Hopp til innhold

Silkeborg slott

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Fundamentsrester av det tidligere Silkeborg slott
Figursten fra det tidligere Silkeborg slott
Uthugget sten fra Silkeborg slott

Silkeborg slott er et tidligere dansk slott som har ligget på en holme nordøst for Silkeborgs nåværende sentrum, hvor Gudenåen renner ut i Silkeborg Langsø. Man vet ikke når det eldste Silkeborg slott ble bygget. Det ble revet ned i 1726 etter å ha forfalt i en årrekke.

I et foredrag i Historisk Samfund i 1918 refererer Ejler Haugsted til et brevregister fra 1558:.[1]

Stedet som Silkeborg stander på tilhørte engang i 14.Aarh Alling Kloster ... og som var et temmelig stort Kloster...

Med det gode eller med det onde har en Herremand paa Egnen, maaske Hr. Erik Mus, maaske en af hans Forfædre bemægtiget sig Næsset ved Aaens udløb i Langsøen og har bygget sig en af disse Fæster, hvorfra der, som dronning Margrete siger i Januarforordningen af 1396 " skete overmåde lidt Ret.

Det mer enn antydes at det nærmest har vært en røverborg.

Silkeborg ble overdratt til Århus bispestol i 1418 og var hovedsete for bispegodset i den vestlige delen av stiftet. De siste seks biskopene i Århus før reformasjonen, var borgherrer på Silkeborg.

Biskop Ulrik Stygge oppførte en borg, ca. 30 x 14 m i sten, i to etasjer og med tårn. En mynt fra Erik av Pommerns tid som er funnet i jorden i nærheten av fundamentet, kan indikere at den er bygget i 1430-årene.

I 1536 oppførte kronen en trefløyet gård i bindingsverk og gjorde stedet til hovedsete for Silkeborg len.

Topografen og historikeren Arent Berntsen skrev i 1656:.[2]

Silkeborg er et velbygt, anseeligt og overmåde lystigt slot, liggende 4 mil vesten for Århus inde i landet på et synderligt smukt og belejligt sted med skov og mark såvel som mange ferske søer og åer: så godt, at Hans Kongelige Majestæt derfor har forbeholdt sig det til sin egen frihed og vildtbane.

Referanser

[rediger | rediger kilde]
  1. ^ Aarbøger udgivet af Historisk Samfund for Aarhus Stift XII 1919, p 166
  2. ^ samme s.177 – språket lett modernisert

Eksterne lenker

[rediger | rediger kilde]
Autoritetsdata