Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 8, 2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Pink Floyd, ophavsmændene til albummet The Dark Side of the Moon.
Pink Floyd, ophavsmændene til albummet The Dark Side of the Moon.

The Dark Side of the Moon er det ottende studiealbum af den engelske progressive rockgruppe Pink Floyd og blev udgivet i marts 1973. Konceptalbummet bygger på idéer, bandet fik under deres liveshows og tidligere indspilninger. The Dark Side of the Moons temaer omhandler konflikt, grådighed, tidens gang og psykisk sygdom.

Albummets numre blev spillet på en turné adskillige måneder, inden studieindspilningen begyndte. Det nye materiale blev finpudset under turnéen og indspillet i to omgange; først i 1972 og sidenhen i 1973 i Abbey Road Studios i London. Bandet brugte nogle af de mest avancerede indspilningsteknikker fra den tid, heriblandt flersporet indspilning og looping. Parallelle synthesizere blev brugt på adskillige numre. Teknikeren Alan Parsons var ansvarlig for en del af de mest bemærkelsesværdige lyde på albummet, heriblandt Clare Torrys vokal, der blev sunget uden ord.

The Dark Side of the Moon blev en øjeblikkelig success, og toppede Billboard 200 en uge og forblev i øvrigt på hitlisten i 741 uger fra 1973 til 1988, længere end noget andet album i historien. Med omkring 45 millioner kopier solgt er det Pink Floyds kommercielt mest succesfulde album og et af de bedst sælgende album verden over. ► Læs mere