Diskusjon:Adelskalender

Sideinnholdet støttes ikke på andre språk.
Fra Wikipedia, den frie encyklopedi

Fra Salmonsens konversationsleksikon (opphavsrett foreldet). Må bearbeides litt først.

Adelskalender ell. Adelsaarbog udgives nu i de allerfleste Lande i Europa, om end efter forsk. Systemer, idet nogle, de fleste, indeholder en Optælling af de til enhver Tid levende Medlemmer af det Paagældende Lands Adel, andre kun en Række Stamtavler over et begrænset Antal Adelsslægter.

I »Danmarks Adels Aarbog«, som siden 1883 hvert Aar er bleven udg. af H. R. H i o r t-Lorenzen og A. Thiset, er begge Systemer

anvendte, idet den hvert Aar foruden et fuldstændigt Mandtal over den danske Adel bringer et Antal Stamtavler dels over uddøde, dels over nulevende danske Adelsslægter, ledsagede af Vaabenafbildninger i Farvetryk og et anseligt Antal Portrætter af Adelsmænd og Adelsdamer. Aarbogen udgives nu (siden 1902) af en Forening af Adelsmænd med uforandret Redaktion.

For Sverige har G. A n r e p siden 1854, tidligere med l Aars Mellemrum, nu hvert Aar, udg. »Sverige's Ridderskaps och Adels Kalender«, som indeholder den paa det svenske Ridderhus introducerede Adels Mandtal, dog med den ikke uvæsentlige Mangel, at alle Datoer er udeladte. Denne Mangel blev dog 1908 afhjulpen, ogsaa i Friherre K. K. L e i j o n h u f v u d's svenske Adelskalender, som paabegyndtes 1899, men ophørte 1906. 1886 udgav C. H. Tersmeden »Kalender ofver i Sverige lefvande ointroduceret Adel«.

For Finland udgav E. v. Knorring 1858 »Storfurstendomet Finland's Ridderskaps och Adels Kalender« i Lighed med Anrep's svenske. Den udgaves paa ny 1872 af N. P i-nello, 1883 af C. H. Tersmeden, 1890 af M. Stackelberg, 1900, 1906 og 1911 af O. "Wasastjerna, de fire sidste i Lighed med den danske Adelsaarbog.

I England, hvor Aristokratiet gennem Overhuset spiller en større Rolle end i noget andet Land, har man ganske naturlig tidligere end andetsteds følt Trang til nøjagtig Fortegnelse over Lorderne, og der udkommer nu hvert Aar fl. Saadanne. Den ældste er D e b r e t t's lllu-strated Peerage and Baronetage of the United Kingdom of Great Britain and Ireland, som udkom 1803 og fortsattes til 1849; siden 1865 er den udkommet i særskilte Udgaver for Peerage og for Baronetage and Knightage. - L o d g e's Peerage of the British Empire begyndte 1833 og er siden 1859 fortsat som Peerage and Baronetage. B u r k e's The Peerage and Baronetage er udkommet siden 1840, D o d d's The Peerage and Baronetage of Great Britain and Ireland siden 1841, W h i t a k e r's Peerage siden 1897. Alle disse Aarbøger indeholder paa nær den sidste et fuldstændigt Mandtal over Slægterne.

Frankrig har ingen Adelsaarbog som den danske, men der er siden Ludvig Filip's Tid hvert Aar udkommet en Annuaire de la Noblesse de France, paabegyndt 1845 af B o r e l d'H a u t e r i v e, fortsat 1892 af A. Reverand, som var Medudgiver af Aargangene 1890 og 1891. Hver Aargang indeholder et Antal Familiers Genealogi, og der er i den udkomne lange Række Aargange samlet et betydeligt Materiale til den fr. Adels Historie.

Efter ganske det samme Princip udgives den af Baron I. de Stein d'AItenstein 1847 paabegyndte Annuaire de la Noblesse de BeJgique, som udkom hvert Aar til 1888 og Aaret efter fortsattes af Baron O. de T'S e r-c l a e s under Titelen La Noblesse Beige. Fremdeles har O. G. van E p e n 1900 paabegyndt en Annuaire des families nobles et patriciennes de Belgique, som indeholder en Fortegnelse over


alle dem, der efter 1815 er blevet optagne i den belgiske Adel.

I Holland er der udkommet en hel Række Adelsaarbøger, først paa Fransk, senere paa Hollandsk, efter fr. Forbillede. 1871 udkom Annuaire de la Noblesse et des families patri-ciennes des Pays-Bas, udg. af en lang Række af hollandske Genealoger. Den indeholdt tillige en fuldstændig Fortegnelse over alle Adelsdiplo-mer i Holland, hvor kun den efter 1814 anerkendte Adel er gyldig, men der udkom kun denne ene Aargang. Derefter udgav A. A. V o r-sterman van Oijen og G. D. F r a n -q u i n e t 1874 og 1875 2 Aargange af Annuaire généalogique des Pays-Bas; ogsaa dette Foretagende gik ind, og af De Nederlandsche Adel af I. C. van der M u e l e n 1879 udkom kun l Aarg. 1888 paabegyndte Vorsterman van Oijen sammen med G. I. H o n i g og I. C. van der M u e l e n Jaarboek van den Nederland-schen Adel; der udkom 6 Aargange, medens Ho-nig 1890 afløstes af D. G. van E p e n, hvilken sidste 1900 paabegyndte Adelsarchief, Jaarboek van den Nederlandschen Adel, men den ophørte 1904. Endelig 1903 fik Holland en virkelig Adels-aarbog, Nederland's Adelsboek med S. C. B lo y s van Treslong Prins som Hovedredaktør. Den er siden udkommet hvert Aar og væsentlig indrettet som den danske. Hver Aarg. har indeholdt et Titelportræt af en fremragende holl. Adelsmand, siden 1907 tillige en Del andre prægtige Portrætter. Af Jaarboekje van den Frisenen Adel, udg. af A. L y c l a m a å N i-j e h o 11, udkom der fra 1883 til 1885 3 Aarg.

For Tyskland og Østerrig er de vigtigste Adelsaarbøger udkomne i Gotha hos J u s t u s P e r t h e s. Dette Firma, som 1816 overtog Udgivelsen af den af G. W. E 11 i n g e r 1763 paabegyndte »Gothaisches genealogisches Taschenbuch«, der senere ogsaa udkom under Titelen »Gothaischer genealogischer Hofcalender«, paa fr. som Almanac de Gotha, og endnu udkommer hvert Aar, udgiver desuden aarlig en Række andre Adelsaarbøger, fra 1825 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der gråflichen Håuser«, fra 1848 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der freiherrlichen Håuser«, fra 1900 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der uradeligen Håuser« og fra 1907 »Gothaisches genealogisches Taschenbuch der briefadeligen Houser«. Medens de tre første indeholder Mandtal over største Delen af de tyske grevelige, friherrelige og uradelige Slægter, indeholder den sidste kun et mindre Antal brevadelige Slægter. Disse Aarbøger er ikke illustrerede; dog bringer hver Aarg. et Portræt af en tysk Adelsmand. Foruden Gotha-Kalenderen er der i Tyskland og Østerrig udg. en Del andre Adelsaarbøger, som dog alle er gaaet ind. 1870 udkom i Brunn ved Dr. E. Lange von Burgenkron »Genealogisches Taschenbuch der Ritter- und Adelsgeschlechter«, der fortsattes 1877-80 af M. M. v. W e i t e n h i 11 e r og 1881-94 af A. v. Dachenhausen, som 1891-93 ligeledes udgav »Genealogisches Taschenbuch des Uradels«. 1892-93 udgav M. J a n e c k i 2 Bd af »Hand-buch des preussischen Adels«, og 1897-99 udgav »Deutsche Adelsgenossenschaft« 3 Bd af

»Jahrbuch des deutschen Adels«. Hele denne Litt. er nu i Hænderne paa Justus Perthes, for hvem en Række dygtige Genealoger arbejder. 1905 har Firmaet Otto Maass' S 6 h n e paabegyndt »Genealogisches Taschenbuch der ade-ligen Håuser Oesterreichs«, hvoraf der fra 1905 til 1913 udkom 5 Bd. Den er nu ophørt at udkomme.

I Italien udgav G. Crollalanza og efter hans Død Sønnen Goffredo fra 1879 en med Vaabenafbildninger i Farvetryk udstyret Annuario della Nobiltå Italiana, væsentlig efter samme System som den danske, men dette Værk standsede med G. Crollalanza's Død 1904. 1910-13 har Istituto Araldico Romano udg. 2 Aargange af Libro d'oro della Nobiltå Italiana. I Napoli er siden 1878 hvert Aar udkommet l'Araldo, almanacco nobiliare, som indeholder den neapolitanske Adels Mandtal. I Rom udkom en Calendario d'oro 1889-1900.

I Spanien udgav F. Fernandez de Béthencourt fra 1880-90 11 Aargange af Anales de la Nobleza de Espana med mange Vaabenafbildninger i Farvetryk, men uden særlig betydeligt Indhold. En ny Række begyndte 1908.

1892 udkom i Athen Livre d'or de la Noblesse Phanariote en Gréce, en Roumanie, en Russie et en Turquie par un Phanariote, som indeholdt Genealogier over de Slægter, der har regeret i Moldau og Vallakiet, det nuv. Rumænien.

Rusland har ingen Adelsaarbog paa Russisk, men R. I. E r m e r i n, en født Hollænder, udgav 1889 Annuaire de la Noblesse de Russie, hvoraf 2. Aarg. udkom 1893, 3. Aarg. 1900, hvortil slutter sig hans La Noblesse titrée de VEm-pire de Russie 1898.

For Schweiz er der udkommet 4 Aargange af »Schweizerisches Geschlechterbuch«, Alma-nach Généalogique Suisse, sidste Aarg. 1913, trykt i begge Sprog. Den indeholder baade adelige og borgerlige Slægter. Desuden er der for Kantonerne Genéve, Neuchåtel, Fribourg, Berne og Vaud udkommet eri Række Recueils de Gé-ncalogies, som jævnlig fortsættes. De indeholder Stamtavler over baade adelige og borgerlige Slægter.

1912 udkom i Weimar: »Weimarer hist.-geneal. Taschenbuch des gesamten Adels jehudåischen Ursprunges«. Den indeholder meget lidt genealogisk Stof og har været Genstand for stærke Angreb og mange Processer p. Gr. a. sit tendentiøse Indhold. Anden Aargang udkom 1913 i Munchen.'

Om skeiseløp[rediger kilde]

I daglegtale nyttar vi ofte ord i overført tyding. Greit nok det, vi kommuniserer bra på det viset, vi kan forsyne oss med ord frå eit sakfelt for å få sagt noko i eit anna.

Men i eit leksikon bør vi vere varsame med denslags. Vi skal ikkje berre uttrykke meining, vi skal og skapa meining. Vi brukar orda til å strukturere røynda, til å klassifisera omgrepa våre, til å kople i hop det som hører saman og frå kvarandre det som ikkje høyrer saman. Skeiser og føydale etterlevningar høyrer ikkje til på samme side. Det er to ulike omgrep. Bodvar 12. okt 2004 kl.12:14 (UTC)