Ubikvitetslæren
Ubikvitetslæren er begrep i Martin Luthers nattverdslære særlig relevant for hans avgrensning overfor zwinglianerne og andre som fornektet Kristi nærvær i nattverden. Ifølge denne lære har den oppstandne Kristus del i Guds allestedsnærværelse og er derfor også nærværende i nattverdens brød og vin. Problemet oppstår da hvordan Kristi nærvær skal kunne knyttes til nattverden, og Luther peker da på Kristi løfter om sitt nærvær.
Kristi nærvær i nattvrrden var for Martin Luther, til forskjell fra Philip Melanchthon, ikke knyttet alene til utdelelsen, men brødet og vinen er Kristi legeme (kropp) og blod og alt det som konsekreres skal derfor fortæres som sådan og ikke sammenblandrs med vanlig brød og vin.
Litteratur
[rediger | rediger kilde]- Jörg Baur: Ubiquität. I: Theologische Realenzyklopädie. Band 34. de Gruyter, Berlin u. a. 2002, ISBN 3-11-017388-3, S. 224–241.
- Jörg Baur: Ubiquität. I: Oswald Bayer, Benjamin Gleede (Hrsg.): Creator est creatura. Luthers Christologie als Lehre von der Idiomenkommunikation (= Theologische Bibliothek Töpelmann. Bd. 138). de Gruyter, Berlin u. a. 2007, ISBN 978-3-11-019276-6, S. 186–301.