Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2009
Yom Kippur-krigen er en af betegnelserne for den krig, der blev udkæmpet 6.-26. oktober 1973 mellem en koalision af arabiske lande anført af Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden.
Krigen begyndte med et fælles overraskelsesangreb fra Egypten og Syrien på den jødiske soningsdag, Yom Kippur. Syriske og egyptiske enheder overskred våbenhvile-linjerne i henholdsvis Golanhøjderne og på Sinai-halvøen, som var blevet erobret af Israel under Seksdageskrigen i 1967.
Efter en række hurtige fremskridt i de første par timer for egypterne og syrerne svingede krigslykken efterhånden til Israels fordel. Syrerne blev tvunget ud af Golanhøjderne, og på Sinai-halvøen i syd slog israelerne til mod skillelinjen mellem de to invaderende egyptiske hære, krydsede Suez-kanalen, og afskar den egyptiske tredje armé netop som de Forenede Nationers våbenhvile trådte i kraft.
Blandt krigens virkninger var en øget selvfølelse i den arabiske verden pga. de indledende sejre, og dette var betydningsfuldt for de fredsforhandlinger, der fulgte i de kommende år, herunder Camp David-aftalen i 1978. ► Læs mere