Confessio Hafniensis

Confessio Hafniensis, Den københavnske bekjennelse av 1530, er en konfesjon skrevet av danske predikanter som kjempet for reformasjon av kirken i Danmark i årene opp mot 1536. Det ble nedtegnet på herredagen i København sommeren 1530, og antas å være forfattet av blant annet Hans Tausen, Peder Laurentsen, Frans Vormordsen og Jørgen Jensen Sadolin. Skriftet ble lenge ansett å være et uttrykk for den lutherdom som angivelig skal ha vokst frem i Danmark før gjennomførelsen av reformasjonen, men Niels Knud Andersen konkluderer i sin avhandling over Confessio Hafniensis fra 1954 at det først og fremst er den sveitsiske zwinglianismen som preger Danmarks første reformatoriske bekjennelsesskrift.

Confessio Hafniensis

Forord
Thesse effter screffne artikler ere the som wy predickere wthi wor kiæreste naadige herress Koninglige maiestetiss Køpstæder Køpnhaffn, Malmøø, Viborge, Aaleborge, Aszenss, Landtzkrune, Randerss, Haarsens, Køge, Ydstæde, Trælleborge oc andre stæder wdy hanss naadiss Rige tilkallid aff Almwen, Som begerer oc tørster effter sandhed oc gudtz rene ordt att høre, Wi tro stadelige oc predicke oc lære huilke article wi oc offuerbudige ere att bestaa oc beuise medt then hellige scrift oc henniss rette mening.

De 43 artikler

Artikkel	Tema	Tekst	Oversettelse
I	Skriften	Then hellige scrifft som kalliss Canonica scriptura hun er ene oc een fuldkommelig regell oc low at leffwe oc regere seg effter, alle the menniske som skulle faa naadhe oc salighedt aff Gwdt.	Den hellige skrift som kalles Canonica scriptura hun er den eneste og ene fullkommene regel og lov å leve og rette seg etter, for alle de mennesker som skal få nåde og salighet av Gud.
II	Skriften	Oc the faare haffwer ingen rett Christen menniske anden regell eller low behoff til rettuished eller salighedt, end eneste Jesu Christi lærdom, som er then forneffnde hellige scrifft vbeblandett medt menniskenss gloser tillsett oc paafwndt.	Og derfor har ingen rett kristen menneske behov for annen regel eller lov for å nå rettferdighet og salighet, enn Jesu Kristi lærdom, som er den fornevnde hellige skrift ubeblandet med menneskenes tillagte gloser og påfunn.
III	Skriften	Ydermere huilcken som anden vey wil gaa, eller lærdom følge wden eniste effter scrifftenss vduisning til rettuiishedt oc salighedt (Som rwndelige giffues i Jesu Christi tro) han er vanuittig, blindt oc wantro, ehuor wiss oc hellig han syness for werden.	Videre er den som annen vei vil gå, eller lærdom følge utenom den eneste etter skriftens anvisning til rettferdighet og salighet (som ********* gis i Jesu Kristi tro) han er vanvittig, blind og vantro, uansett hvor vis og hellig han synes for verden.
IV	Den treenige gud	Aff thenne forscreffne hellige scrifft wide oc tro wy att ther er en ewig naturlig allmectigste aluisiste Gudt til wdy trende atskillige personer Fader, søn oc then helligaand, lige i all guddommelig euighedt mact oc ære, som haffuer skabt hymmel iordt oc alle creature.	Av denne foreskrevne hellige skrift, vet og tror vi at det er en evig, naturlig, allmektig og allvitende Gud, uti tre ********** personer Fader, Sønn og Den hellige ånd. Like i all guddommelig evighet, makt og ære, som har skapt himmel, jord og alle skapninger.
V	Jesus Kristus	Tro wi, oc saa lære att gudtz søn Christus Jesus er aff gudt faderss barmhiærtighedt alleneste wden vor fortieneste født end sandt menniskis søn, met alle menniskiss wilkaar wden syndt aff en reen Jomffrw oss skickedt oc giffuidt en eniste salighedz mestere oc docter, att wi skulle hannum oc hans røst høre eniste oc lyde.	Vi tror, og lærer at Guds Sønn, Kristus Jesus, er av Gud Faders barmhjertighet alene [og] uten vår fortjeneste født et sant menneskes sønn, med alle menneskelige vilkår, uten synd, av en ren jomfru, oss sendt og gitt, en eneste salighets mester og doktor, at vi skulle eneste hans røst høre og lyde.
VI	Jesus Kristus	Andre menniskiss røøst lærdom høge titell oc naffn regne wi inthet vden the haffue then retsindige lærdom Som er Jesu Christi rene ordt oc christelige at straffe synden oc huadt emodt sandhedt er.	Andre menneskers røst, lærdom, høye tittel og navn regne vi som intet, uten at de har den rettsindige lærdom, som er Jesu Kristi rene ord; og kristelige [ved] å straffe synden og hva imot sannhet er.
VII	Jesus Kristus	Item tro wi oc lære, att vor herress bespottelse, forfølgelse, pyne, død, oppstandelse, Hymmelferdt oc thet han lærde oc giorde er oss visselig skenct oc giffuitt til wor retuiishedt, plickt oc bood oc fuldgiørelse for alle vore synder.	Om dette tror vi og lærer, at vå Herres bespottelse, forfølgelse, pine, død, oppstandelse, Himmelfar og det han lærte og gjorde, er oss visselig skjenkt og gitt til vår rettferdighet, plikt og bot og fyllestgjørelse for alle våre synder.
VIII	Jesus Kristus	Sige oc tro wi att alle som anden retuishedt lære eller anden fuldgørelse end Christi tro, pyne oc død, att the ære bespottere oc kettere om the staa hartt ther paa.	Sier og tror vi at alle som annen rettferdighet lærer eller annen fyllestgjørelse enn Kristi tro, pine og død, at de er bespottere og kjettere om de står hardt der på.
IX	Jesus Kristus	Tro oc lære wi att Christus Jesus kommendiss til dom, skal dømme huer effter siine gerninger, thet er effter sin tro, eller wantro, hiærthens frwct oc beuisning effter kierlighedt eller wkierlighedt, y gerninger, icke effter ansickt eller wduortiss naffn, klæder eller titel, ragelse eller andet menniskenns dickt oc paafundt.	Tror og lærer vi at Kristus Jesus kommer til dom, skal dømme hver etter sine gjerninger, som er etter sin tro, eller vantro, hjertens frukt og bevisning etter kjærlighet eller ukjærlighet, i gjerninger, ikke etter ansikt eller utvortes navn, klær eller tittel, rang eller annet av menneskers dikt og påfunn.
X	Seremonier	Doc foracte wi icke alle wduortiss Ceremonier, icke heller alle gamle skick, Som y en fry mening hawer wæredt giort, oc effter tidzens leylighed maa aflæggiss. Men thennom forskiwde wi, som ere emodt gudtz ord oc simpel hiærter til en slabrand y thet the mene seg ther aff retuiise oc hellige att bliffue.	Dog forakter vi ikke alle utvortes seremonier, ikke heller alle gamle skikker, som i en fri mening har vært gjort, og etter tidens leilighet må avlegges. Men disse forakter vi, som er imot Guds Ord, og simpel hjerter til en slåbrann i det de mener seg derav bli rettferdige og hellige.
XI	Den hellige ånd	Wi tro oc lære att then helliaand tredie person wdy guddommen, er alle christen menniskiss trøstere oc hwshwallere, huilken vore sindt oc hiærter foornyer medt atskillige guddommelighe gaffuer oc y Christi tro oc lærdom skicker oc forsambler then rette Christen kyrke.	Vi tror og lærer at Den hellige ånd, tredje person uti guddommen, er alle kristne menneskers trøstere og husholdere, hvilken våre sinn og hjerter fornyer med adskillige guddommelige gaver og i Kristi tro og lærdom sender og forsamler den rette kristne kirke.
XII	Kirken	Troo wij then hellige kirke thet er alle retferdige menniskess samfundt Som y en eniste tro ere bleffne hanss retuise kiære børn, hwor som helst the ere, andhen serdeliss kyrke ehuor wdwortis hellig oc smwck hun syness, acte wi inthett.	Tror vi [at] den hellige kirke er alle rettferdige menneskers samfunn, som i en eneste tro er blitt hans rettferdige kjære barn, hvor som helst de er. Annen særdeles kirke, uansett hvor utvortes hellig og smukk hun synes, akter vi intet.
XIII	Kirken	Forthe thenne kyrke er tyt oc offte emodt then rette hellige kirke, hun bander thet som gudt benedider, hun forskiwder thet som gudt annammer. Hwn berober kettere the ther rett sandhedt lære oc smwck hun syness, acte wi inthett.	Fordi denne kirke er tit og ofte imot den rette hellgie kirke, hun banner det som Gud velsigner, hun forakter det som Gud omfavner. Hun beroper kjettere som rett sannhet lærer. Og at hun smukk synes, akter vi intet.
XIV	Bann	Item wi tro att then gudt ey bandsether icke heller forbander, att ingen kan hannom forbande, Men huilken wredelige bandsetter, hanss bandt faller paa hannom selff. Dessligest att wantro, vgudelige øgenskalkiss benedidelse, hellige ordt oc affladt, att thet er bandt oc maledidelsse for Gwdt.	Om dette tror vi at den Gud ei bannsetter (ikke heller forbannet), kan ingen forbanne, men hvilken uredelig bannsetter, hans bann faller på ham selv. På samme vis som vantro, ugudelige øyenskalkers velsignelse, hellige ord og avlat, at det er bann og fortapelse for Gud.
XV	Bann	Item rett bandt er icke then euige maledidelse Som wanuittige øgneskalke sige, Men thet er en affskilling fra menig Christen samfund, oc Sacramentis annammilse, paa thet att then ther forherdelige synder mod Christen kirke oc beksemmer henne, maa beskemmess oc saa besinde seg, att komme till bedring.	Rett bann er ikke den evige fortapelse som vanvittige øyenskalker sier, men det er en avskillelse fra menig kristent samfunn, og sakramentenes mottakelse, på det vis at den som forherdelig synder mot den kristne kirke og beskjemmer henne, må beskjemmes og så besinne seg, for å komme til bedring.
XVI	Bann	Bør eller maa ingen bandsettiss wden then som saa synder mod gud att han oc sin neste ther medt foracter eller beskemmer, oc forthi acthe wij inthet theriss bandt, Som bandsete thennom som lære sandhed oc straffe synden, oc the som bandsette for penninge, eller anden vduortis optenckt menniskenns wildt eller handell.	Bør, eller må ingen bannsettes uten den som synder mot Gud, [på en slik måte] at han [seg selv] og sin neste forakter eller beskjemmer; og derfor akter vi ikke deres bann som bannsetter den som lærer sannhet og straffer synden, og de som bannsetter for penger, eller annen utvortes opptenkt menneskes vilt eller handel.
XVII	Bann	Item tro oc lære wi at rett band for forneffnde sager bør icke saa løsslige lætlige oc vchristelige at brugis som thet haffuer lang tidt wæredt, Men aff gudz ordz tiener eller sogne prest medt menige cristen forsamlingss samtycke skal thett brwgess thennom til forbedring som syndett haffue, oc huor hun saa skeer bør henne icke foragtiss.	I det tror og lærer vi at rett bann for fornevnede saker bør ikke så løselig lett og ukristelig brukes som det i lang tid har vært, men av Guds ord tjener eller sokneprest med menig kristen forsamlings samtykke, skal det brukes til dens forbedring som syndet har, og hvor hun så skjer bør hun ikke foraktes.
XVIII	Sakramentene	Then hellige Christenn kyrkiss sacramente tro wi oc lære thennom huer christen menniske att være nyttige oc aff nødt, the serdeliss som befestiss oc grundt haffuer i then hellige scrifft, som er dob oc Cristi legoms oc blodz delactighedt y hanss pine oc dødtz hwgkommelsse.
XIX	Sakramentene	Om tesse haffue wij gwdtz ord oc foriætt, Huilken som wil trætthe eller kalle flere Sacramente att wære, thet giøre seg effter sit egid sindt, wi tro oc acte then hellige scrifft, som er een fast wishedt oc icke huad menniskenss fornwmst oc kødelige wissdom optencker.
XX	Ekteskapet	Item tro wi oc lære att then første skik Paradyseske statt Ecteskab Mandtz oc quinness samquemme y gudz fryctilse er hellig oc ærlig ebland alle, oc er alle fry at ingaa eller ey, Men thennom bwdhen som icke haffue besynderlige gaffue oc naadhe til affhold oc iomfrulig kysskhedt.
XXI	Ekteskapet	Att leffwe ærlige wdy ectheskab oc thet trolige holde, er ett rett kyskhedtz leffnedt for gud, oc att forbiude thet leffnit noghen mand eller quinne, wnder ett fortackt helligt skien, thet er dyeffwelss lærdom.
XXII	Faste	Tro wi tesligest oc lære at forbiude eller at giøre skyllsmaall paa mad eller dage, thet er oc diæffwelss lærdom, forthi gudt haffuer giort alle christen menniske thet fryt oc enss.
XXIII	Løfter	Om Closter leffnitt oc mwncke løffthe tro oc sige wi att thet kan icke befestiss aff then hellige scrifft, men theriss leffnitt oc selffdictede gudz tienneste oc Ceremonier, orkeløshedt oc theriss meste handell er modt gud oc scriffthen.
XXIV	Løfter	Muncke løffte er oc mod Christen fryhedt, oc løgnactige, ware the end ellerss gode for werden, tha ere the dog gud vbehagelige i thet the effter menniskens bud, oc ingen tieniste er gudt tacknemmelig vdhen thet er effter hanss befalning.
XXV	Gudstjenesten	Rett gudtz tieniste er att tilbede wor hymmelske fader y aandt oc sanhedt, Thet er att tro aff hiærthet, oc bekenne en eniste gud oc Jesum Christum wor frelsere, Huilken han wdsende oss til salighed, att wi y ett trofast hiærte forhobendess paa hannom ene skulle bliffue salig.
XXVI	Gudstjenesten	Item wi tro oc sige wi att then rette gudztieneste oc dyrckelse er icke wdy wduortiss sang, læssning, messe sielsse, ceremonier, smøcke tempell, Capper, ragelse, smørelse eller andhen wduortiss hellighedt, huilken wlærde klerkerij lære, oc simpell folck wndre oc tro ther paa.
XXVII	Messen	Item tro oc sige wi att ret christen Messe er inthet andhet end Jesu Christi pyne dødtz oc gudt faderss kiærlighedtz hukommelse oc begengelse, y huilken hanss legomme ædess oc hanss blodt drickess til wist pant at wi haffue formedelst hannom faatt synderss forladelse.