Árni Jónsson

Árni Jónsson var en islandsk skald og abbed i klosteret Munkaþverárklaustur (Munketværåklosteret) på Island i det 14. århundre, viet i 1370. Han dro utenlands i 1379 og det antas at han har dødd i utlandet kort tid etterpå.

Árni var angivelig en dyktig skald og han tilskrives en dråpa om biskop Gudmundur Arason som er bevart. Det er også bevart to lausaviser som sannsynligvis er skrevet av Árni.

Den islandske filologen Finnur Jónsson omtaler den 79 vers lange dråpaen slik: «Efter en kort personlig indledning anfører digteren, at der på den nordlige holm (Island) fødtes en tredje styrer på troens skib, som han vil besynge (de to andre er Torlak d. hellige og Jón d. hellige). Så kommer der en lang skildring og højtravende lovprisning af Gudmund, hans egenskaber og gode gærninger; endelig opregnes mange ting, hvormed Gudmund sammenlignes. Digtets positive indhold kendes fra Arngrims saga, men denne ligger dog ikke til grund, ti jærtegnene fortælles i en noget forskellig rækkefølge; forfatteren har vel meddelt dem efter sin egen hukommelse eller læsning i særlige jærtegnsopskrifter. Digtet er langt livligere end Einars, sprog og fremstilling let og flydende og ordstillingen ret ligefrem. Overfor omskrivninger har Árni ikke været så afholdende som Eysteinn, men de, han bruger, er meget simple. Alt i alt er digtet ret tiltalende.»^[1]

En Þorgils var abbed i klosteret fra 1379 til 1385, og det kan tyde på at Árni enten har innsatt en annen abbed før han dro utenlands eller at han døde kort tid etter.