Guvernør Gardelins forordning av 5. september 1733

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til navigering Hopp til søk
Avstraffelse av opprørske negre i Surinam. Illustrasjon fra slutten av 1700-tallet.

Guvernør Gardelins forordning av 5. september 1733 var et reglement for slavene på de danske koloniene i Karibia. Reglementet skulle bekjentgjøres tre ganger hvert år. [1]

En slik forordning var nødvendig av flere grunner. Antallet slaver var mangedoblet i forhold til antall hvite; forholdet varierte mellom 1 til 5 og 1 til 10. Et slaveopprør hadde derfor store muligheter til å lykkes. Strenge straffer skulle skremme slavene fra all ulydighet, og fra å rømme. Men myndighetenes dom over slaver, som jo var plantasjeeiernes eiendom, hadde sin pris. Plantasjedriften var avhengig av arbeidskraft; en ville derfor i det lengste unngå å henrette eller lemleste slavene. Slaver som var lemlestet var dårlig arbeidskraft. Derfor, når forordningen skulle håndheves, var det hovedmennene som ble straffet, til skrekk og advarsel.

En sammenlikning med gjeldende staffelov i Danmark-Norge ville vise at slavene ble straffet strengere. Men også i Danmark-Norge skulle en husbonde holde hustukt over sine tjenestefolk. Tjenere kunne for eksempel ikke forlate sin arbeidsgiver og gå fri for straff.

Kort tid etter at forordningen trådte i kraft startet ett av de mest omfattende slaveopprør i Karibia på den danske øya St. Jan. I 1759 ble et opprør planlagt på St.Croix, men avslørt. Guvernøren, Engelbrecht Hesselberg, som var fra Norge, straffet de skyldige.

Bestemmelsene[rediger | rediger kilde]

Guvernøren, Philip Gardelin, slår innledningsvis fast at våre negre er gjort til slaver av Gud selv. De har plikter overfor sine hvite herrer som omtales som de blanke, og de er deres eiendom (hvis penge de dog er). De er forpliktet til underdanighet. Men negrene stjeler og gjør andre ondskapsfulle handlinger som må straffes. [2] Derfor ble denne forordningen laget, og den var gjeldende i Dansk vestindia i mer enn 100 år.

At slaver rømte var en utfordring for myndigheter og plantasjeeiere. Rømte slaver ble omtalt som maroonnegre og de fant fristeder på øyenes mest utilgjengelige steder. Forordningen har også bestemmelser som gjelder for frie negre.

Enhver slave som oppfordrer andre slaver til å rømme skal knipes tre ganger med glødende jern og henges av myndighetene. [3]

Medskyldige skal lemlestes, de skal miste ett bein, om deres eiere vil unnskylde dem skal de miste et øre og få 150 piskeslag. [4]

En neger som har kjennskap til planer om rømming og ikke melder fra om dette til de blanke skal brennemerkes på pannen og gis 100 piskeslag. [5]

Forordningen oppfordrer til angiveri, og belønning i form av penger, anonymitet loves.[6]

Alle rømte slaver skal straffes etter hvor lenge de er uteblitt og om det dreier seg om gjentakelse. De som har uteblitt i seks måneder skal miste livet, men slaveeieren kan be om at han straffes mildere, ved at han lemlestes, et bein hogges av. [7]

Større tyverier straffes med kniping med glødende jern og henging. Små tyverier straffes med brennemerking i panna og opp til 150 piskeslag. [8]

Slaver som hjelper tyver eller rømlinger skal brennemerkes og få 150 piskeslag. [9]

Negre som truer en hvit skal stilles for retten. Han skal knipes tre ganger med glødende jern og deretter henges om den hvite forlanger det. Hvis ikke skal han miste sin høyre hånd. [10]

Et vitneutsagn fra en hvit kan dømme en neger. Negre som ikke tilstår skal tortureres om de har mistanke mot seg. [11]

En neger som møter en hvit på veien skal gå til side og stå stille inntil den hvite har passert. [12]

Slaver må ikke sees i byen med stokk eller kniv. Slavene skal også straffes for å sloss med hverandre. [13]

Tradisjonell afrikansk magi eller religiøs virksomhet skal straffes. [14]

Om negrer dreper noen skal de knipes, radbrekkes og legges levende på steile. [15]

Frie negrer som driver heleri skal miste friheten og forvises fra landet.[16]

Dans, fest, spill og liknende er forbudt for negrene, men kan tillates om det foregår under kontroll av eierne. [17]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm vgskole.net
  2. ^ Jeg, Philip Gardelin, gør hermed vitterligt for alle øens negre: Da det desværre er kommet mig for øre, at vore negre, der af Gud selv er gjort til slaver, ikke alene forsømmer deres slavepligter mod de blanke i almindelighed ......... men også opfører sig ulydigt overfor deres herskaber, hvis penge de dog er, og derfor desto mere til underdanighed forpligtet, og da der blandt negrene begås megen tyveri og andre ondskabsfulde og strafværdige ting .... så er det i Rådet besluttet af offentliggøre følgende artikler ..
  3. ^ Enhver slave, der ophidser andre slaver til at løbe maron(71) for at han selv kan komme på fri fod, skal knibes 3 gange med gloende jern og hænges af myndighederne.
  4. ^ Medskyldige i et komplot skulle miste et ben, med mindre deres mestre(72) ville pardonnere dem med at miste et øre og få en lussing af 150 slag.
  5. ^ Den neger, der har kendskab til et sådant forehavende og ikke melder det til de blanke, skal af myndighederne brændemærkes på panden og tildeles 100 slag med pisken
  6. ^ Den, som angiver et komplot af negre, skal nyde 10 piastre for hver skyldig funden neger og hans navn forties.
  7. ^ Alle maronnegre, som er udeblevet i 8 dage, skal i fortet tildeles 150 slag. En neger, der er løbet maron i 12 uger, eller gentagne gange er løbet maron, skal ved Rettens mellemkomst miste et ben. Den, som udebliver i 6 måneder, skal miste livet, med mindre hans mester ville pardonnere ham med det ene ben.
  8. ^ En neger, der har stjålet for 4 rigsdalers værdi, skal knibes og hænges. Små tyverier skal straffes med brændemærke i panden og fra 100-150 slag.
  9. ^ Slaver, som hæler(73) tyvekoster, eller er medvidere derom, skal brændemærkes og have 150 slag. De, som hæler maronnegre, skal straffes ligeledes.
  10. ^ Den neger, der i vrede hæver sin hånd mod en blank og giver ham knubbede ord, skal uden nåde overgives til retten, knibes 3 gange med gloende jern og derefter hænges, om den blanke forlanger det. Hvis ikke, da skal han miste sin højre hånd.
  11. ^ En neger kan findes skyldig på grundlag af en blank kristens edssvorne udsagn. Er negeren så hårdnakket at han, uagtet de slag han har fået, benægter forbrydelsen, skal han underkastes tortur, hvis formodningen taler imod ham.
  12. ^ En neger, der kommer en blank i møde på vejen, skal gå til side og stå stille, indtil den blanke er passeret ham forbi under straf af en lussing af den blanke.
  13. ^ Ingen slave må ses i byen(74) med stok eller kniv, ej heller må de dermed slås indbyrdes, uden derfor at få 50 slag.
  14. ^ Det såkaldte hekseri blandt negrene, deres overtro og deres gudebilleder m.m., hvormed de tror at kunne skade hinanden, skal afskaffes. Den, der gør sig skyldig i dette, skal have 100 slag.
  15. ^ Den neger, der kan overbevises om at have forgivet nogen eller har været til sinds at forgive, skal knibes 3 gange med gloende jern, derefter radbrækkes(?) og lægges levende på stejle(?).
  16. ^ En fri neger, som hæler enten med en maron eller en tyv eller en anden skadelig neger, skal miste sin frihed, sit gods, og med en lussing forvises fra landet
  17. ^ Al dans, fest, spil og deslige skal være negrene aldeles forbuden, med mindre det sker efter deres mesters eller mesterknægts(79) samtykke og i deres nærværelse.

Se også[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]