Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 3, 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Jan Ullrich, 2006
Jan Ullrich, 2006

Jan Ullrich (født 1973) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 1990'erne og til midt i 2000'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje. Jan Ullrich kørte sammen med Bjarne Riis på det daværende tyske cykelhold Team Telekom.

International cykelsport lagde mærke til Ullrich første gang i 1993, da han blev verdensmester i landevejsløb for amatører. I 1994 vandt Ullrich, 20 år gammel, bronze ved VM i enkeltstart. Siden fulgte en stribe topresultater – blandt andet sejren i Tour de France 1997 og i Vuelta a España 1999. Han blev verdensmester i enkeltstart i 1999 og i 2001. Herudover vandt Ullrich, blandt de største resultater, i 2000 en guldmedalje og en sølvmedalje ved OL i Sydney.

Som flere andre topryttere fra denne periode endte også Ullrichs karriere med en dom for bloddoping, og hans resultater blev annulleret fra 1. maj 2005. I februar 2007 trak han sig endegyldigt tilbage som professionel cykelrytter. ► Læs mere