Marcel Poot

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Marcel Poot
Født7. mai 1901[1][2][3]Rediger på Wikidata
Vilvoorde
Død12. juni 1988[1][2][3]Rediger på Wikidata (87 år)
Ixelles
BeskjeftigelseKomponist, musikkforsker, musikkpedagog, universitetslærer Rediger på Wikidata
Utdannet vedÉcole Normale de Musique de Paris
Det kongelige konservatorium i Brussel
NasjonalitetBelgia
Medlem avAcadémie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique

Marcel Poot (født 7. mai 1901 i Vilvoorde, Belgia, død 12. juni 1988 i Brussel) var en belgisk komponist, professor i musikk og musiker. Hans far, Jan Poot var direktør ved teateret Vlaamse Schouwburg i Brussel.

Biografi[rediger | rediger kilde]

Poot studerte orgel hos Gerard Nauwelaarts, komposisjon og instrumentasjon bij Arthur De Greef, José Sevenans, Martin Lunssens, Lodewijk Mortelmans og Paul Gilson ved det kongelige konservatoriet i Brussel og dessuten ved det kongelige flamske konservatoriet i Antwerpen. Videre studerte han også i Paris hos Paul Dukas ved École Normale de Musique.

Etter at han var ferdig med studiet arbeidet han som musikklærer, musikkredaktør og frilans-komponist. Sammen med andre av Paul Gilsons musikkstudenter stiftet han gruppen Les Synthétistes i 1925. Les Synthétistes kan sammenlignes med gruppen av fem som var fremtredende i Russland, og den franske Le group de 6. Gruppens mål var å forene kreftene for å forbedre det konservative musikkmiljøet ved å forbedre autentiske samtidige musikkverk. René Bernier, Francis de Bourguignon, Théo De Joncker, Maurice Schoemaker, Jules Strens og Robert Otlet var gruppens andre medlemmer.

Poot arbeidet også femten år som publisist i tidsskriftene Le Peuple og La Revue Musicale belge, det siste hadde han startet sammen med Paul Gilson.

Fra 1939 av arbeidet han ved det kongelige konservatoriet i Brussel som dosent og professor for kontrapunkt og harmonilære. Han etterfulgte i 1949 Léon Jongen som direktør for konservatoriet, en posisjon han innehadde frem til 1966.

I 1960 grunnla han Unionen av belgiske komponister og ble dens første president.

Han var juryformann fra 1963 – 1980 under den internasjonale musikk-konkurransen Concours Reine Elisabeth, og skrev dessuten flere komposisjoner i oppdrag av denne konkurransen. Mellom 1969 og 1976 var han rektor for Muziekkapel Koningin Elisabeth. Han var dessuten medlem av Belgias kongelige flamske akademi for vitenskap og kunst.

Komposisjonen Vrolijke Ouverture (lystig overtyre) som han skrev i 1934, og som var tilegnet hans tidligere lærer Paul Dukas, gjorde ham kjent ut over Belgias grenser.

Komposisjoner[rediger | rediger kilde]

Verk for orkester[rediger | rediger kilde]

Symfonier[rediger | rediger kilde]

  • 1929 Symphonie n°1, for stort orkester
  • 1938 Symphonie n°2
  • 1952 Symphonie n°3
  • # Lento – Allegro impetuoso
  • # Andante funerale
  • # Alegro vivo e resoluto
  • 1970 Symphonie n°4
  • 1974 Symphonie n°5
  • # Allegro vivo
  • # Adagio
  • # Vivace
  • 1978 Symphonie n°6
  • # Impetuoso
  • # Andante maestoso
  • # Allegro scherzando
  • 1982 Symphonie n°7
  • # Molto animato
  • # Andante moderato
  • # Allegro impetuoso

Andre verk for orkester[rediger | rediger kilde]

  • 1930 Musiquette, for piano og orkester
  • 1931 Fugato
  • 1934 Vrojlijke Ouverture
  • 1935 Allegro symphonique
  • 1936 Fantaisie rythmique
  • 1937 Danse laudative
  • 1937 Impromptu en forme de rondo, for kammerorkester
  • 1938 Légende épique, for piano og orkester
  • 1942 Concertstuk, for cello og orkester
  • 1944 Fantasia, for kamerorkest
  • 1945 Icare, for blandet kor og orkester
  • 1947 Rhapsodie
  • 1952 Divertimento, for lite orkester
  • 1953 Moto perpetuo
  • 1955 Ballade, for fiolin og orkester
  • 1957 Fête à Thélème, for kammerorkester
  • 1959 Concerto, for piano og orkester
  • 1960 Pygmalion, suite
  • # Eveil de Galathee, Danses et scenes d'amour
  • # Intermezzo des bouffons
  • # Sarabande
  • # Danse de Galathee, Desepoir et mort de Pygmalion
  • 1960 Deux mouvements symphoniques
  • 1962 Suite en forme de variations
  • 1963 Musique pour cordes, for strykeorkester
  • 1966 Concerto, for 4 piano og orkester
  • 1966 Engelse suite
  • 1971 Concertino, for cello og orkester
  • 1973 Concerto, for trompet og orkester
  • 1975 Concerto n°2, for piano og orkester
  • 1976 Symfonische ballade
  • 1977 Concerto, for klarinett og orkester
  • 1979 Millennium, for 4 saxofoner og orkester
  • 1980 Concerto, for altsaxofon og orkester

Verk for harmoni- og fanfareorkester[rediger | rediger kilde]

  • 1922 Defile Royal – Marche Triomphale
  • 1923 Variations en forme de danses
  • 1923 Dionysos
  • 1926 Charlot, symfoniske skisser
  • # Attitudes
  • # Struggle for life
  • # Les dieux s'inclinent
  • 1930 Jazz-music
  • 1940 Suite, for blåsere og slagverk
  • 1946 Mouvement symphonique
  • 1952 Ouverture rhapsodique
  • 1954 Erefanfare voor Herman Teirlinck
  • 1959 Ouverture de concours
  • 1967 Fanfare voor Franz Andre
  • 1968 Musique de concert
  • 1979 Intrada
  • 1978 Vrolijkheid in brass, for brassband
  • 1984 Diptiek
  • Fanfare pour la Victoire
  • Nuptial March
  • Vlaamse Rhapsodie

Korverk[rediger | rediger kilde]

Kammermusikk[rediger | rediger kilde]

  • Impromptu, for trombone og piano
  • # Allegro
  • # più lento
  • # Allegro

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b Musicalics, Musicalics komponist-ID 81081[Hentet fra Wikidata]
  2. ^ a b Autorités BnF, BNF-ID 139594849[Hentet fra Wikidata]
  3. ^ a b Social Networks and Archival Context, SNAC Ark-ID w60w108r, besøkt 9. oktober 2017[Hentet fra Wikidata]