Christen Krog

Domkirkeruinene på Hamar avbildet i 1890.

Christen Krog kan ha vært en norsk katolsk munk ved Hamar bispedømme midt på 1500-tallet.

Virke

Ifølge den danske kirkehistoriker Christopher Giessing (1723–91), sluttet Krog som munk på grunn av reformasjonen som er tidfestet til 1537. I stedet gikk Krog hen og studerte den nye lutherske teologi ved Københavns universitet under blant andre Peder Palladius (1503–60). Christen Krog ble den første lektor i teologi ved Oslo katedralskole og var også canonicus capituli (sjefskannik).

Den norske middelhavsforsker Tore Vigerust fant ingen Christen blant geistlige beskrevet i skrift fra 1500-tallet, og bestrider "munkens eksistens".

Christen Krog er ikke nevnt i en opplisting over geistlige og lektorer i Oslo i 1546, da han på det tidspunktet gikk på skole i København.

Om hans virke

Christen gikk og lærte hos Peder Palladius (1503–60)

Christopher Giessing skrev bl.a. følgende når det gjelder munken Christen Krog:

Denne Hr. Christen Krog havde væred Munk udi et Kloster i Hammer. Men da Lutheri Lærdom fik Fremgang her i Norden og Munkene bleve forvisede Klosterne, drog Broder Christen til Kiøbenhavn, og blev der af Biskopen D. Peder Palladius, som tillige var Professor Theologiæ, antaged ved Academiet, hvor han in Studio Theologico giorde saa god Fremgang, at han blev den første Lector Theologiæ i Opsloe og tillige Canonicus Capituli. Han er ikke at finde blandt Lectores Asloenses i Alb. Thuræ Idea Hist. lit. Danor. p. 85. Den første Lector, som der anføres, er Jonas Andrea ved Aaret 1546. Om Hr Christen Krog har da nedlagd Lectoratet og leved af Canonicatet, eller til andet Embed er bleven befordred, skal jeg ikke sige; vist er det, at han der oplevede en høi Alder.

Familie

Etter omvendelsen stiftet Christen også familie. Ett av hans barn skal ha vært Niels Krog (1566–1665) som ble prest i Nedre Borgesyssel prosti, Østfold. Christen Krog er i Store norske leksikon angitt som stamfar for en av de norske slekter Krog.

Christen brukte si han stammet fra Ketil Krok (født 1054), en ridder som ifølge Harald Hardrådes saga var bror til Skule Kongsfostre (1052–90), som ble Reinsættens stamfar.

Om forgjengerne

Giessing skriver:

Om hans Ægteskab og Børn haves ingen Efterretning uden allene ovenanførde Søn. Interessant nok førte han sin slekt op til Ketel Krog, som i 1067 fulgte Olav Kyrre hjem fra England efter Harald Hardrådes ulykkelige slag ved Stamford bro. Ketel Krog var en gjæv og ætstor mand fra sit hjemland og kom i høi gunst hos sin nye herre. Snorre beretter, at han for nord til Haalogaland, og kong Olav skaffede ham der et godt giftermaal, og fra ham er mange stormænd komne.

Om etterkommeren

Ifølge Giessing:

Hans Skilderie findes paa Bachegaard ved Tronhiem, hos hans Sønne-Søns Sønne-Søn Hr. Capitain Krog, og har denne Overskrivt: Hr. Niels Christensen Krog, som levede og döde Sognepræst til Bergs Menighed inden Svinsund i Norge, Hans Ansigt: Det forestiller en liden skalded skiegged gammel Mand i en bruun Slobrok, siddende ganske sammenkrymped paa en Stoel, lænende sig med den venstre Arm paa et Bord, hvorpaa staaer et Lys næsten udbrændt, et Time-Glas næsten udrunded, en Urte-Potte med affaldende Blomster, og en aaben Bog. Han holder i den høire Haand et Dødning-Hoved, og med den venstre Pegefinger viser paa det, og selv med brustne Øine beskuer det: Med den høire Fod holder han sig paa Jorden, og med den venstre træder han i Graven, støttende sig paa en Stok, som han med venstre Haand holder ned i Graven: Ved Fødderne ligge Hakke og Spade, paa Væggen hænger et Uhr, næsten udløbed: Neden for Bordet staaer et Røgelse-Kar hvoraf Røgen opstiger: Ved høire Side staaer en lille Dreng paa en Kugle med blottede Fødder og Arme, giennem et Rør blæser Bobler i en liden Skaal. Dette forestiller Livets Forfængelighed og Forgængelighed.