Ernst Waldschmidt
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Ernst Waldschmidt (født 15. juli 1897 i provisen Westfalen, død 25. februar 1985 i Göttingen) var en tysk orientalist og indolog, og elev av den tyske indologen Emil Sieg.
Waldschmidt underviste ved Humboldt-Universität zu Berlin og begynte sin lærergjerning i Georg-August-Universität Göttingen i 1936. I mai 1937 meldte han seg inn i Nazi-partiet.[1]
Waldschmidt var spesialist i indisk filosofi og indisk og sentralasiatisk arkeologi. Han grunnla også Stiftung Ernst Waldschmidt.
Publikasjoner [rediger]
- Buddhistische Kunst in Indien, 1932
- Die buddhistische Spätantike in Mittelasien (7. bind), 1933
- Gandhara, Kutscha, Turfan, 1925
- Die Überlieferung vom Lebensende des Buddha, 2 bind, 1944-1948
Referanser [rediger]
- ^ Anikó Szabó: Vertreibung, Rückkehr, Wiedergutmachung – Göttinger Hochschullehrer im Schatten des Nationalsozialismus, 2000
