Soga om Gange-Rolv

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Gå til: navigasjon, søk

Soga om Gange-Rolv (norrønt Göngu-Hrolfs saga) er en fornaldersaga fra 1300-tallet. Historien foregår i Danmark og for det meste i Gardarike i «gamle dager» (forn ǫld), og handler om Rolvs reiser og eventyr. Selv om hovedpersonen deler navn med den norske vikingen Gange-Rolv som muligens var fyrste i Normandie er det ingen forbindelse mellom de to.

Sitat På vejen til Garderige er Hrolfr så uheldig at træffe en dansk bondesøn, Vilhjálmr, en snedig, løgnagtig, men ærgærrig praler, der ved list får Hrolf ganske i sin magt; denne kommer som hans tjæner i en fornedrelsestilstand, men udfører store bedrifter og aflægger de mest glimrende kraftprøver, som Vilhjálmr tilegner sig. I dette forhold ligger der en virkelig poetisk tanke, og det er på en måde den, der bærer det ellers så ganske urimelige indhold, der består af de vildeste æventyr og mærkeligste hændelser, hvorved gengangeren Hreggvid spiller den mærkeligste rolle, for ikke at tale om dennes hest, Dulcifal. Ind i hovedindholdet er der vævet forskellige andre begivenheder, der vedrører den danske jarl, som Hrolf først besøgte, og flere andre personer. Dog er sagaen et logisk hele og ingenlunde dårlig sammensat. Naturligvis ender alt godt, og Hrolf fører Ingigerd bort på Dulcifal som en anden Valtarius, og ægter hende, men først efter mange genvordigheder og kampe. Fremmed indflydelse mærkes her på mange punkter, ligesom der også optræder personer som Menelaus, konge i Tattariet osv. Sitat
Finnur Jónsson[1]

Blant fornaldersagaene er den «en af de længste og æventyrligste. Den indeholder en ophobning af alle mulige motiver.»[1]; selv om den låner motiv fra mange andre tekster oppfattes den som gjennomarbeidet.[2]

Selv om sagaen kan oppfattes som en fornaldersaga utfra heltens prosjekt og eventyrpreget, har den også fellestrekk med den høviske litteraturen. I handlingen inngår flere tema som er kjent fra den høviske litteraturen: helten som leter etter en fager møy som han kan gjenkjenne fordi han har en lokk av håret hennes, og tjeneren som lurer sin herre.[2] Som i så mange andre fornaldersagaene tøyes grensene for det realistiske og troverdige langt.[3]

Sagaen er kjent fra flere håndskrifter, blant annet AM 152[4]. Den ble først oversatt til norsk i 1984, til samleverket Sagalitteraturen.[5][6]

Referanser[rediger | rediger kilde]

  1. ^ a b Finnur Jónsson. Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2. København, 1898/1923
  2. ^ a b Jónas Kristjánsson. Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature. Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5
  3. ^ Ralph O’Connor History or fiction? Truth-claims and defensive narrators in Icelandic romance-sagas I: Mediaeval Scandinavia 15 (2005) 101–69
  4. ^ Skaldic Poetry of the Scandinavian Middle Ages
  5. ^ skandinaviske-oversaettelser.net
  6. ^ Sagalitteraturen. Redigert av Bjarne Fidjestøl. Samlaget, 1984. Bd 4: Soga om volsungane. Soga om Gange-Rolv. ISBN 82-521-2425-9
Eksterne lenker