sokrates gør en rekonstruktion af hans filosofi næsten umulig, en situation kendt som det sokratiske problem.

Sokrates var en polariserende figur i det athenske samfund. I 399 f.Kr. blev han anklaget for gudsbespottelse og for at fordærve de unge. Efter en kort retssag blev han dømt til døden. Han tilbragte sin sidste dag i fængsel og afslog tilbud om hjælp til at undslippe. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 15

Napoleons felttog i Rusland eller 1812-krigen var et fransk felttog ledet af kejser Napoleon med det formål at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.

Felttoget blev indledt 24. juni 1812, da den første bølge af en multinational hær, kaldet Grande Armée med mellem 450.000 og 600.000 mand, gik over den russiske grænse. Den russiske hær rådede ved invasionens begyndelse over 100–200.000 mand. Gennem en serie af lange marcher lykkedes det hurtigt Napoleon at drive sin hær langt ind i Rusland i et forgæves forsøg på at nedkæmpe den russiske hær, der trak sig tilbage for den fremrykkende invasionshær. Den russiske hær under ledelse af feltmarskal Tolly undgik større konfrontationer med den franske invasionsstyrke, og det kom i krigens første faser kun til et enkelt større slag, hvor Napoleon trak sig sejrrigt ud, men uden at kunne gøre den russiske hær ukampdygtig. Under den nye øverstkommanderende Mikhail Kutuzov fortsatte den russiske hær sit tilbagetog under brug af den brændte jords taktik, hvilket besværliggjorde invasionshæren muligheder for at skaffe sig forsyninger til den enorme hær.

Den russiske hær konfronterede først den invaderende franske hær ca. 110 km vest for Moskva under slaget ved Borodino. Napoleon opnåede en snæver sejr under slaget, men hans hær led store tab og det lykkedes ikke at ødelægge den russiske hær. Russerne trak sig tilbage mod syd og overlod Moskva åben for den franske hær. Den 14. september indtog Napoleon med sin hær på 100.000 mand byen, der dog forinden var blevet evakueret og brændt ned af russerne. Napoleon blev i Moskva i fem uger, hvor han afventede et fredsforslag fra zar Aleksandr 1. Der kom aldrig et fredsforslag, og Napoleon påbegyndte herefter et tilbagetog. Mangel på føde til mænd og heste, forfrysninger, sygdom og konstante guerillaangreb fra russiske bønder og kosakker førte til enorme tab i den franske hær. Tre dage efter slaget ved Berezina var der blot omkring 10.000 mand tilbage i den franske grande armee. Den 5. december 1812 forlod Napoleon hæren og vendte tilbage til Paris. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 16

"Ved Frokosten" er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur. Digtet udkom første gang i Jensens første digtsamling fra 1906. Det var da en udvidelse og omarbejdelse af to avisartikler i prosatekst.

"Ved Frokosten" beskriver digterjeg'ets sansninger og erindringer ved frokost i en cafe. Det kan deles op i tre afsnit: Først beskrivelse af caféen og sanseoplevelser af mad og drikke, derpå digterens to forliste forhold til kvinder og sidst tilbagevenden til maden med referencer til kvindeforholdene.

Der er tale om et prosadigt opdelt i 13 strofer med et varierende antal verselinjer og med en varierende længde af hver linje. Der er ingen rim i digtet, med undtagelse af mulige spredte bogstavrim såsom "barberet ved Bordet" og "kyske Klorlugt". ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 17

Arcadius (ca. 377-408) var den første østromersk kejser i perioden 395-408. Han var søn og efterfølger af Theodosius I den Store.

Theodosius var den sidste kejser af det samlede Romerrige og havde planlagt en deling af riget. Da han døde i 395, blev planen realiseret og Arcadius blev kejser af den østlige del. Da han ikke var fyldt 18 år endnu, var der blandt hans rådgivere kamp om den egentlige magt. Arcadius nåede ikke at være kejser ret mange år, da han døde i 408. Han blev ikke anset for nogen betydelig kejser og levede ikke op til idealet for en kejser i udseendet (lille, spinkel og mørklødet). Han var især optaget af den kristne tro og nærede modvilje mod fremmede, især goterne, der udgjorde en trussel mod riget i årene omkring 400. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 18

Prince Edward Islands er to små ubeboede øer i det sub-antarktiske Indiske Ocean ca. 2000 km sydøst for Cape Town, som tilhører Sydafrika. Øerne er Marion Island (opkaldt efter Marc-Joseph Marion du Fresne, 1724-1772) og Prince Edward Island (opkaldt efter prins Edward, hertug af Kent og Strathearn, 1767-1820).

De to øer er særlige naturreservater i henhold til sydafrikansk lov, og aktiviteter på øerne er derfor begrænset til forskning og bevaringsforvaltning. Yderligere beskyttelse blev givet, da området i 2013 blev erklæret for et beskyttet havområde. De eneste mennesker, der bor på øerne, er personalet på en meteorologisk og biologisk forskningsstation på Marion Island, der drives af South African National Antarctic Program. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 19

Sudetendeutsche Partei (SdP) var et politisk parti, der blev grundlagt af Konrad Henlein under navnet Sudetendeutsche Heimatfront i 1933 kort efter, at Tjekkoslovakiet havde forbudt det tjekkoslovakiske naziparti.

I takt med at Tysklands nazi-parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) fik tiltagende magt i Tyskland, blev Sudetendeutsche Partei en væsentlig pro-Nazi bastion i Tjekkoslovakiet, hvor partiet havde som erklæret mål at opdele landet og lade Sudeterlandet optage i Det Tredje Rige. Ved det sidste frie valg, inden Tjekkoslovakiet ved Münchenaftalen blev pålagt at afstå Sudeterlandet til Nazi-Tyskland, kommunalvalget i maj 1938, fik partiet 88 % af de etniske tyskeres stemmer, og partiet overtog således kontrollen med de fleste af kommunerne i Tjekkoslovakiets grænseland. Partiets medlemstal gjorde det til et af de på det tidspunkt største fascistiske partier i Europa. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk

Uke 20

Ḥasan Ibn al-Haytham (965-1040), latiniseret som Alhazen, var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker i Den Islamiske Guldalder. Han ydede betydelige bidrag til særligt forståelsen af synssansen og optikkens principper og omtales som "faderen til moderne optik". Hans mest indflydelsesrige værk er Optikkens Bog. Alhazen skrev også om filosofi, teologi og lægevidenskab.

Alhazen var den første, der forklarede, at synet optræder, når lys reflekteres fra et objekt og passerer ind igennem øjnene. Han var også den første der demonstrerede at synet bliver opfattet i hjernen og ikke i øjnene. Alhazen var en tidlig fortaler for princippet om at en hypotese skal understøttes af eksperimenter baseret på bekræftede procedurer eller matematisk bevis - en tidlig pioner inden for den naturvidenskabelige metode fem århundreder inden renæssancen. ► Læs mere
Vis - Historikk – Se dansk