Paavo Haavikko
Paavo Haavikko (født 25. januar 1931 i Helsingfors, død 6. oktober 2008 i Helsingfors),[1] var en finsk forfatter av prosa, dikt og drama.
Haavikko debuterte som forfatter i 1951 med diktsamlinga Tiet etäisyyksiin. I 1960 ga han ut teaterstykket Münchhausen. Novellesammlinga Lasi Claudius Civiliksen salaliittolaisten pöydällä (1964) vakte oppsikt vekte åtgaum i litterær krinsar. Teaterstykket Sulka (1970) vart òg møtt med interesse. Paavo Haavikko skrev også aforismer, og libretto til de finske operaene Ratsumies (1974) og Kuningas lähtee Ranskaan (1984), begge av Aulis Sallinen. Hans lyriske forfatterskap har blitt beskrevet som forsøk på å finne uttrykk for det ubehagelige[2] og paradoksale.[3]
Han skrev Urho Kekkonens memoarer Vuosisatani i 1981 og tre bind selvbiografi: Yritys omaksikuvaksi (1987), Vuosien aurinkoiset varjot (1994) og Prospero (1995).
Haavikko arbeidet som eiendomsmegler og i et familieeid selskap før han i 1967 ble ansatt i forlaget Otava, her ble han sjef for litterær avdeling før han sluttet i 1983. Drev senere det egne forlaget Art House. Først gift med forfatteren Marja-Liisa Vartio (1924–1966) og senere med Ritva Rainio.
Priser [rediger]
- Eino Leino-prisen 1963, nektet mottatt
- Aleksis Kivi-prisen 1966
- nominert til Nordisk Råds litteraturpris 1967 for diktsamlinga Puut, kaikki heidän vihreytensä
- nominert til Nordisk Råds litteraturpris 1969 for dramaet Agricola ja kettu
- æresdoktor ved Helsingfors universitet 1969
- nominert til Nordisk Råds litteraturpris 1970 for dramaet Audun ja jääkarhu
- nominert til Nordisk Råds litteraturpris 1980 for Kansakunnan linja, en personlig og polemisk versjon av finsk 1900-tallshistorie
- Neustadt international prize for literature 1984
- Svenska Akademiens nordiska pris 1993
