Hopp til innhold

Tróndur í Gøtu

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Tróndur í Gøtu
Tróndur løfter Mjølner i motstand mot kristningen
Født945Rediger på Wikidata
Færøyene
Død1035Rediger på Wikidata
Færøyene
BeskjeftigelseOppdagelsesreisende Rediger på Wikidata
FarTorbjørn Gøtuskegg
NasjonalitetKongeriket Danmark

Tróndur í Gøtu (født omkring 945, død 1035 i Gøta) (IPA: [ˈtɹœndʊɹ ʊi ˈgøːtʊ], norrønt: Þrandr æ Gǫtu), også Tróndur Gøtuskegg og Gøtutróndur, var en stormann på Færøyene i vikingtiden. Han holdt hus i Gøta. Han er sammen med Sigmundur Brestisson den sentrale skikkelsen i Færøyingesaga.

Han var sønn av Torbjørn Gøtuskegg (død før 970) og hans kone Guðrun, som var søster av Svínoyar-Bjarni. Farbroren var Sigmundur den eldre, som var far til Brestir og Beinir Sigmundsson.

Færingesagaen beskriver Tróndur í Gøtu slik:

Trond var en høj mand med rødt hår og rødt skæg, fregnet og barsk af udseende, med en skummel tankegang, durkdreven og lumsk i alle sine planer, uselskabelig og ond over for almindelige mennesker, men honningsød over alle, der stod over ham, men altid svigefuld i sit hjerte.

Hedningen Tróndur spiller i sagaen rollen som den onde, mens Sigmundur Brestisson, som forkynte kristendommen på Færøyene, er den gode. Tróndur blir Sigmundurs drapsmann. Sagaen er nedskrevet på Island i tidlig kristen tid. I nyere tid har det også blitt tegnet et annet bilde av Tróndur í Gøtu; han blir hedret av færøyske separatister som en færøying som forsøkte å holde øyene utenfor utenlandsk innflytelse.[1]

Referanser

[rediger | rediger kilde]
  1. ^ Simonsen, Kim (2010). «Færøske erindringssteder og erindringspolitik – mellem trauma og sakralisering. Nationalisme og kristendom i færøsk erindringskultur, set gennem brugen af Færø Saga i nyere mindehøjtideligheder». Den Jyske Historiker (på dansk) (124): 75–97. ISSN 0109-9280.