Knut Ramshart Ørn

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Hopp til: navigasjon, søk
Knut Ramshart Ørns gravminne på Lie kirkegård ved Skien
Ørns gravminne med latinsk innskrift: «Canutus Ramshart Örn,
Rector Scholæ Schienensis,
Natus VII Iduum Decembris,
Anno MDCCLXXVIII,
Defunctus XVII Calendar,
Novembris Anno MDCCCXLIII»

Knut Ramshart Ørn (født i 1738 (?), død i Skien i 1843) var den første rektoren ved Skiens Lærde Skole, en latinskole som startet opp i Skien i 1823. Knut Ørn var sønn av kjøpmann Hans Ørn.

Blant rektor Ørns kjente elever var Peter Andreas Munch (uteksaminert i 1828), Anton Martin Schweigaard (uteksaminert i 1828) og Marcus Jacob Monrad (uteksaminert i 1835).[1]

Ansettelsen som rektor i Skien[rediger | rediger kilde]

J.A. Schneider skriver i kapittel 16 av sin bok Fra det gamle Skien om Skien Lærde Skole/Latinskolen. Om ansettelsen av den nye skolens rektor skriver Schneider:

«Til bestyrerposten (der var avertert som overlærerpost med 600 sp. og fri bolig) meldte sig 4 ansøkere: overlærer ved Trondhjems skole Knud Ramshart Ørn; overlærer ved Drammens skole M. A. Boye; adjunkt og cand. theol. Albert Hysing (Bergen) og adj. Johan Aubert (Kristiania). Hysings theologiske eksamen blev regnet som et 'præ'; men Ørns anciennitet og utmerkede fortid som lærer bragte ham seiren.»

«Hertil bidrog vel ikke mindst den glimrende attest fra biskop Bugge, hvorav der i departementets indstilling citeres, at 'han har saaledes udmerket sig i Flid, Læregaver og Duelighed, at han har fortjent og afnødet Enhver sand Høiagtelse. Jeg tør med fuld Overbevisning forsikkre, at den lærde Skole, der vil faa ham til Rector, blev saare vel faren. Under hans Opsyn vilde de unge Mennesker ikke alene kunne dannes til i Tiden at vorde duelige og indsigtsfulde Mænd, men hvad der endnu i mine Øine er vigtigere, til sand Humanitet og til Ærefrygt baade for Guds og Statens Love. Fortjener nogen Skolelærer Befordring, da er det sikkert nærværende Supplikant'. — I indstillingen fremhæves ogsaa til fordel for Ørn, at 'Schien er hans Fødebye, og han der allerede forud er fordelagtigen bekjendt.' — Ørns ansøgning er datert 15/11 1822; indstillingen 5/12 s. a., og 26/4 1823 blev hans utnævnelse meddelt skolens eforat.»[2]

Monumenter over rektor Ørn[rediger | rediger kilde]

Rektor Ørns gate i Skien er en av hovedveiene inn mot byens sentrum. Gaten går forbi Skiens tidligere latinskole. Den latinskolen som rektor Ørn bestyrte, brant imidlertid under bybrannen i 1886. Ved gjenreisningen av byen ble den nye latinskolen anlagt på en annen kant av byen enn rektor Ørns skole, og det er denne «nye» latinskolen som rektor Ørns gate passerer.

I 1850-årene ble det reist et gravminne i jern over rektor Ørn. Monumentet ble støpt på Fossum jernverk etter tegninger fra København, og finnes den dag i dag på Lie kirkegård i Skien. På begynnelsen av 2000-tallet ble monumentet restaurert etter initiativ fra lokalhistoriske foreninger.

Dansk omtale av rektor Ørn[rediger | rediger kilde]

I en biografi over den danske skolemannen Bendt Bendtsen, Bendt Bendtsen. En Lefnetsskildring af P. W. Becker, er rektor Ørn omtalt på s. 41:

«Ogsaa til Norge henflyttedes Mange af Bendtsens Disciple, Flere næsten lige til Grændsen af Polarlandene. Een af de Disciple, som i hiint Land giorde ham Ære, var den bekiendte Skolemand Knud Ramshart Ørn, som, dimitteret med Udmærkelse fra Frederiksborg Skole 1797, efter i endeel Aar at have været en anseet Lærer ved det Schouboeske Institut i Kiøbenhavn, drog tilbage til Norge, og omtrent 1820 var Adjunkt i Trondhjem, og 1822 eller 1823 blev Overlærer og Bestyrer af Skolen i Skien, senere Skolens Rector. At dømme efter den korte Charakteristik, som er meddeelt af Ørn i hans berømte Discipel P. A. Munchs Levnetsløb, vare mange af de udmærkede Egenskaber, der charakteriserede Bendtsen, gaaede i Arv paa ham. Skiøndt han skildres som en Mand af fortrinlige Kundskaber, har han dog ei efterladt sig noget Navn i Literaturen, og i de mange Fortegnelser, som haves over norske Forfattere, leder man omsonst efter Ørns Navn. Han synes udelukkende at have levet for sin Skole.»[3]

Litteratur[rediger | rediger kilde]

Referanser[rediger | rediger kilde]

Eksterne lenker[rediger | rediger kilde]