Ny sørgelig vise

«Ny sørgelig vise» er et skillingstrykk med undertittelen: «...om hvorledes en mand i Sverrig skjød sig på en for almenheden let fattlig måde, så at gik ud som et lys». Alf Prøysen fikk denne visa inn til sin spalte i «Magasinet for alle» i 1956, og forteller at den kommer fra en gammel handskrevet visebok, men den skal også stå i E. Gløersens samling, utgitt i 1888.

Teksten

1.Nu vil jeg invid Jer I
historien om en person,
en svensk konstabel i Sverrig
som skjød sig med en kanon.

2.Han var lidt hissig i blodet,
forresten god og reel,
nu havde han sat sig i ho'det
at han vilde slå sig ihjel.

3.Han tømte sin brændevinsflaske
og smed den på en bastion.
Så krøb han med sabel og taske
på hovedet i en kanon.

4.Cigaren han havde i munden
til lunte benyttede han.
Thi da han var kommen til bunden
den tændte kanonen an.

5.Men bakken- og knebelsbarten
sved først af den svenske rad,
derpå i tusin parter
Konstabelen splittedes ad.

6.En finger blev funden ved Skagen
et øre og næsen ved Lund.
Et dygtigt stykka af bagen
neddumpet i Øresund.

7.Fra Kronborg man det observerte
det gav en stor konfusion.
Til staden man telegraferte
En seiler af ny konstruktion.

8.De allier'des marine
ei mere behøves vil,
det er Lord Cochranes maskine
der styrer ad Kronstadt til.

9.Som lemmerne, buksen og kjolen
blev spredte tillands og til vands,
en bukseknap fandt man i Polen
men det var nok inte hans.

10.Men folk der på stedet beretter
og det må merkes især,
han døde først dagen derefter
av mangel på luft og veir.

11.På prent har jeg læst det i Tiden
men sandheten simpel og nøgen
er at det er så lenge siden
så lenge at det er løgn.

Kilder

• De gamle visene 2 med Alf Prøysen, Forlaget For Alle, Oslo 1973