Kongens utsikt
Kongens utsikt er et utfartssted i Hole kommune på Ringerike.
Det ligger vest for Kleivstua på et fjellplatå ca. 400 meter over Tyrifjorden/Steinsfjorden. Stedet er kjent for sin utsikt over store deler av Hole og Ringerike. Det har fått sitt navn etter kong Karl Johan som besøkte stedet i 1832.
Plattformen her ble bygd i tre noen år etter,[trenger referanse] men ble revet og bygd opp igjen i stein – med rekkverk og benker – i 1880.
P. Chr. Asbjørnsens beskrivelse[rediger | rediger kilde]
I billedverket Norge fremstillet i Tegninger, utgitt av Christian Tønsberg i 1848, beskriver Peter Christen Asbjørnsen Krokkleiva og utsikten derfra slik:
- «Udsigten fra Krogkleven er europaberömt. Man finder den beskreven i alle Reiser ligefra Wargas Bedmars og Leopold von Buch's til Biltons og Mügges. [...]
- Krogkleven ligger tre norske Miil fra Christiania; Veien derop er rig paa afvexlende Vuer og pittoreske Situationer indtil man kommer op paa Krogskoven. [...] Kleven er en Spalte mellem höie, lodrette Porfyrklipper i den Styrtning af Krogskovens Bjergmasse, der omgiver Steensfjorden. [...] Men denne Skov og de steile Klipper dannede en kolossal Ramme, der lod det solbestraalede Tryllerige, som dybt nede udbreder sig lig en fremmed Verden, udfolde sig og fremtræde i al sin Glands og Herlighed. Denne dybe Indfatning, som giver Udsigten fra Kleven dens Relief, mangler aldeles de tyende Punkter, der i Almindelighed ere Maalet for Turisternes Besög. Den ene af disse er tæt ved Klevstuen mod Öst og kaldes, efter et Besög af H. M. Enkedronningen, „Dronningudsigten”. Den anden kaldes, fordi den ogsaa skulde have et Navn, „Kongeudsigten”, og ligger et Par tusinde Skridt i Vest for Klevstuen. Fra dette Sted er Udsigten overordentlig vidtstrakt. Man nærmer sig den ad en Sti igjennem Skoven, og staaer, naar man kommer ud mellem Granerne, pludselig paa Stupet af Aasen, 1400 Fod over Vandfladen. I svindlende Dyb udbreder sig et uendeligt Panorama: De trende Fjordes blinkende Speilflader funkle i Forgrunden og beskylle det udtungede, bugtede Lands lov krandsede Odder og flöielsgrönne Marker. Hist over Fladen ligger Gaarde ved Gaarde, store, velbyggede, omgivne af Enge, Hauger og gyldne Ågre, og midt iblandt dem staaer den hvide Kirke med Taarn og Spiir. Mörke Skovsletter og granklædte Höider danne Skyggerne i Landskabet. Omkring det taarner sig Aaser over Aaser, Bjerge over Bjerge; de hæve sig höiere og höiere i mörkeblaae, violette og blaalige Luftslör med sölvskimrende Border af Sne og lis, indtil de synes at flyde sammen med Horizonten Fjernt mod det yderste Vest hæver sig en kuppelformig Skikkelse. [...] Man stirrer og stirrer. Formen forandrer sig ei, Sollyset falder stærkere paa, Luftslöret viger, man öiner: Snestriber fra Toppen til Foden. Det er Gausta, der vinker Vandreren, som her gribes af en uendelig Længsel efter dette blaae Fjerne.»[1]
«Kongeudsigten, Ringerike», trolig på 1890-tallet.