Ullensakers piker

Ullensakers piker er en erotisk folkevise som har overlevd i muntlig tradisjon, men som også finnes som skillingstrykk. I disse trykkene er de erotiske strofene vanligvis sløyfet eller nedtonet, men noen skillingsviseforleggere dristet seg til å trykke hele visens dristige innhold, men disse trykkene var alltid helt anonyme.

Alf Prøysen presenterte den pyntelige versjonen i 1957 i sin visespalte i «Magasinet for alle».

De erotiske strofene

Og naar de saa har turet og hjem igjen skal gaae,
De seer sig om i Stuen, faaer en Ven at lide paa,
For i Aften hav Tak,
Mørkt bli'er det i Nat,
Jeg er saa red at Skjælmene paa Veien ta'r mig fat.

Han mærker snart Signalet, og følger Pigen hjem,
Og hjælper af hende Klæderne og følger med i Seng.
Strax en Kys han da faaer,
Og paa Brystet han ta'er,
Og Pigens Blod det rinder, som det fuldt af Fluer var.

Nu vil hun ikke længer, han paa Barmen røre skal,
Men følger ham saa venlig udi sin mørke Dal,
Der er Bakker og Strand,
Og en Kilde med Vand,
Som herlig pryder Skoven udi det mørke Land.

Og midt udi Dalen en Hule aabner sig.
Der følger hun hans Lille for at faa skjule sig.
Udi Kilden saa varm,
Der blev Glæde og Alarm,
Og stakkels lille Adam blev hastig mat og arm.

Gud hielpe alle Gutter, som Lyst til Dalen faa;
Thi Pigens Dal er frugtbar skjønt tidt er tørre Aar.
Snart med Barnet paa Skjød,
Dem beklager sin Nød,
De faaer dyrt betale, for de i Skoven løb.

Tekst fra «Magasinet for alle»

1.Om fremmede personer vi synger gang på gang,
men om våre bygdens piker vi aldrig hører sang,
om de piker i flor som i Ullensaker bor
om dem vi synge vil, om vi aldri kan et ord.

2.Til kirken går de alle de hører og de ser,
alt hva der foretages av alle og enhver.
De med andakt så stor merker klokkerens ord,
og lytter også gjerne til de sangere i kor.

3.Men hva vi må oss lære for å leve her på jord,
den tingen de forglemmer og derfor prestens ord.
Blott som avner for vind går forbi deres sinn
og for at se og blive sett kun derfor går de inn.

4.De først og fremst betrakter de gutter som der er,
dernest på stasens mønster på alle og enhver.
Hvordan kjoler de bar hvordan sløyferne var
om fedrene gikk riktig når barnet de frembar.

5.På alle baller og på danser er deres rette sted,
de elsker ikke stillhet som de kun kjedes ved.
Blott ved musikk og sang og ved glassenes klang
og om det er en gutt som vil tage dem på fang.

6.Han merker straks signalet og følger henne hjem,
men ofte bliver veien lang forinnen de når frem,
og han kysser hennes munn rundt om livet han tar
da koker hennes blod som det fullt av fluer var.

7.Om kjærlighet de taler med mange smukke ord,
og begge er de glade de i Ullensaker bor,
der bukker og strand og en kilde med vann
og skogen trives herlig i dette skjønne land.

8.Gud hjelpe hver en ungkar som her i bygden går,
for pikene i Ullensaker inte fred han får.
Når med barnet på skjød, hun beklager sin nød
da får han dyrt betale alt det som han forbrød.

Kilder

• De gamle visene 4 med Alf Prøysen, Forlaget For Alle, Oslo 1975