Lobet Gott in seinen Reichen, BWV 11

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk

Lobet Gott in seinen Reichen[1] («Himmelfartsoratoriet» BWV 11, D-dur) er et oratorium av Johann Sebastian Bach som sannsynligvis stammer fra 1735 med første oppføring Kristi Himmelfartsdag, 1. mai 1735.

Teksten ble formodentlig skrevet av Picander som også tok i bruk koraltekster og tekster fra bibelske kilder. Oratoriet er todelt med elleve satser og en oppføringstid på omtrent en halv time, der sats 1–6 ble framført før prekenen, 7–11 etter. Bach selv kalte det Oratorium In Festo Ascensionis.[2]

Det lave BWV-nummeret skyldes at den gamle Bach-Gesamtausgabe (BGA) klassifiserer verket som en kantate. Verkets form, med evangelister og andre som på resitativform forkynner bibelteksten som ligger til grunn for handlingen, gjør at det nye Bach Compendium klassifiserer verket som oratorium med nummer BC D 9.

Oppbygning[rediger | rediger kilde]

  1. Kor „Lobet Gott in seinen Reichen“ (etter en korsats fra en skolekantate fra 1732)
  2. Evangelist (tenor) „Der Herr Jesus hub seine Hände auf“
  3. Resitativ (bass) „Ach, Jesu, ist dein Abschied schon so nah?“
  4. Arie (alt) „Ach, bleibe doch, mein liebstes Leben“ (jfr. denne med Agnus Dei fra Bachs Messe i h-moll. Musikken til begge kan tilbakeføres til den nevnte verslige kantaten)
  5. Evangelist (tenor) „Und ward aufgehoben zusehends“
  6. Koral „Nun lieget alles unter dir“
  7. Evangelistene (tenor og bass) „Und da sie ihm nachsahen gen Himmel fahren“
  8. Resitativ (alt) „Ach ja! so komme bald zurück“
  9. Evangelist (tenor) „Sie aber beteten ihn an“
  10. Arie (sopran) „Jesu, deine Gnadenblicke“
  11. Koral „Wenn soll es doch geschehen“

Besetning[rediger | rediger kilde]

Fotnoter[rediger | rediger kilde]

  1. ^ «Ære være Gud i det høyeste»
  2. ^ dvs «Himmelfartsoratorium»

Litteratur[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]