Ryder Cup 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

Den 35. Ryder Cup ble avholdt fra 17. september til 19. septemberOakland Hills Country Club i Michigan.

Europa vant lagkonkurransen overlegent med sifrene 18½ – 9½. Den avgjørende putten ble satt av Colin Montgomerie, som forlenget sin imponerende serie i Ryder Cup. Han Ryder spilt sju single-matcher, og har ennå ikke tapt. Seiersmarginen ble den største i europeisk favør i Ryder Cups historie, og den største seiersmarginen totalt siden 1981, da USA vant med samme sifre.


Lagene[rediger | rediger kilde]

USAs flagg   USA
Navn Bosted Merknad
Hal Sutton Shreveport, Louisiana Ikke-spillende kaptein
Chad Campbell Lewisville, Texas Nr 7 i Ryder Cup-rankingen
Stewart Cink Duluth, Georgia Kapteinens valg
Chris DiMarco Orlando, Florida Nr 8 i Ryder Cup-rankingen
Fred Funk Ponte Vedra Beach, Florida Nr 9 i Ryder Cup-rankingen
Jim Furyk Ponte Vedra Beach, Florida Nr 4 i Ryder Cup-rankingen
Jay Haas Greenville, South Carolina Kapteinens valg
Davis Love III Sea Island, Georgia Nr 3 i Ryder Cup-rankingen
Phil Mickelson Rancho Santa Fe, California Nr 2 i Ryder Cup-rankingen
Kenny Perry Franklin, Kentucky Nr 5 i Ryder Cup-rankingen
Chris Riley Las Vegas, Nevada Nr 10 i Ryder Cup-rankingen - debutant
David Toms Shreveport, Louisiana Nr 6 i Ryder Cup-rankingen
Tiger Woods Windermere, Florida Nr 1 i Ryder Cup-rankingen


EU-flagget   Europa
Navn Bosted Merknad
Tysklands flagg Bernhard Langer Anhausen, Tyskland
Boca Raton, Florida, USA
ikke spillende kaptein
Englands flagg Paul Casey Weybridge, England, UK
Scottsdale, Arizona, USA
Nr 8 på verdensrankingen
Nr 6 i Ryder Cup-rankingen
Nord-Irlands flagg Darren Clarke Chobham, England Nr 3 på verdensrankingen
Nr 3 i Ryder Cup-rankingen
Englands flaggLuke Donald High Wycombe, England
Chicago, Illinois, USA
Nr 9 på verdensrankingen
Kapteinens valg
Spanias flagg Sergio Garcia Borriol, Spania Nr 2 på verdensrankingen
Nr 23 i Ryder Cup-rankingen
Irlands flagg Padraig Harrington Dublin, Irland Nr 1 på verdensrankingen
Nr 5 i Ryder Cup-rankingen
Englands flagg David Howell Weybridge, England Nr 13 på verdensrankingen
Nr 7 i Ryder Cup-rankingen
debutant
Spanias flagg Miguel Angel Jiménez Málaga, Spania Nr 4 på verdensrankingen
Nr 1 i Ryder Cup-rankingen
Frankrikes flagg Thomas Levet Warfield, England Nr 7 på verdensrankingen
Nr 4 i Ryder Cup-rankingen
Irlands flagg Paul McGinley Sunningdale, England Nr 11 på verdensrankingen
Nr 8 i Ryder Cup-rankingen
Skottlands flagg Colin Montgomerie London, England Nr 19 på verdensrankingen
Nr 16 i Ryder Cup-rankingen
Kapteinens valg
Englands flagg Ian Poulter Milton Keynes, England Nr 10 på verdensrankingen
Nr 9 i Ryder Cup-rankingen
Englands flagg Lee Westwood Worksop, England Nr 5 på verdensrankingen
Nr 2 i Ryder Cup-rankingen


Fredag 17. september[rediger | rediger kilde]

Four-ball - 4 kamper[rediger | rediger kilde]

USAs Kaptein Hal Sutton brukte sine to antatt beste spillere, Tiger Woods og Phil Mickelson til den første kampen, for å sikre en tidlig ledelse. Dette gikk heller dårlig. Woods / Mickelson lå etter nesten hele matchen, og tapte til slutt med 2 og 1 for Padraig Harrington og Colin Montgomerie. Dagen fortsatte like bra for Europa. Ingen av lagene lot USA ligge foran i noe stadium av sin kamp. Men Chris Riley berget et halvt poeng for USA i den tredje kampen.


USAs flagg Resultat EU-flagget
Tiger Woods / Phil Mickelson Europas flagg 2 og 1 Colin Montgomerie / Padraig Harrington
Davis Love III / Chad Campbell Europas flagg 5 og 4 Darren Clarke / Miguel Angel Jiménez
Chris Riley / Stewart Cink Uavgjort Paul McGinley / Luke Donald
David Toms / Jim Furyk Europas flagg 4 og 3 Sergio Garcia / Lee Westwood
½ Four-ball
½ Totalt


Foursome - 4 kamper[rediger | rediger kilde]

Ettermiddagens foursom-kamper fortsatte nesten like bra for Europa som formiddagens Fourball-kamper. Suoperduoen Mickelson og Woods ble nok en gang satt opp på samme lag, og tapte for Darren Clarke og Lee Westwood. Europa vant tr av fire kamper, og ledet hele 6½–1½ etter første dag. Dette ar Europas største ledelse etter første dag i Ryder Cups historie.

USAs flagg Resultater EU-flagget
Jay Haas / Chris DiMarco USAs flagg 3 og 2 Miguel Angel Jiménez / Thomas Levet
Davis Love III / Fred Funk Europas flagg 4 og 2 Padraig Harrington / Colin Montgomerie
Phil Mickelson / Tiger Woods Europas flagg 1 opp Darren Clarke / Lee Westwood
Chris Perry / Stewart Cink Europas flagg 2 og 1 Luke Donald / Sergio Garcia
1 Foursome 3
Totalt

Lørdag 18 September[rediger | rediger kilde]

Four-ball - 4 kamper[rediger | rediger kilde]

USAs flagg Resultater EU-flagget
Jay Haas / Chris DiMarco Uavgjort Sergio Garcia / Lee Westwood
Chris Riley / Tiger Woods USAs flagg 4 og 3 Darren Clarke / Ian Poulter
Chad Campbell / Jim Furyk Europas flagg 1 opp Paul Casey / David Howell
Stewart Cink / Davis Love III USAs flagg 3 og 2 Padraig Harrington / Colin Montgomerie
Four-ball
4 Totalt 8


Foursome - 4 kamper[rediger | rediger kilde]

USAs flagg Resultater EU-flagget
Jay Haas / Chris DiMarco Europas flagg 5 og 4 Darren Clarke / Lee Westwood
Phil Mickelson / David Toms USAs flagg 4 og 3 Miguel Angel Jiménez / Thomas Levet
Jim Furyk / Fred Funk Europas flagg 1 opp Luke Donald / Sergio Garcia
Davis Love III / Tiger Woods Europas flagg 4 og 3 Padraig Harrington / Paul McGinley
1 Foursome 3
5 Totalt 11

Søndag 19. September[rediger | rediger kilde]

Singel - 12 kamper[rediger | rediger kilde]

USAs flagg Resultater EU-flagget
Tiger Woods USAs flagg 3 og 2 Paul Casey
Phil Mickelson Europas flagg 3 og 2 Sergio Garcia
Davis Love III Uavgjort Darren Clarke
Jim Furyk USAs flagg 6 og 4 David Howell
Kenny Perry Europas flagg 1 opp Lee Westwood
David Toms Europas flagg 1 opp Colin Montgomerie
Chad Campbell USAs flagg 5 og 3 Luke Donald
Chris DiMarco USAs flagg 1 opp Miguel Angel Jiménez
Fred Funk Europas flagg 1 opp Thomas Levet
Chris Riley Europas flagg 3 og 2 Ian Poulter
Jay Haas Europas flagg 1 opp Padraig Harrington
Stewart Cink Europas flagg 3 og 2 Paul McGinley
Singel
Totalt 18½

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]