Bruker:Dyveldi

Retriever - tilgang - har du spørsmål?

Jeg bruker norske aviser mye både til artikler og diskusjoner. Alle har ikke tilgang og hvis noen leter etter noe så hjelper jeg gjerne. Skriv spørsmålet ditt på diskusjonssiden min eller send meg en epost. Du kan få svar per epost eller på diskusjonssiden, du velger selv både hvordan du vil spørre og hvor du vil ha svar.

Jeg kan ikke sende hele artikler pga copyright. Jeg kan sørge for at du får den informasjonen du trenger om artikkelen (forfatter, tittel, dato, avis og sidetall) og jeg kan forsøke å finne nok sitater slik at du får svar på det du lurer på og kan bruke artikkelen som referanse.

Hvis du har tilgang og ønsker at jeg også skal forsøke å finne noe så er det også ok. Det er ikke alltid så lett å finne ting i Retriever og jeg begynner å få mye trening. Fire øyne leter også bedre enn to.

Kobler kontoer

Bruker Dyveldi redigerte tidligere som Bruker:Stallo. Bruker siden Bruker:Stallo forklarer hvorfor.

Brukernavn

Valgte brukernavn før jeg leste omigjen Jacob Sande så det ligger an til litt endring, til kanskje Dyvelen eller Dyvel som har opptil flere helt andre grunnbetydninger.

Hr. Dyvel

Jeg har funnet to personer som het Dyvel. Den ene var secorifabrikmester og jeg antar at han har holdt på med sikkori (se engelsk Wikipedia den norske artikkelen var snau) som fra gammelt av har vært brukt som kaffeerstating og også som ingrediens i ølbrygging. Det leder meg til å tro at person nummer to som er ølhandler kanskje kan være den samme personen som secorifabrikmesteren. Hvem vet, de ser ikke ut til å ha etterlatt seg dype spor i historien.

Secorifabrikmester Dyvel

Secorifabrikmester Dyvel sitt fulle navn var Martin Frantz Fredrik Dyvel, han var født i 1826 i Magdeburg i Tyskland. Han var gift med Thorine Andersdatter født i 1825 på Nordehau på Ringerike. Han hadde 4 døtre og en sønn. Agnete Marie Dyvel født i 1856 i Drammen, Martine Fredrikke Dyvel født i 1858 i Drammen, Sophie Louvise Dyvel født i 1859 i Holmestrand , Augusta Auffrazia Dyvel født i 1865 i Christiania og Frantz Fredrik Dyvel født i 1863 i Christiania. Familien bodde i Rosenkrantzgaden nr 11 hvor det var 8 leiligheter. Dette fremgår av Folketellingen i 1865 i Kristiania

Det ser ut til at bygningen fortsatt finnes. Adressen gjør det i alle fall og bygget ser ikke helt nytt ut, selv om det vel har vært noe ombygging en eller annen gang siden Dyvel bodde der. Rosenkranz' gaten 11 i Oslo huser i dag flere bedrifter og ligger riktig fasjonabelt til mellom Hotell Bristol og Karl Johans gate. Secorifabrikmestereren må antas å ha vært en ikke helt ubemidlet herremann.

Ølhandler Dyvel

Dukker opp en dom fra 1863 hvor Bernt Olsen får 30 dager vann og brød for blant annet å ha levert brød til en verdi av 1 spesiedaler til person 2B i stedet for til ølhandler Dyvel som det var bestemt for, fordi Olsen skyldte person 2B penger. Olsens arbeidsgiver anmeldte forholdet når han ikke fikk pengene sine og Olsen ble altså dømt.

Dette fremgår av Aall, S.: Repertorium for praktisk Lovkyndighed : en afkortet Bearbejdelse af Norsk Retstidende, samt Udvalg af ældre Højesteretsdomme. Saml. 4 : 1861-1863. 1, med Register Utgitt: Kristiania : Abelsted, 1886 og norske IP-adresser kan lese originalen her. Til felles forlystelse gjengir jeg teksten nedenfor:

• Side 573

10 Oktbr. L.Nr. 109. Lous, Aktor mod Bernt Olsen. Angj. 24 Aar gl., var ved Høiesteretsdom af 21 Febr. 1863 straffeldt for Bedrageri, for hivlket der var overgaaet ham Underretsdom 1 Novbr. 1862. Paany tiltalt for bedragersk Forhold blev han ved Underretsdom af 27 Juni 1863 idømt 30 Dages fængsel paa Vand og Brød. Overretten fældte ham under 10 August næstefter for Overtrædelse af Krll.s 21-6, jfr. 6-17, og efter 21-1 og 6 til samme Straf. Angj. havde siden Oktbr. 1862 været i 1 B.s tjeneste, som han forlod i Midten eller Slutningen af paafølgende Januar. Hans Forretning var at bringe Bagværk om for b., og skulde han have 4 Skill. af hver Daler, det udbragte. Senere hjalp han ogaa til i bageriet, for hvilket Arbeide han efter B.s Forklaring skulde have Kosten, medens han selv paastaar, at han herfor ogsaa skulde have lidt særskilt Godtgjørelse. B. forlangte Paatale i Anledn. af følgende af Angj. begaaede Bedragerier: 1) Før Jul 1862 hævede han hos 4 B. 1 Spd., som B. skyldte for hende fra Klageren tidligere leveret Brød. angj. sagde, at han modtog denne Daler af 4 b. strax efterat han havde tiltraadt sin Tjeneste hos Klageren, og da denne ikke sikkert erindrede, om det foregik før eller efter Underretsdommen i den Ældre Sag (1 Novbr. 1862), ligesom 4 B, ei kunde opgive Tidspunktet bestemtere, end at det var "en 3 Ugers Tid før Jul", maatte for denne Forbrydelse, der subsumeredes under 21-6, tillige anvendes 6-17. 2) I Slutningen af Novbr. eller i Begyndelsen av Decbr. 1862 fik Angj. af 2 b. laant 60 Skill., og en 8 Dages Tid før samme Jul et lige Beløb, alt under Betingelse af, at han skulde bringe Brød for Pengene. Kort efter skulde Angj. for Klageren bringe for 1 Spd Brød til en Ølhandler Dyvel, men bragte det istedet herfor til 2 B. til Dækkelse af

• side 574

den modtagne Daler, hvilken Klageren ei havde affordret B. 2 B. sagde at Angj. ved begge de anførte Leiligheder gererede sig således, at B. maatte tro, at det var paa Klagerens Vegne han laante Pengene. Dette benægtede imidlertid Angl. og paastod, at han laante Daleren, ikke i Klagerens, men i sit eget Navn. Under saadanne Omstændigheder maatte den egentlige Forvendelse ansees at være foregaaet derved, at Angl. anvendte det ham af Klageren betroede, til Dyvel bestemte Brød til Dækkelse af hvad han hos 2 B. havde oppebaaret; og skjønt det af 2 B.s Forklaring syntes som han ved 2 Leiligheder betalte ham med Brød, nemlig efter hver Gang Angj. havde modtaget 1/2 Spd., gik Klagerens anførte Forklaring ud paa det modsatte, og denne, som den for Angj. gunstigste, maatte derfor lægges til Grund for Bedømmelsen, saaledes at Angj. i dette Punkt ansaaes for et, og ei som i Underretsdommen antaget, for 2 Bedragerier. Denne Forseelse henførtes under 21-6, jfr. 2. 3) Samme Dag, Angj. blev afskediget af Klageren, hævdede han hos 3 B. 1 spd., som b skyldte for Brød, Angj. tidligere havde bragt fra Klageren. Da det ikke var oplyst, at Angj. endnu var i Tjenesten den Tid paa omb. Dag, da han hævede Beløbet, maatte Krll.s 21-1, jfr. 2 her anvendes. 4) Dagen efter at han var afskediget fra klagerens Tjeneste lod han sig af 4 B. udbetale 60 Skill., der ligeledes af dette B. skyldes for Brød, som Angj. tidligere havde leveret paa Klagerens Vegne. Agsaa dette Faktum var at henføre under Kap. 21 § 1, jfr. 2. For det under Nr. 1 nævnte Bedrageri fandtes en Efterskudsstraf af 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød passende, og for de under Nr. 2, 3 og 4 nævnte (jfr. Krll.2 Kap. 6 § 12) vilde Straffen ikke kunne sættes mindre end til 10 Dages samme Fængsel for hvert, saaledes at hans Straf i det Hele blev 30 Dages Fængsel paa Vand og Brød. -- Høiesteret stadfæstede Overrettens Dom. Salar til Aktor 10 spd. (Retst. S. 729).

Stedet Dyvelen

Jeg trodde opprinnelig at Dyveldi eller Dyveldinuten var et sted, men tok altså feil. Hukommelsen skal man aldri stole på. Dyvelen viser seg imidlertid å være opptil flere steder og en terrengformasjon. Tipper at Tordyvelen opprinnelig var en dyvel før den ble utgravd, den kan vel sies å passere gjennom en tor.

Dømling

En dyvel er også en trenagle, treplugg og er sånn stort sett det samme som en dimling (dømling, dymling, dybel, duvlung, dublung, lus, blinding. Dette var veldig nyttig før jernnagler og spiker ble vanlige og er også i dag nyttige når treverk skal føyes sammen og metall blir for brutalt. Jeg trives egentlig ganske godt med høy nytteverdi.

Dikterne

Poetene var ikke fullt så morsomme, både Petter Dass og Ludvig Holberg bruker ordet dyvelen, men da i en helt annen betydning. Ja også Jacob Sande da som jeg liker veldig godt, men jeg tror betydningen hans av dyveldi kan dra til Bloksberg for min del. Jeg holder meg til det mer prosaiske og jordnære. Siden svært få har vært særlig ivrige på å skrive om dyveldi med unntak av Sande kommer jeg imidlertid høyt på trefflista når jeg googler ordet, er det en god ting, tja?