Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
{{{2}}}
{{{2}}}

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem kongerigerne Danmark og Norge efter Kalmarunionens endelige sammenbrud i 1523, (da Sverige erklærede sig uafhængigt), og fra 1536 indtil Norge blev afstået til svenskerne og forlod rigsfællesskabet i 1814. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone" (kron zu Dennemarck) eller Tvillingrigerne.

Til det danske monarki hørte også (dele af) provinserne Slesvig og Holsten, der var særskilte administrative enheder, samt Grønland, Island, Færøerne og et antal oversøiske kolonibesiddelser. Opløsningen af unionen mellem de to lande 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som derefter med Lauenborg dannede Helstaten indtil 1864, men de tidligere norske kolonier Færøerne, Island og Grønland blev efter opløsningen ved med at være danske. ► Læs mere