Hefte (jus)

Må ikke forveksles med heftelse.

Hefte er en straffart opprinnelig tenkt som et slags «ærlig fengsel» (custodia honesta) som ikke skulle ha fengselsstraffens vanærende karakter, og ble brukt som frihetsstraff for lovbrudd begått «av hederlige motiver».

Norge

Hefte var en straffart i den norske Almindelig borgerlig Straffelov. For lovbrudd der fengselsstraff var nevnt som eneste frihetsstraff, kunne hefte tilsvarende idømmes dersom særlige omstendigheter gjorde det antagelig at handlingen ikke var «udsprunget af et fordærvet Sindelag». I forhold til fengselsstraff ga hefte fangen rett til selv å utstyre sitt rom og velge beskjeftigelse.

To dagers hefte tilsvarte én dags fengsel.

Hefte kunne idømmes fra 14 dager inntil 20 år.

Straffarten gikk ut av bruk og ble ikke videreført i lov om straff.

Danmark

Hæftestraf var en mild type fengselsstraff som var tiltenkt «personer som står utenfor de egentlige forbryteres krets». Den ble innført med straffeloven av 15. april 1930 til erstatning for simpelt fængsel.

Hæftestraff ble avskaffet i 2001. I dag finnes kun bøte- og fengselsstraff.

Straffelovens § 44, som beskrev hæftestraff, hadde følgende ordlyd:

§ 44. Hæfte idømmes fra 7 dage til 6 måneder. Bestemmelserne i § 34 og § 36, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Fangerne må ikke hensættes sammen med andre fanger end sådanne, som udstår straf af hæfte. Forplejningen er ikke indskrænket til den anordnede fangekost. Inden for de grænser, som god orden i fængslet kræver, har fangerne ret til selv at forskaffe sig, hvad de ønsker til personlig brug og udstyr af cellen.

Stk. 3. Fangerne er berettigede til selv at skaffe sig arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i fængslet; arbejdsudbyttet tilfalder fangen. Skaffer fangen sig ikke sådant arbejde, pålægges det ham mod vederlag at udføre et under hensyn til hans dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et sådant omfang, som er nødvendigt til en rimelig sysselsættelse.