Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
C.C. Burmeister og William Wain, de to mænd, der lagde navn til virksomheden.
C.C. Burmeister og William Wain, de to mænd, der lagde navn til virksomheden.

Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S var Danmarks største skibsværft og førende dieselmotorproducent med hovedsæde i København.

Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie som maskinfabrikken Baumgarten & Burmeister i 1846. I 1861 trak Baumgarten sig ud, og Wain kom ind. I 1872 anlagde virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen. B&W stod bl.a. bag verdens første oceangående motorskib, Selandia, der søsattes i 1912.

Over sin 150-årige historie voksede det med succes, særligt efter 1930'erne, til en stærk virksomhed. Da virksomheden var stærkest, havde den næsten 8.000 ansatte og var landets største arbejdsplads. I 1970'erne kom det globale konkurrencepres, især fra Fjernøsten. I 1979 kom virksomheden i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske MAN-koncern. Selve skibsværftet fortsatte dog, men gik konkurs i 1996 efter flere års drift på vågeblus. ► Læs mere