Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 15, 2013
Khazarerne var et halvnomadisk tyrkisk folk fra Centralasien, som i sine velmagtsdage var en betydelig regional magtfaktor. I det 7. århundrede dannede de et uafhængigt khaganat i det nordlige Kaukasus langs Det Kaspiske Hav. På højden af sin magt kontrollerede de og deres undergivne folk store dele af det, som i dag er det sydlige Rusland, Vest-Kasakhstan, Øst-Ukraine, store dele af Kaukasus (medregnet Dagestan, Aserbajdsjan, Georgien) og Krim.
Navnet "khazar" antages at have forbindelse med et tyrkisk udsagnsord, som har betydningen "som vandrer" ('gezer' i moderne tyrkisk).
Khazarerne var et nomadefolk, som blev delvist fastboende. De gik fra telt til urbane bosættelser og var en regional stormagt i flere hundrede år. Mange konverterede til jødedommen, og jødisk tro blev efterhånden statsreligion. Khazarerne var vigtige allierede for det byzantinske kejserrige mod Sasanide-dynastiet. De udkæmpede en række vellykkede krige mod de arabiske kalifater og blokerede højst sandsynligt for en arabisk invasion af Østeuropa. I slutningen af det 10. århundrede blev deres magt brudt af Kiev-russere, hvorpå khazarerne mere eller mindre forsvandt ud af historien. ► Læs mere