Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
En amerikansk udgave af Bibelen, dateret til 1859
En amerikansk udgave af Bibelen, dateret til 1859

Bibelen er kristendommens kanoniske skrifter. Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele. Den første del, Det Gamle Testamente, er næsten identisk med den hebraiske bibel og blev oprindeligt inddelt i tre hoveddele Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Den anden hoveddel, Det Nye Testamente, indeholder de særligt kristne skrifter og er skrevet i det første århundrede e. Kr.

Bibelen indeholder skrifter af mange forskellige genrer som for eksempel jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til, efterhånden som det på grund af deres religiøse brug blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne.

Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Pr 2008 var hele Bibelen oversat til 451 forskellige sprog og dele af Bibelen, oversat til i alt 2.479 sprog. ► Læs mere