Belgias representantkammer

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
nederlandskKamer van Volksvertegenwoordigers
franskChambre des Représentants
tyskAbgeordnetenkammer
Parlamentsbygningen (fransk:Palais de la Nation, nederlandsk: Paleis der Natie) i Brussel, hvor Senatet møtes.
SystemTokammersystem
KammerUnderhus
PresidentPatrick Dewael 2019–
Seter150
PartierParti socialiste (Belgia) (26), Christen Democratisch en Vlaams (17), Mouvement Réformateur (15), Socialisten en Progressieven Anders (13), Vlaamse Liberalen en Democraten (13), Centre démocrate humaniste (9), Nieuw-Vlaamse Alliantie (27), Ecolo/Groen (13), Vlaams Belang (12), Fédéralistes Démocrates Francophones (3), Libertair, Direct, Demokratisch (1), uavhengig (1).[1]
MøtestedBrussel

Representantkammeret (nederlandsk: Belgische Kamer van volksvertegenwoordigers, fransk: Chambre des Représentants de Belgique) ofte kalt bare Kammeret, er underhuset i Belgias føderale parlament, som i tillegg omfatter Senatet, som er overhuset.

Representantkammeret består av 150 direkte valgte medlemmer, som velges hvert fjerde år.[2] Kammeret kan selv pålegge kongen å skrive ut nyvalg.[3]

Oppgaver[rediger | rediger kilde]

Representantkammeret er det føderale Belgias lovgivende makt. Senatet kan foreslå endringer i lovene, men Representantkammeret har likevel det avgjørende ord i saker som gjelder alminnelige lover.[4] I saker om endringer av Grunnloven er imidlertid de to kamrene likestilte. Dette innebærer blant annet at det ved grunnlovsendringer kreves to tredjedels flertall i begge kamre.[5]

Regjeringen må for å overleve forholde seg til Representantkammeret, og kan kastes gjennom et mistillitsforslag. Det er Representantkammeret som vedtar det føderale budsjettet.

Språkgrupper[rediger | rediger kilde]

Representantkammeret er inndelt i språkgrupper: den nederlandske språkgruppe og den franske språkgruppe.[6] Belgias tyske minoritet henregnes til den franske språkgruppen. I motsetning til det som gjelder for Senatet er ikke fordelingen av de 150 representantene på det to språkgruppene bestemt i Grunnloven, men varierer etter hvert valg. Språkgruppene har imidlertid en selvstendig rolle når det skal vedtas bestemte lover med særlig betydning for landets befolkningsgrupper. Vedtaket krever da ikke bare to tredels flertall i hele Kammeret, men også flertall i hver av de to språkgruppene.[7]

Bildegalleri[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

Se også[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]