Diskusjon:Liste over byer i Danmark

Sideinnholdet støttes ikke på andre språk.
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

Artikkelen var nominert som slettekandidat, og følgende innspill kom fra en dansk W. bruker: Kommentar: Nu føler jeg mig ansvarlig for den oprindelige danske artikel (som igen er import fra den engelske wikipedia) så jeg formoder det er tilladt for en dansker at komme med en kommentar? Jeg har ikke sat mig ind i hvordan man definerer byer i Norge, og vil holde mig til artiklen om de danske byer. For Danmarks vedkommende gik man tidligere ud fra købstadsrettighederne for at afgøre hvad der var en "by" eller ej. Købstadsrettigheder blev tildelt som kongeligt privilegium (uden automatik) og betød i grove træk at byens indbyggere havde handelsmonopol indenfor bygrænsen og at al handel var forbudt i det såkaldte "læbælte" rundt om byen (en X kilometer stor cirkel regnet fra byens centrum). Altså en administrativ monopolicering af den lokale handel. Inden for læbæltet tillod man senere "høker"-forretninger, hvor lovgivningen definerede hvilke produkter høkeren måtte handle med. Modsat måtte købmanden i købstaden handle med alle produkter. Disse særrettigheder blev ophævet i starten af 1900-tallet, men herefter var byernes sidste særrettighed at de ikke var underlagt amtskredsene, hvilket vil sige at f.eks. Odense, Bogense og Kerteminde lå omgivet af Odense Amt men ikke var del af amtet. Det medførte i 1960'erne diskussion om skatteflygtninge mellem by og landområder, plus ressourcespild på sundhedsområdet når både by og amt begge to byggede hver sit sygehus. Derfor blev købstæderne reduceret til kommuner ved kommunalreformen i 1970 og ved samme lejlighed afskaffedes både købstæder og herreder som begreber. 1.1.2007 forsvandt også amterne og de gamle betegnelser bruges i dag kun af historiske årsager, særligt af slægtsforskere. Efter at have ophævet købstadsdefinitionen var det i 1980'erne-1990'erne meget "oppe" i tiden kun at nævne indbyggertallene for de (dengang) nye storkommuner. Det gav dog en del problemer 1) pga. tyndtbefolkede men store kommuner (et særlig slemt tilfælde er Ringkøbing-Skjern Kommune), 2) fordi Københavnsområdet undgik kommunalreformen i 1970 og grundlæggende også kommunalreformen i 2007. Derfor afspejler afgrænsningen af Københavns Kommune ikke byens faktiske størrelse og Københavns indbyggertal er siden da - efter temparament - senere blevet defineret som alt fra 500.000 (=Københavns Kommune) til 1.8 mio (=hele Nordsjælland). Begge yderpunkter er åbenlyst urimelige, og for at nå en eller anden midterposition udarbejdede Danmarks Statistik en standarddefinition på hvad der definerer en sammenhængende bebyggelse. Man kan selvfølgelig sige at Danmarks Statistiks 200 meters grænse er trukket i en automat, men jeg kender ikke til andre definitioner der har vundet udbredelse i Danmark. Derfor bruger vi Danmarks Statistiks definition på den danske Wikipedia og det samme gør Den Store Danske Encyklopædi. Når vi der bruger betegnelsen "by" i stedet for "byområde" er det simpelthen fordi den korte form er mere mundret. Mvh. Valentinian 23. nov 2007 kl. 13:37 (CET)

Hei, takk for en oppklarende redegjørelse for bybegrepet i Danmark. Men er det da slik å forstå at benevnelsen by i Danmark ikke er en beskyttet tittel som krever offisielle vedtak vasert på offisielle kriterier og definisjonskrav? Er begrepet by i Danmark offisielt noe som defineres av Danmarks Statistik, og som omfatter ethvert tettsted med mer enn 200 innbyggere og under 200 meter i avstand mellom bygningene? I Norge er som kjent tittelen by lovregulert, utifra følgende bestemmelser: "Kommuner med over 5000 innbyggere kan ta i bruk benevnelsen by, dersom kommunen har bymessig tettsted med handels- og servicefunksjoner og konsentrert bebyggelse." Kommunene kan på bakgrunn av disse minstekravene vedta at hele kommunen er en by, at en del av kommunen er en by, eller at flere deler av kommunen er forksjellige byer. Dersom det er slik at tittelen by i Danmark brukes synonymt med Danmarks Statistiks definisjon av tettsteder, synes jeg artikkelen om de danske byene bør beholde benevnelsen "Liste over danske byer". Det fremgår allerede av artikkelen at det danske begrepet byområde brukes i Danmark tilnærmet synonymt med det norske begrepet tettsteder. Men en liste over de største tettstedene, som denne, vil i praksis uansett være sammenfallende med en liste over de største byene, fordi alle disse tettstedene uansett er byer både etter norsk og dansk målestokk, og tittelen by i Danmark angivelig ikke forutsetter ytterligere formelle vedtak eller lovregulerte kriterier, slik tilfellet er i Norge. Mvh Lexicus 25. nov 2007 kl. 15:12 (CET)

Begrebet "by" er ikke lovbeskyttet hos os, og generelt omtaler folk det sted de kommer fra som en "by" uanset størrelse. Når Danmarks Statistik laver sin årlige liste over byer, så er det af ren statistisk interesse, det har ingen praktisk betydning, udover at Kort- og Matrikelstyrelsen kan finde på at fjerne stednavne fra de officielle landkort hvis en bebyggelse falder under grænsen på 200 indbyggere, og som sagt kan man ikke få et hvidt byskilt hvis der er færre end 200 indbyggere. Bebyggelser under 200 indbyggere må nøjes med et blåt. Tilsyneladende definerer DS bebyggelser m/ 200-999 indbyggere som "landsbyer" [1] men det er ikke så relevant for de størrelser vi opererer med her. Grunden til at vi på den danske Wikipedia bruger DS's definition er for at undgå diskussioner om hvilke af de københavnske forstæder vi skal regne som selvstændige byer og hvilke vi skal regne som dele af København. Den Store Danske Encyklopædi definerer en by på samme måde som DS, og det er således ikke korrekt når norsk TV2 tror at de har at gøre med en dansk lov [2] :) Jeg tror at en del af forskellen mellem DK og N skyldes at DK også har Planloven, der fastslår at alle ejendomme enten skal regnes som "landzone", "sommerhusområde" eller "byzone". Kort fortalt er de eneste tilladte erhverv i landzoneområder landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er det meget vanskeligt at få byggetilladelser i landzoneområder, og næsten umuligt at åbne nye virksomheder, til gengæld er ejendomsskatterne meget lavere end i byzoner. Hvilke områder der er hvad fastlægges regelmæssigt i kommunens kommunalplan (tidl. også amtets regionplan), dvs. hvert 4. år flyttes mindre områder fra "landzone" til "byzone" hvorpå kommunen så tillader ny bebyggelse. Det er skatteforhold der gør at man ikke bare generelt ændrer landzoner til byzoner, for det ville ruinere landbruget med højere jordskatter og ejendomsvurderinger. Begreberne "byzone" og "landzone" er beskyttede, og de er generelt nogenlunde sammenfaldende med DS' opgørelser af hvad der er en "by", men pga. den særskilte lovgivning er der ingen garanti for at de to ting er nøjagtigt sammenfaldende, og der er ingen garanti for at en bebyggelse bliver omklassificeret fra land- til byzone (eller omvendt) bare fordi DS udnævner/fratager den titlen som "by". Det vil heller ikke være muligt f.eks. at gøre en hel landkommune til byzone. Valentinian 26. nov 2007 kl. 15:43 (CET)