Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2021
En vølve (eller vala, spákona) betegner i den nordiske religion både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur i flere myter. Som kultspecialist blev vølven tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd. Indtil religionsskiftet nød vølverne stor respekt, men senere blev de associeret med skadevoldende magi. I middelalderen fik ordet vølve betydningen heks.
I vikingetiden var en vølve gerne en ældre kvinde, der havde løst sig selv for de slægtsbånd, der normalt havde afgørende betydning i det norrøne ættesamfund. Hun besad en umådelig autoritet og blev vel betalt for sine ydelser.
Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da gudinden Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser op i sejdkunst. I kvadet "Ynglingatal" kaldes hun 'blotgydje'. Ud over i denne tekst kendes vølven også fra digtet "Vølvens spådom" i Ældre Edda. ► Læs mere