Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 5, 2011
Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet cirkulær vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firlængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.
Borgene var kun i brug i kort tid, og efter at være blevet genopdaget i midten af det 20. århundrede har de har givet anledning til en række spørgsmål om baggrunden for og formålet med deres opførelse. Der kendes i alt seks trelleborge i det nuværende Danmark og i Skåne. Blandt disse er Aggersborg ved Limfjorden den største med sin indre diameter på 240 m, mens de øvrige, bl.a. Fyrkat ved Hobro og Trelleborg ved Slagelse, er mellem 120 og 150 m i diameter. ► Læs mere