Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
P.S. Krøyer malede i 1890 en frokost i Civita d'Antino.
P.S. Krøyer malede i 1890 en frokost i Civita d'Antino.

Kunstnerkolonien i Civita d'Antinon var en skandinavisk koloni af billedkunstnere, der opstod på initiativ af Kristian Zahrtmann i byen Civita d'Antino i Italien. Kolonien var aktiv i årene mellem 1883 og 1913, og de deltagende malere var primært danske, men også norske og svenske. Byen og dens omgivelser er flittigt gengivet af de besøgende kunstnere.

I sommeren 1883 var en gruppe danske kunstnere i Sora, men Zahrtmann trivedes ikke der. Han huskede så, at en model, han havde brugt, havde omtalt sin hjemby, Civita d'Antino, og sammen med Joakim Skovgaard besøgte han byen og blev glad for den, og han vendte i en årrække tilbage til byen. Zahrtmann havde arbejdet som lærer ved Kunstakademiet og fik elever i byen. Samtidig inspirerede han andre etablerede kunstnere til besøg, heriblandt P.S. og Marie Krøyer.

Zahrtmann blev hædret som æresborger i byen i 1902, og han besøgte den sidste gang i 1913. Få år senere blev byen ramt af et voldsomt jordskælv og med Italiens deltagelse i første verdenskrig, døde de skandinaviske kunstneres besøg ud. ► Læs mere