Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 8, 2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Bugspytkirtlen (Pancreas) i forhold til øvrige organer i bughulen.
Bugspytkirtlen (Pancreas) i forhold til øvrige organer i bughulen.

Bugspytkirtelkræft opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen, hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85 % af alle tilfælde.

Tegn og symptomer på bugspytkirtelkræft er blandt andet gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen. Mere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme og diabetes.

Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse. I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25 % et år og 5 % overlever i fem år. ► Læs mere