Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 26, 2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Kort over dem Frugtbare halvmåne i ældste del af bondestenalderen
Kort over dem Frugtbare halvmåne i ældste del af bondestenalderen

Frugtbare halvmåne er en betegnelse for et frugtbart område nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet i Mellemøsten. Området var sikkert mere frugtbart i oldtiden, end det er i dag. Ofte regnes hele det frugtbare Mellemøsten inklusive floddalene i Mesopotamien og Nilens nedre løb med til Den frugtbare halvmåne. Men det tidlige jordbrug opstod på de skovklædte bjergskråninger i randzonen af området i de nuværende stater Israel, Libanon, Syrien, Tyrkiet, samt i det nordlige Irak og det nordvestlige Iran.

Her opstod jordbrug i større skala sandsynligvis som det første sted i verden mellem 9.600 og 8.500 f.Kr. Under den forudgående kuldeperiode, Yngre Dryas, blev der eksperimenteret med dyrkning af rug i landsbyen Abu Hureyra i det nordlige Syrien, mens hvede sikkert blev dyrket første gang i den sydøstlige del af Anatolien på den centrale tyrkiske højslette, og byg i den sydvestlige del af den frugtbare halvmåne – i Israel og Jordan som Jeriko på vestbredden af Jordan. Det faldt sammen med udryddelse af dyrelivet ved jagt. Det kan have fremskyndet intensiveringen af både husdyrhold og jordbrug i området under varmeperioden fra 9.600 f.Kr.

Begrebet Den frugtbare halvmåne (”The Fertile Crescent”) blev skabt af arkæologen James Henry Breasted fra Universitet i Chicago omkring 1900.► Læs mere