Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2011
Thorvald Bindesbøll (1846-1908) var en dansk arkitekt og formgiver. Bindesbøll kom i Kulturkanonen for sit livsværk. Heriblandt kan nævnes hans glaserede krukker, etiket til Carlsberg Pilsner (HOF), møbler og Fiskepakhusene på Skagen.
Blandt hans første værker var hovedbygningen til godset Hjuleberg, frilagerprojektet og Bombebøssen, der viser en arkitekt i stadig større distance fra samtidens historicisme. Da han ikke fulgte strømmen, blev Bindesbøll som arkitekt i en vis grad marginaliseret i sin tid og fik ikke overvældende mange opgaver.
I stedet vendte han sig i stigende grad mod kunsthåndværket, hvor han i begyndelsen skabte broderimønstre, men snart kastede sig over keramikken, hvor hans forkærlighed for ornamentik rigtig kom til sin ret. ► Læs mere