Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 11, 2016
![Havhingsten fra Glendalough på sin første sejlads 4. september 2004.](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5f/Havhingsten_fra_Glendalough.jpg/120px-Havhingsten_fra_Glendalough.jpg)
Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion af det næstlængste fundne vikingeskib Skuldelev 2, som indgik i det, der skulle vise sig at være fem vikingeskibe, da Roskilde Undersøiske Forskningsgruppe med Åge Skjelborg i spidsen i 1956, startede deres undersøgelser på havbunden ud for Skuldelev. De fem vikingeskibe blev udgravet i 1962, konserveret og siden udstillet i Vikingeskibshallen i Roskilde.
Selve byggeriet begyndte i 2000 på Vikingeskibsmuseet i Roskilde efter en årrække med detaljeret planlægning og bygning af en model 1:10. I sensommeren 2004 var skibet klar til søsætning, og den 4. september 2004 blev det skubbet ud i museumshavnen. Kort forinden var skibet blevet døbt af Dronning Margrethe 2. som også deltog i dets første sejlads på Roskilde Fjord. ► Læs mere