Den barmhjertige samaritan
Den barmhjertige samaritan er en parabel i Det nye testamente, Luk. 10:25-37, der Jesus forteller en anekdote om en mann som blir overfalt av røvere mellom Jerusalem og Jeriko, og etterlatt i halvdød tilstand. En forbipasserende prest oppdager mannen, men viker til side og går forbi. Det samme gjør en levitt. Deretter kommer en svært medlidende samaritan forbi, som behandler mannens sår og tar ham med til et vertshus, der samaritanen betaler for mannens opphold. Den barmhjertige samaritan skulle symbolisere ens neste, og viste anvendelse av setningen «elsk din neste som deg selv».
Prester og levitter(som var tempeltjenere)var høyt aktet på denne tiden, mens samaritanere var et folkeslag som ble sett litt ned på med litt fiendtlig innstilling.
| 30 Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halv død.
31 Men ved en Hændelse drog en Prest den samme Vei ned, og han saa hem og gik forbi. 32 Men ligesaa og en Levit, der han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi. 33 Men en Samaritan reiste og kom til ham, og han saa ham og ynkedes inderlig. 34 Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gjød Olje og Vin i dem; han løftede ham op paa sit eget Dyt og førte ham til et Herberge og pleide ham. 35 Og den anden Dag, da han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem og sagde til ham: Plei ham! Og hvad Mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen, |
